Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Constanța (Rumænien) den 29. maj 2020 – Euro Delta Danube SRL mod Agenția de Plăți și Intervenție pentru Agricultură – Centrul Județean Tulcea

(Sag C-225/20)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Constanța

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Euro Delta Danube SRL

Sagsøgt: Agenția de Plăți și Intervenție pentru Agricultură – Centrul Județean Tulcea

Præjudicielt spørgsmål

Er bestemmelserne i artikel 2, nr. 23), og artikel 19 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 6[4]0/2014 1 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse til hinder for en national lovgivning, der under omstændigheder som de i tvisten i hovedsagen omhandlede anvender administrative sanktioner i tilfælde af anmeldelse af for stort et areal over for den landbruger, som ikke opfylder kravene for støtteberettigelse for det overskydende areal, eftersom denne anvender et areal bestemt til akvakulturanlæg, som landbrugeren har til rådighed i kraft af en koncessionsaftale, til landbrugsaktiviteter uden at kunne bevise at have koncessionsgiverens godkendelse til anvendelse af arealet som landbrugsareal?

____________

1     Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11.3.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT 2014 L 181, s. 48).