Language of document :

Sag anlagt den 24. august 2006 - Lohiniva mod Kommissionen

(Sag F-98/06)

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Risto Lohiniva (Bruxelles, Belgien) (ved avocat V. Teperi)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Annullation af ansættelsesmyndighedens afslag af 30. maj 2006 på den af sagsøgeren indgivne klage.

Det bestemmes, at sagsøgeren fortsat har ret til at overføre 35% af hans nettoløn til Finland, således som dette beløb er justeret med overførselskoefficienten pr. land, fra den 16. januar 2006.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren overførte til sit hjemland, Finland, en del af sin løn, således som justeret med en koefficient, i henhold til artikel 17 i den tidligere vedtægts bilag VII. I forbindelse med et program om udveksling af tjenestemænd mellem Kommissionen og medlemsstaterne blev sagsøgeren forflyttet til Finland i 2004 og 2005. I denne periode udbetalte Kommissionen hele hans løn, som blev forhøjet ved anvendelsen af overførselskoefficienten, i Finland. I januar 2006, ved sagsøgerens tilbagevenden til Bruxelles, fik han afslag på at genoptage overførslen til Finland af den del af hans løn, han overførte hertil inden forflyttelsen. Administrationen anførte herved, at førnævnte bestemmelse var blevet ændret efter ikrafttrædelsen af den nye vedtægt og at sagsøgeren ikke opfyldte betingelsen i artikel 17, stk. 2, litra a), i vedtægtens bilag XIII for at bibeholde denne fordel.

Sagsøgeren har i stævningen anført, at hans tilfælde, for så vidt som han havde benyttet sig af overførslen såvel under hans forflyttelse til Finland som tidligere, henhører under tilfældet i artikel 17, stk. 2, litra a), i vedtægtens bilag XIII.

____________