PERSONALERETTENS DOM (Tredje Afdeling)

19. september 2007

Sag F-43/06

Tuomo Talvela

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – bedømmelsesåret 2004 – retten til kontradiktion – pligt til at begrunde rapporten – administrativ undersøgelse«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Talvela har nedlagt påstand dels om annullation af hendes karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2004, af den stiltiende afvisning af ansøgningen om indledning af en administrativ undersøgelse, af alle efterfølgende retsakter og/eller retsakter vedrørende den sidstnævnte afgørelse, og af afgørelsen om afslag på hendes administrative klage, dels om erstatning.

Udfald: Kommissionen frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – bedømmelse – overholdelse af retten til kontradiktion

(Tjenestemandsvedtægten, art. 26, afsnit 1 og 2, og art. 43)

2.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – forpligtelse til at foretage bedømmelsen på baggrund af referenceperioden

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

3.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – forringelse af bedømmelse i forhold til den tidligere bedømmelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

1.      Det grundlæggende princip om overholdelse af retten til kontradiktion for så vidt angår De Europæiske Fællesskabers bedømmelse af deres personale kan ikke fortolkes således, at det indebærer en forpligtelse til advarsel forud for iværksættelsen af bedømmelsesproceduren. Dette ændres ikke af vedtægtens artikel 26, første og andet afsnit, hvorefter en tjenestemands indsigelser mod alle rapporter vedrørende dennes kvalifikationer, indsats eller adfærd er betinget af, at vedkommende er blevet gjort bekendt med dem, før de blev indsat i akterne. Disse bestemmelser har nemlig det formål at sikre overholdelsen af tjenestemandens ret til kontradiktion i forbindelse med allerede eksisterende akter. De er til hinder for, at sådanne akter under bedømmelsesproceduren gøres gældende over for den bedømte tjenestemand uden at være blevet meddelt denne inden indsættelsen i hans personlige aktmappe, men indebærer ikke en pligt til forudgående etablering af akter, der indeholder en angivelse af alle de forhold, som foreholdes den pågældende.

Bedømmeren tilsidesætter hverken princippet om retten til kontradiktion eller vedtægtens artikel 26, ved i en karriereudviklingsrapport at anføre faktiske elementer, der er ufordelagtige for den bedømte tjenestemand, uden at den berørte har modtaget en formel, skriftlig meddelelse herom i løbet af bedømmelsesperioden, og uden at disse elementer er anført i nogen akter i vedkommendes personlige aktmappe.

(jf. præmis 57-59 og 61)

Henvisning til:

Retten, 12. juli 2005, sag T-157/04, De Bry mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 199, og II, s. 901, præmis 39-41 og den deri nævnte retspraksis.

2.      Når karriereudviklingsrapporten udarbejdes, vurderes tjenestemandens indsat, kvalifikationer og adfærd i tjenesten på baggrund af referenceperioden. Denne vurdering skal således vedrøre faktiske omstændigheder, som har fundet sted i denne periode. Imidlertid godtgør det forhold, at problemer, som allerede forelå inden referenceperioden, og som forbliver uløste, blot nævnes, ikke, at vurderingen ikke er foretaget på grundlag af en bedømmelse af tjenestemandens indsats, kvalifikationer og adfærd i tjenesten i referenceperioden.

Hertil kommer, at det, selv om udarbejdelsen af karriereudviklingsrapporten er baseret på en vurdering af tjenestemanden i referenceperioden, ikke forekommer urimeligt, at bemærkningerne i rapporten kan henvise til den forudgående periode, såfremt dette er nødvendigt for at bedømme udviklingen af tjenestemandens indsats, vedkommendes kvalifikationer eller adfærd i referenceperioden i forhold til den forudgående periode. I den forbindelse skal der lægges særlig vægt på begrundelsen i en karriereudviklingsrapport, som indeholder en bedømmelse, der er ringere end den, der fremgår af den forudgående karriereudviklingsrapport.

(jf. præmis 72, 75 og 76)

Henvisning til:

Retten: 10. december 1992, sag T-33/91, Williams mod Revisionsretten, Sml. II, s. 2499, præmis 70 og 71; 9. marts 1999, sag T-212/97, Hubert mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 41, og II, s. 185, præmis 95; 12. juni 2002, sag T-187/01, Mellone mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 81, og II, s. 389, præmis 49; 30. september 2004, sag T-16/03, Ferrer de Moncada mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 261, og II, s. 1163, præmis 53; 16. maj 2006, sag T-73/05, Martin Magone mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 26, og 10. oktober 2006, sag T-182/04, Van der Spree mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 83.

3.      Administrationen er forpligtet til at begrunde karriereudviklingsrapporten tilstrækkeligt og udførligt og at sætte den pågældende i stand til at fremkomme med bemærkninger til denne begrundelse, idet overholdelsen af disse krav er så meget mere påkrævet i tilfælde, hvor bedømmelsen er ringere end den tidligere bedømmelse. Der skal endvidere lægges særligt vægt på begrundelsen, såfremt rapporten indeholder en bedømmelse, som er ringere end den, der fremgår af en tidligere karriereudviklingsrapport.

De beskrivende bemærkninger i bedømmelsesrapporten har til formål at begrunde de analytiske vurderinger. Disse bemærkninger tjener som grundlag for udfærdigelsen af bedømmelsen og gør det muligt for tjenestemanden at forstå den opnåede bedømmelse. Følgelig skal bemærkningerne, henset til deres afgørende rolle ved udfærdigelsen af karriereudviklingsrapporten, være sammenhængende med de tildelte point på en sådan måde, at bedømmelsen skal anses for en talmæssig eller analytisk gengivelse af bemærkningerne.

(jf. præmis 91 og 92)

Henvisning til:

Retten, Ferrer de Moncada mod Kommissionen, præmis 53; De Bry mod Kommissionen, præmis 67, og Martin mod Magone, præmis 48.