Language of document :

Rettens dom af 6. marts 2012 - FLSmidth mod Kommissionen

(Sag T-65/06) 

(Konkurrence - aftaler - markedet for industrisække i plastik - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - tilregnelse af ulovlig adfærd - overtrædelsens varighed - bøder - overtrædelsens grovhed - formildende omstændigheder - samarbejde under den administrative procedure - proportionalitet - solidarisk ansvar)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: FLSmidth & Co. A/S (Valby, Danmark) (ved advokat J.-E. Svensson)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre, som befuldmægtiget, bistået af barrister M. Gray)

Sagens genstand

Principalt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 4634 endelig af 30. november 2005 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38 354 - Industrisække) og subsidiært påstand om nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt ved denne beslutning.

Konklusion

1)    Kommissionens beslutning K(2005) 4634 endelig af 30. november 2005 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38 354 - Industrisække) annulleres, for så vidt som og i det omfang, hvor FLSmidth & Co. A/S holdes ansvarlig for den samlede og vedvarende overtrædelse for perioden mellem den 31. december 1990 og den 31. december 1991 som omhandlet i artikel 1, stk. 1.

2)    Beløbet, som FLSmidth & Co. A/S holdes solidarisk ansvarlig for i henhold til artikel 2, litra f), i beslutning K(2005) 4634, fastsættes til 14,45 mio. EUR.

3)    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)    Kommissionen og FLSmidth & Co. A/S bærer deres egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 96 af 22.4.2006.