Language of document :

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 17. december 2015 – Bowles mod ECB

(Sag F-94/14) 1

(Personalesag – ECB’s ansatte – medlemmer af personaleudvalget – aflønning – løn – supplerende lønstigning – kriterier for tildeling)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Carlos Bowles (Frankfurt-am-Main, Tyskland) (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Centrakbank (ved E. Carlini, S. Camilleri og M. López Torres, som befuldmægtigede, og advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Den Europæiske Centralbanks direktions afgørelse om ikke at tildele sagsøgeren en supplerende lønstigning som led i den årlige undersøgelsesprocedure af vederlag og bonus for 2014.

Konklusion

Den af Den Europæiske Centralbanks direktion trufne afgørelse af 25. februar 2014 om ikke at tildele Carlos Bowles en supplerende lønstigning for 2014 annulleres.

I øvrigt frifindes ECB.

ECB bærer sine egne omkostninger og betaler de af Carlos Bowles afholdte omkostninger.

____________

1 EUT C 7 af 12.1.2015, s.49.