Language of document :

Sag anlagt den 30. april 2019 – Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-347/19)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K. Talabér-Ritz og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås i overensstemmelse med artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF 1 , idet det ikke har vedtaget nationale bestemmelser om installation af individuelle anordninger til måling af forbruget af varme, køling og varmt vand i bygninger i overensstemmelse med nævnte bestemmelse i direktiv 2012/27/EU.

Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Det er Kommissionens opfattelse, at Kongeriget Spanien ikke har vedtaget nationale bestemmelser om installation af individuelle anordninger til måling af forbruget af varme, køling og varmt vand i bygninger i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i direktiv 2012/27/EU.

____________

1     EUT 2012, L 315, s. 1.