Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa – CAAD) (Portugal) den 15.oktober 2019 – Ramada Storax SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-756/19)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa – CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ramada Storax SA

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira (Administración Tributaria y Aduanera)

Præjudicielt spørgsmål

Kan artikel 90 og 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF 1 af 28. november 2006 (momsdirektivet), princippet om momsens neutralitet og proportionalitetsprincippet samt de grundlæggende økonomiske friheder fortolkes på en sådan måde, at de tillader, at den portugisiske lovgiver i henhold til artikel 78, stk. 7, litra b), i den portugisiske lov om merværdiafgift (momsloven), godkendt ved lovdekret nr. 394-B/84 af 26. december 1984, begrænser reguleringen af merværdiafgiften (moms) vedrørende fordringer, der inden for rammerne af en insolvensbehandling anses for uinddrivelige, til de tilfælde, der er omfattet af insolvensbehandlingen (dvs. når det er fastslået, at der er tale om begrænset insolvens, efter at dommen om prøvelse af fordringerne og deres prioritetsstilling har opnået retskraft i henhold til Código da Insolvência e da Recuperação de Empresas (CIRE) (portugisisk lov om insolvens og genopretning af virksomheder), godkendt ved lovdekret nr. 53/2004 af 18. marts 2004, eller eventuelt efter godkendelse af den plan, der er omfattet af den aftale, der er omhandlet i artikel 156 i den nævnte lov), og dermed ikke anerkender afgørelser truffet af domstole i andre medlemsstater, hvori anmeldte fordringer inden for rammerne af en insolvensbehandling anses for uinddrivelige?

____________

1     Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).