Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Nacional (Spanien) den 1. juli 2020 – GE Auto Service Leasing GMBH mod Tribunal Económico Administrativo Central

(Sag C-294/20)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Nacional

Parter i hovedsagen

Sagsøger: GE Auto Service Leasing GMBH

Sagsøgt: Tribunal Económico Administrativo Central

Præjudicielle spørgsmål

Skal det godtages, at en afgiftspligtig person, efter flere gange at være blevet anmodet af skatte- og afgiftsmyndigheden om at bevise, at betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, uden rimelig grund undlader at efterkomme denne anmodning og, efter at være blevet nægtet tilbagebetaling, udsætter fremsættelsen af dokumentationen til tidspunktet for klagebehandlingen eller retsprocessen?

Kan det anses for misbrug af rettigheder, når den afgiftspligtige person uden gyldig grund afstår fra at fremlægge de nødvendige oplysninger for skatte- og afgiftsmyndigheden til støtte for sine rettigheder, på trods af at den afgiftspligtige fik mulighed herfor og blev anmodet herom, og disse oplysninger derimod senere afgives frivilligt til klageorganet eller retsinstansen?

Mister den ikkeetablerede afgiftspligtige person sin ret til tilbagebetaling efter udløbet af den frist, der er fastsat eller indrømmet med henblik herpå – enten fordi den pågældende uden rimelig grund har undladt at fremlægge de oplysninger, der er relevante for at godtgøre retten til tilbagebetaling, inden for den fastsatte frist, eller som følge af sin retsstridige adfærd – og når myndighederne har truffet afgørelse om afslag på tilbagebetaling?

____________