DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)
11. juli 2018 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – samarbejde på det civil- og handelsretlige område – forordning (EF) nr. 44/2001 – retternes kompetence – artikel 5, nr. 1), litra b), andet led – kompetence for retten på det sted, der er opfyldelsessted for forpligtelsen – det sted, hvor tjenesteydelserne leveres – aftale om transport af varer mellem to medlemsstater – transport i forskellige stadier og med forskellige transportmidler«
I sag C-88/17,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Korkein oikeus (øverste domstol, Finland) ved afgørelse af 15. februar 2017, indgået til Domstolen den 17. februar 2017, i sagen
Zurich Insurance plc,
Metso Minerals Oy
mod
Abnormal Load Services (International) Ltd,
har
DOMSTOLEN (Tredje Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, L. Bay Larsen, og dommerne J. Malenovský, M. Safjan (refererende dommer), D. Šváby og M. Vilaras,
generaladvokat: E. Tanchev,
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Abnormal Load Services (International) Ltd ved asienajaja M. Komonen,
– den finske regering ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget,
– den portugisiske regering ved L. Inez Fernandes, M. Figueiredo og P. Lacerda, som befuldmægtigede,
– den schweiziske regering ved M. Schöll, som befuldmægtiget,
– Europa-Kommissionen ved P. Aalto og M. Heller, som befuldmægtigede,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 10. april 2018,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001, L 12, s. 1).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Zurich Insurance plc, et forsikringsselskab med hjemsted i Irland (herefter »Zurich«), og Metso Minerals Oy, et selskab under finsk ret (herefter »Metso«), på den ene side, og Abnormal Load Services (International) Ltd, et selskab med hjemsted i Det Forenede Kongerige (herefter »ALS«), på den anden side, vedrørende betaling af erstatning for tab af last under en transport udført af ALS.
Retsforskrifter
3 Af 11. og 12. betragtning til forordning nr. 44/2001 fremgår:
»(11) Kompetencereglerne bør frembyde en høj grad af forudsigelighed og være baseret på sagsøgtes bopæl som det principielle kriterium, og dette kompetencekriterium bør altid kunne gøres gældende, undtagen i enkelte velafgrænsede tilfælde, hvor det på grund af sagens genstand eller af hensyn til parternes aftalefrihed er berettiget at lægge et andet tilknytningsmoment til grund. For at gøre de fælles regler mere gennemsigtige og undgå kompetencekonflikter bør juridiske personers bopæl defineres selvstændigt.
(12) Som kompetencekriterium bør sagsøgtes bopæl suppleres med alternative kriterier baseret på en sags nære tilknytning til en bestemt ret eller på hensynet til god retspleje.«
4 Denne forordnings artikel 5, som findes i afdeling 2 i forordningens kapitel II under overskriften »Specielle kompetenceregler«, fastsætter i stk. 1:
»En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat
1) a) i sager om kontraktforhold, ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes
b) ved anvendelsen af denne bestemmelse, og medmindre andet er aftalt, er opfyldelsesstedet for den forpligtelse, der ligger til grund for sagen:
– ved salg af varer, det sted i en medlemsstat, hvor varerne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret
– ved levering af tjenesteydelser, det sted i en medlemsstat, hvor tjenesteydelserne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret
c) er litra b) ikke relevant, finder litra a) anvendelse«.
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
5 Metso som afsender og ALS som fragtfører havde indgået aftale om transporten af en kegleknuser på larvefødder (herefter »knuseren«) fra Pori (Finland) til Sheffield (Det Forenede Kongerige).
6 Knuseren blev først transporteret på ladet af en lastbil fra Pori til havnen i Rauma (Finland), hvor den blev aflæsset fra lastbilen og ved egen maskinkraft kørte ombord på et skib. Efter søtransporten til havnen i Hull (Det Forenede Kongerige) kørte knuseren ligeledes fra borde ved egen maskinkraft og blev herefter læsset på en anden lastbil. Knuseren blev endelig transporteret fra Hull ad landevejen, men forsvandt, inden den blev afleveret til modtageren i Sheffield.
7 Zurich godtgjorde Metso værdien af knuseren med fradrag af den selvrisiko, som var fastsat i forsikringsaftalen.
8 Zurich og Metso anlagde sag ved Satakunnan käräjäoikeus (retten i første instans i Satakunta, Finland) og nedlagde påstand om, at ALS tilpligtes at betale erstatning til dem svarende til værdien af knuseren. ALS nedlagde påstand om, at sagen skulle afvises med den begrundelse, at retten ikke havde den fornødne kompetence.
9 Ved kendelse af 5. april 2012 erklærede Satakunnan käräjäoikeus (retten i første instans i Satakunta), at den havde kompetence til at påkende tvisten.
10 Ved dom af 22. marts 2013 tilpligtede denne ret ALS til at betale Zurich og Metso det i stævningen krævede beløb.
11 ALS iværksatte appel til prøvelse af denne dom ved Vaasan hovioikeus (appeldomstolen i Vaasa, Finland). Ved dom af 30. marts 2015 fandt nævnte ret, at de finske retter ikke havde kompetence i henhold til artikel 5, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 til at påkende tvisten, og afviste derfor søgsmålet.
12 Zurich og Metso iværksatte appel til prøvelse af dommen afsagt af Vaasan hovioikeus (appeldomstolen i Vaasa) ved Korkein oikeus (øverste domstol, Finland). Denne ret er af den opfattelse, at det i et tilfælde som den foreliggende sag, hvor det afsendelses- og leveringssted for knuseren, som er fastsat i aftalen om godstransport, er beliggende i to forskellige medlemsstater, skal undersøges, om artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at der kun findes ét sted for levering af transportydelser, nemlig det sted, hvor transporten afsluttes, og hvor varerne leveres til modtageren, eller om den omhandlede transportaftale har samme kendetegn som den, der gav anledning til dom af 9. juli 2009, Rehder (C-204/08, EU:C:2009:439), hvilket medfører, at sagsøgeren har mulighed for at vælge mellem mindst to forskellige retter.
13 Korkein oikeus (øverste domstol) har på den baggrund besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Hvorledes fastlægges stedet eller stederne for levering af en tjenesteydelse i henhold til artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001, når det drejer sig om en aftale, der vedrører godstransport mellem medlemsstater, og transporten består af flere dele, hvor der anvendes forskellige transportmidler?«
Om det præjudicielle spørgsmål
14 Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at såvel varens afsendelsessted som leveringssted i forbindelse med en aftale om godstransport mellem medlemsstater i forskellige stadier, med stop undervejs, og ved hjælp af forskellige transportmidler, som den i hovedsagen omhandlede aftale, kan være stedet for levering af transportydelsen som omhandlet i denne bestemmelse.
15 I denne forbindelse skal det bemærkes, at den specielle kompetenceregel i sager om levering af tjenesteydelser, der er fastsat i artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001, udpeger retten på »det sted i en medlemsstat, hvor tjenesteydelserne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret«, som kompetent.
16 Hvad angår fastlæggelsen af »det sted i en medlemsstat, hvor tjenesteydelserne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret«, har Domstolen fastslået, at opfyldelsesstedet for levering af tjenesteydelser i tilfælde af en flerhed af leveringssteder i forskellige medlemsstater principielt skal defineres som det sted, der sikrer det tætteste tilknytningsled mellem kontrakten og den kompetente ret, hvilket tilknytningsled i almindelighed vil være hovedleveringsstedet (jf. i denne retning dom af 11.3.2010, Wood Floor Solutions Andreas Domberger, C-19/09, EU:C:2010:137, præmis 33).
17 Med hensyn til denne bestemmelse har Domstolen – i forbindelse med en direkte flyvning foretaget af den pågældende passagers medkontrahent – efter at have foretaget en analyse af de ydelser, som skal udføres for at opfylde forpligtelserne i en aftale om luftbefordring af personer, fastslået, at de eneste steder, der har en direkte tilknytning til disse tjenester, som præsteres med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i henhold til aftalen, er flyets afgangs- og ankomststed (jf. i denne retning dom af 9.7.2009, Rehder, C-204/08, EU:C:2009:439, præmis 40 og 41).
18 Domstolen udledte heraf, at såvel afgangsstedet som ankomststedet skal anses for de steder, hvor tjenester, der leveres i henhold til en aftale om lufttransport, hovedsageligt leveres, hvilket kan begrunde, at det efter sagsøgerens valg er den ret, inden for hvis retskreds flyets afgangs- eller ankomststed befinder sig, således som disse steder er fastsat i aftalen, der er kompetent til at bedømme krav om kompensation baseret på transportaftalen (jf. i denne retning dom af 9.7.2009, Rehder, C-204/08, EU:C:2009:439, præmis 43 og 47).
19 I det foreliggende tilfælde skal det undersøges, om det i forbindelse med en aftale om godstransport som den i hovedsagen omhandlede ikke alene er varernes leveringssted, men også stedet for afsendelsen af disse varer, der skal anses for at være leveringsstedet for tjenesteydelser som omhandlet i artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001, der sikrer en tæt tilknytning mellem transportaftalen og den kompetente ret.
20 Som generaladvokaten har anført i punkt 50-53 i forslaget til afgørelse, skal det i denne henseende fastslås, at der i forbindelse med en aftale om godstransport er en tæt tilknytning mellem stedet for afsendelsen af varerne og den grundlæggende karakter af de tjenesteydelser, der følger af aftalen.
21 Ved en godstransport er det således på afsendelsesstedet, at transportøren skal gennemføre en væsentlig del af den aftalte ydelse, nemlig modtage varerne, laste disse på en passende måde og generelt beskytte dem korrekt, så de ikke beskadiges.
22 En mangelfuld gennemførelse af de kontraktmæssige forpligtelser, der er knyttet til varens afsendelsessted, såsom bl.a. lasteforpligtelsen, kan føre til en mangelfuld gennemførelse af de kontraktmæssige forpligtelser på transportens bestemmelsessted.
23 Det følger heraf, at leveringsstedet for tjenesteydelser som omhandlet i artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001, som sikrer en tæt tilknytning mellem transportaftalen og den kompetente ret, ikke alene er leveringsstedet, men også stedet for en vares afsendelse.
24 Denne løsning opfylder kravet om forudsigelighed, da den gør det muligt for såvel sagsøgeren som sagsøgte at identificere retterne på stedet for varens afsendelse eller levering, således som det fremgår af transportaftalen, som værende de retter, ved hvilke en sag vil kunne anlægges (jf. i denne retning dom af 4.9.2014, Nickel & Goeldner Spedition, C-157/13, EU:C:2014:2145, præmis 41).
25 I lyset af ovenfor anførte betragtninger skal artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001 fortolkes således, at såvel varens afsendelsessted som leveringssted i forbindelse med en aftale om godstransport mellem medlemsstater i forskellige stadier, med stop undervejs, og ved hjælp af forskellige transportmidler, som den i hovedsagen omhandlede aftale, kan være stedet for levering af transportydelsen som omhandlet i denne bestemmelse.
Sagsomkostninger
26 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:
Artikel 5, nr. 1), litra b), andet led, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at såvel varens afsendelsessted som leveringssted i forbindelse med en aftale om godstransport mellem medlemsstater i forskellige stadier, med stop undervejs, og ved hjælp af forskellige transportmidler, som den i hovedsagen omhandlede aftale, kan være stedet for levering af transportydelsen som omhandlet i denne bestemmelse.
Underskrifter