Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 6. november 2019 – Natumi GmbH mod Land Nordrhein-Westfalen
(Sag C-815/19)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Natumi GmbH
Sagsøgt: Land Nordrhein-Westfalen
Procesdeltager: Det offentliges repræsentant ved Bundesverwaltungsgericht
Præjudicielle spørgsmål
Skal artikel 28, sammenholdt med punkt 1.3 i bilag IX i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 1 , fortolkes således, at algen lithothamnium calcareum må anvendes som ingrediens ved forarbejdning af økologiske fødevarer?
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
Er det også tilladt at anvende døde alger?
Såfremt også det andet spørgsmål besvares bekræftende:
Må betegnelsen »med kalcium«, »med kalciumholdig havalge« eller »med værdifuldt kalcium fra havalgen lithothamnium« anvendes for et produkt, som indeholder den (døde) alge lithothamnium clacareum som ingrediens og er mærket med betegnelsen »øko«?
____________
1 Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5.9.2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT 2008, L 250, s. 1)