Appel iværksat den 19. juli 2016 af Forbundsrepublikken Tyskland til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 10. maj 2016 i sag T-47/15, Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Kommissionen

(Sag C-405/16 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze og R. Kanitz, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwalt T. Lübbig)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom, afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 10. maj 2016 i sag T-47/15, annulleres.

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen er baseret på tre anbringender.

Første anbringende

Den appellerede dom har tilsidesat de betingelser, der i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF skal være opfyldt, for at der foreligger statsstøtte, i forbindelse med fortolkningen af begrebet »statsmidler« og statens »kontrol« over private virksomheders finansielle midler. I den appellerede er det med urette lagt til grund, at Forbundsrepublikken Tysklands »myndigheder« på grundlag af bestemmelser i den tyske lov om vedvarende energi udøver »kontrol« og dermed en forvaltningsbeføjelse over pengemidler, der tilhører transmissionssystemoperatører og energiforsyningsvirksomheder, som indgår i den ordning for fremme af vedvarende energi, der findes i Tyskland. Retten burde rettelig have erkendt, at lov om vedvarende energi blot udformer civilretlige aftaleforbindelser mellem de enkelte virksomheder på det tyske energimarked, men den skaber ingen statslig kontrol over disse virksomheders pengemidler.

Andet anbringende

Appellanten har anfægtet, at Retten med urette har lagt til grund, at den tyske lov om vedvarende energi skaber en fordel i forhold til bestemmelserne om støtte for de energiintensive virksomheder som endelige forbrugere. Herved har Retten set bort fra retspraksis vedrørende udligning af strukturbetingede handicap og om selektivitetskriteriet i bestemmelserne om støtte.

Tredje anbringende

Endelig har appellanten endelig gjort gældende, at den appellerede dom er utilstrækkeligt begrundet både med hensyn til transmissionssystemoperatørnes stilling og energiforsyningsvirksomhedernes stilling.

____________