Sag anlagt den 4. februar 2020 – Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-57/20)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Pethke og J. Jokubauskaitė, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland
Sagsøgerens påstande
Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 296, stk. 1, og artikel 299 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem 1 , idet den som hovedregel har anvendt standardsatsordningen på alle landbrugere, uanset om anvendelsen af den normale omsætningsafgiftslovgivning eller særordningen for små virksomheder ville give dem vanskeligheder, subsidiært at den har anvendt en standardgodtgørelsesafgiftssats, der medfører en strukturel overkompensation af den betalte indgående afgift.
Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Første anbringende – tilsidesættelse af artikel 296, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF
Med det første anbringende har Kommissionen gjort gældende, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat artikel 296, stk. 1, i direktiv 2006/112, idet den har anvendt standardsatsordningen på alle landbrugere, uanset om anvendelsen af den normale omsætningsafgiftslovgivning eller særordningen for små virksomheder ville medføre visse vanskeligheder for landbrugerne.
Artikel 296 i direktiv 2006/112 kræver en hensigtsmæssig udvælgelse af de landbrugere, der kan nyde godt af standardsatsordningen. Begunstigede landbrugere skal således være i vanskeligheder for at være kvalificeret til anvendelsen af den normale merværdiafgiftslovgivning eller særordningen i kapitel 1. Forbundsrepublikken Tyskland har undladt at foretage et sådan kvalificeret valg af begunstigede landbrugere.
Med det andet anbringende har Kommissionen gjort gældende, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat artikel 299 i direktiv 2006/112, idet den af denne fastlagte standardgodtgørelsesafgiftssats medførte en strukturel overkompensation af den indgående afgift, som standardsatslandbrugere faktisk betalte.
I beregningen bliver de ydelser på landbrugsområdet, som leveres af erhvervsforetagender, der udfører lønarbejde, på den ene side trukket fra den samlede landbrugssektors omsætning, mens hele landbrugssektorens indgående afgift på den anden side kun nedsættes med den indgående moms fra de regelbeskattede landbrugere, men ikke med den indgående moms fra erhvervsforetagender, der udfører lønarbejde. Deraf følger en strukturel overkompensation, idet standardsatslandbrugernes indgående afgift tilbagebetales med en standardsats.
____________
1 EUT 2006, L 347, s. 1.