CURIA
rss
avanceret søgning
Præsentation

Da Nicetraktaten i 2003 fastsatte en mulighed for at oprette specialdomstole i Den Europæiske Union, besluttede Rådet for Den Europæiske Union den 2. november 2004 at oprette Retten for EU-personalesager (Personaleretten), hvis opgave, som indtil da var blevet varetaget af Den Europæiske Unions Ret, var at træffe afgørelse i sager mellem Den Europæiske Union og dens personale. I 2015 besluttede EU-lovgiver, henset til stigningen og den lange sagsbehandlingstid ved Retten, gradvist at øge antallet af dommere ved Den Europæiske Unions Ret til 56 og overføre Personalerettens kompetencer til Retten. Personaleretten blev opløst den 1. september 2016.

Personaleretten bestod af syv dommere, der blev udnævnt af Rådet for en periode på seks år, som kunne genudnævnes. Udnævnelsen skete efter stillingsopslag og efter høring af et udvalg, der er oprettet til dette formål. Rådet påså ved udnævnelsen af dommerne, at Personaleretten fik en afbalanceret sammensætning på så bredt et geografisk grundlag og med så bred en repræsentation af de nationale retssystemer som muligt. Personalerettens dommere udpegede af deres midte deres præsident for et tidsrum af tre år, idet denne kunne udpeges på ny. Personaleretten trådte sammen i afdelinger sammensat af tre dommere eller, når sagens betydning eller juridiske problemer begrundede det, i plenum. Dommerne udpegede en justitssekretær for et tidsrum af seks år.

Personaleretten havde kompetence til som første instans at træffe afgørelse i personalesager, hvilket udgjorde ca. 140 sager om året for et personale ved EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer på omkring 40 000 personer. De sager, som Personaleretten behandlede, vedrørte ikke kun arbejdsrelaterede spørgsmål som sådan (løn, karriereforløb, ansættelse, disciplinærforanstaltninger osv.), men også den sociale sikringsordning (sygdom, alderdom, invaliditet, arbejdsskade, familietillæg osv.). Personaleretten var ligeledes kompetent for tvister vedrørende bestemte typer af personale, som personalet ved Eurojust, Europol, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og EU-Udenrigstjenesten. Personalerettens afgørelser kunne inden for en frist på to måneder gøres til genstand for appel ved Den Europæiske Unions Ret for så vidt angik retsspørgsmål, og Rettens afgørelser kunne under ekstraordinære omstændigheder gøres til genstand for fornyet prøvelse ved Domstolen.

Personaleretten har i sin levetid, ud over en tysk justitssekretær, bestået af i alt 14 dommere fra 14 forskellige medlemsstater og afsagt i alt 1549 domme.

 

up

 

.