PERSONALERETTENS KENDELSE (Første Afdeling)

18. februar 2009

Sag F-70/07

Luigi Marcuccio

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – erstatningssøgsmål – fastsættelse af sagsomkostninger – Personaleretten åbenbart inkompetent – hjemvisning i henhold til artikel 8, stk. 2, i bilaget til Domstolens statut – åbenbart afvisningsgrundlag«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Luigi Marcuccio i det væsentlige har nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den skade, som han angiveligt havde lidt som følge af Kommissionens afslag på at godtgøre ham de sagsomkostninger, som han angiveligt har afholdt i sag T-176/04 (kendelse af 6.3.2006 i sagen Marcuccio mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser).

Udfald: Sagen hjemvises til De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans for så vidt angår spørgsmålet om fastsættelse af de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet i forbindelse med sag T-176/04. Sagen afvises i øvrigt. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes, for så vidt som nævnte sag vedrører fastsættelse af de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet i sag T-176/04. Hver part bærer sine egne omkostninger for så vidt angår sagen i øvrigt.

Sammendrag

Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – sagsomkostninger, der kan kræves erstattet – kompetent ret

(Rettens procesreglement, art. 92, stk. 1)

Påstande om annullation af en anfægtet afgørelse og af den afgørelse, hvorved der meddeles afslag på klagen over nævnte anfægtede afgørelse, samt påstande om, at en institution tilpligtes at betale en tjenestemand en sum penge med tillæg af morarenter og kapitalisering af renter, hvorved der rent faktisk tilsigtes at opnå betaling fra institutionen af de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet i forbindelse med en tvist, som er afgjort af Retten i Første Instans, og med hensyn til hvilken Retten har truffet afgørelse om sagsomkostningerne, skal, henset til formålet med disse, anses for at være en påstand om fastsættelse af sagsomkostningerne. Eftersom en sådan påstand burde have været fremsat for Retten i henhold til artikel 92, stk. 1, i procesreglementet for Retten i Første Instans, har Personaleretten ikke kompetence til at behandle de førnævnte påstande.

I denne forbindelse tilkommer den nøjagtige retlige kvalifikation af påstandene i et søgsmål med henblik på at afgøre, om retten har kompetence til at behandle disse, alene Retten, hvilket ikke er undergivet parternes vilje.

(jf. præmis 16 og 18)