Language of document : ECLI:EU:C:2018:248

Sag C-550/16

A
og
S

mod

Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Den Haag)

»Præjudiciel forelæggelse – ret til familiesammenføring – direktiv 2003/86/EF – artikel 2, litra f) – begrebet »uledsaget mindreårig« – artikel 10, stk. 3, litra a) – en flygtnings ret til familiesammenføring med sine forældre – flygtning under 18 år på tidspunktet for indrejsen og indgivelsen af asylansøgningen, men myndig på tidspunktet for ansøgningen om familiesammenføring – afgørende dato for vurderingen af status som uledsaget mindreårig«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. april 2018

1.        EU-ret – fortolkning – bestemmelse, som ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret – selvstændig og ensartet fortolkning – anvendelse på afgørelsen af datoen for vurderingen af en flygtnings status som »uledsaget mindreårig« som omhandlet i direktiv 2003/86

[Rådets direktiv 2003/86, art. 2, litra f)]

2.        Grænsekontrol, asyl og indvandring – indvandringspolitik – ret til familiesammenføring – direktiv 2003/86 – familiesammenføring af flygtninge – begrebet »uledsaget mindreårig« – flygtning under 18 år på tidspunktet for indrejsen på en medlemsstats område og indgivelsen af asylansøgningen i denne stat, men som under asylproceduren bliver myndig – omfattet

[Rådets direktiv 2003/86, art. 2, litra f), og art. 10, stk. 3, litra a)]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 39-45)

2.      Artikel 2, litra f), i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring, sammenholdt med direktivets artikel 10, stk. 3, litra a), skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, som var under 18 år på tidspunktet for sin ankomst til en medlemsstats område og ved indgivelsen af sin ansøgning om asyl i denne stat, men som under asylproceduren bliver myndig og derefter tildeles flygtningestatus, skal kvalificeres som »mindreårig« som omhandlet i denne bestemmelse.

Mens muligheden for en asylansøger for at indgive en ansøgning om familiesammenføring på grundlag af direktiv 2003/86 således er underlagt den betingelse, at dennes ansøgning om asyl allerede har været genstand for en endelig positiv afgørelse, skal det imidlertid konstateres, at begrundelsen for denne betingelse er, at det inden vedtagelsen af en sådan afgørelse er umuligt at vide med sikkerhed, om den berørte opfylder alle betingelser for anerkendelse af flygtningestatus, hvilket igen er en betingelse for retten til at opnå familiesammenføring. Efter indgivelsen af en ansøgning om international beskyttelse i overensstemmelse med kapitel II i direktiv 2011/95 har enhver tredjelandsstatsborger eller enhver statsløs, der opfylder de materielle betingelser fastsat i dette direktivs kapitel III, således en subjektiv ret til at få anerkendt sin status som flygtning i medfør af dette direktivs kapitel II og III og også inden, at en formel afgørelse er blevet truffet i denne henseende.

At gøre retten til familiesammenføring i artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 afhængig af det tidspunkt, hvor den kompetente nationale myndighed formelt træffer afgørelse om anerkendelse af den berørte persons flygtningestatus, og således af den større eller mindre hurtighed, hvormed ansøgningen om international beskyttelse behandles af denne myndighed, vil under disse omstændigheder bringe den effektive virkning af denne bestemmelse i fare og vil stride mod ikke bare formålet med dette direktiv, som er at fremme familiesammenføring og i den henseende at yde beskyttelse til flygtninge, navnlig uledsagede mindreårige, men også mod ligebehandlingsprincippet og retssikkerhedsprincippet. Fastholdes datoen for indgivelsen af ansøgningen om international beskyttelse som det relevante tidspunkt for vurderingen en flygtnings alder med henblik på anvendelse af artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, gøres det omvendt muligt at sikre en ensartet og forudsigelig behandling af alle ansøgere, som i kronologisk henseende befinder sig i samme situation, idet det sikres, at spørgsmålet om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes, hovedsageligt afhænger af omstændigheder, som kan tilregnes ansøgeren og ikke myndighederne, såsom sagsbehandlingstiden for ansøgningen om international beskyttelse eller ansøgningen om familiesammenføring (jf. analogt dom af 17.7.2014, Noorzia, C-338/13, EU:C:2014:2092, præmis 17).

Således som den nederlandske regering og Kommissionen har gjort gældende, ville det være uforeneligt med formålet med artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, hvis en flygtning, som havde status som uledsaget mindreårig på tidspunktet for sin ansøgning, men som er blevet myndig under proceduren, skulle kunne påberåbe sig denne bestemmelse uden nogen tidsmæssig begrænsning med henblik på at opnå en familiesammenføring, hvorfor den pågældendes ansøgning om en sådan ret bør indgives inden for en rimelig frist. Med henblik på at fastlægge en sådan rimelig frist kan den af EU-lovgiver valgte løsning i en tilsvarende sammenhæng i direktivets artikel 12, stk. 1, tredje afsnit, anses for vejledende, således at det skal antages, at ansøgningen om familiesammenføring i henhold til nævnte direktivs artikel 10, stk. 3, litra a), principielt i en sådan situation skal indgives inden for en frist på tre måneder fra den dato, hvor den pågældende mindreårige opnåede flygtningestatus.

(jf. præmis 51, 54, 55, 60, 61 og 64 samt domskonkl.)