Language of document : ECLI:EU:F:2010:125

PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

14. oktober 2010

Sag F­86/09

W

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag — kontraktansatte — løn — familietillæg — par af samme køn — husstandstillæg — betingelser for tildeling — adgang til at indgå ægteskab — begreb — artikel 1 stk. 2, litra c), nr. iv), i bilag VII til vedtægten«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder W har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelser af 5. marts 2009 og 17. juli 2009, hvorved W fik afslag på at få tilkendt husstandstillæg i henhold til artikel 1 i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

Udfald: Kommissionens afgørelser af 5. marts 2009 og 17. juli 2009 om ikke at tildele W husstandstillæg som omhandlet i artikel 1 i bilag VII til vedtægten annulleres. Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd — søgsmål — akt, der indeholder et klagepunkt — afslag på en klage — rent afslag — bekræftende akt — afvisning — undtagelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd — løn — familietillæg — husstandstillæg — betingelser for tildeling — tjenestemand, der lever i et registreret fast ægteskabslignende forhold

[Art. 19, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 7 og art. 21, stk. 1; tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 1, stk. 2, litra c), nr. iv; Rådets forordning nr. 723/2004]

1.      En påstand om annullation af en udtrykkelig eller stiltiende afvisning af en klage er som sådan uden selvstændigt indhold, og en sådan påstand svarer reelt til en påstand om annullation af den akt, der indeholder et klagepunkt, og som har været genstand for klagen. Hvis afgørelsen om afvisning af en klage — den være sig stiltiende eller udtrykkelig — blot bekræfter den akt eller undladelse, som klageren gør indsigelse imod, udgør den ikke i sig selv en anfægtelig akt.

En rent bekræftende retsakt kan ikke anses for en bebyrdende retsakt, sådan som det er tilfældet med en retsakt, som ikke indeholder nogen ny omstændighed i forhold til en ældre bebyrdende retsakt, og som dermed ikke erstatter den ældre retsakt. En udtrykkelig afgørelse om afvisning af en klage, henset til dens indhold, kan imidlertid være sådan, at den ikke bekræfter den af sagsøgeren anfægtede retsakt. Dette er tilfældet, når afgørelsen om afvisning af klagen indeholder en fornyet vurdering af sagsøgerens forhold på grundlag af nye faktiske eller retlige omstændigheder, eller når den ændrer eller supplerer den oprindelige afgørelse. I disse tilfælde udgør afvisningen af klagen en retsakt, der er underlagt domstolskontrol, og retsinstansen tager hensyn til den ved vurderingen af lovligheden af den anfægtede retsakt.

(jf. præmis 26-29)

Henvisning til:

Domstolen: 28. maj 1980, forenede sager 33/79 og 75/79, Kuhner mod Kommissionen, Sml. s. 1677, præmis 9; 10. december 1980, sag 23/80, Grasselli mod Kommissionen, Sml. s. 3709, præmis 18; 16. juni 1988, sag 371/87, Progoulis mod Kommissionen, Sml. s. 3081, præmis 17

Retten: 27. juni 2000, sag T­608/97, Plug mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 125, og II, s. 569, præmis 23; 12. december 2002, forenede sager T­338/00 og T­376/00, Morello mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 301, og II, s. 1457, præmis 34; 2. marts 2004, sag T­14/03, Di Marzio mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 43, og II, s. 167, præmis 54; 10. juni 2004, sag T­258/01, Eveillard mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 167, og II, s. 747, præmis 31; 7. juni 2005, sag T­375/02, Cavallaro mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 151, og II, s. 673, præmis 63-66

Personaleretten: 9. september 2008, sag F­18/08, Ritto mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A­1, s. 281, og II­A­1, s. 495, præmis 17; 23. februar 2010, sag F­7/09, Faria mod KHIM, Sml. Pers. I­A­1, s. 0000, og II­A­1, s. 0000, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis

2.      En udvidelse af retten til husstandstillæg til at omfatte tjenestemænd, der lever i et registreret fast ægteskabslignende forhold, herunder med en partner af samme køn, tilgodeser ifølge syvende betragtning til forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne lovgivers ønske om at sikre, at princippet om ikke-forskelsbehandling i artikel 19, stk. 1, TEUF overholdes, hvilket nødvendiggør en udbygning af personalepolitikken vedrørende lige muligheder for alle uden hensyn til den pågældendes seksuelle orientering og civilstand. Dette er endvidere i overensstemmelse med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, som er fastsat i artikel 21, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. En udvidelse af retten til husstandstillæg til at omfatte tjenestemænd, der lever i et registreret fast ægteskabslignende forhold, herunder med partnere af samme køn, afspejler endvidere det krav, der stilles til administrationen, om ikke at gøre indgreb i tjenestemandens ret til respekt for privatlivet og familielivet, som fastsat i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (ERMK).

I lighed med beskyttelsen af de rettigheder, der er sikret ved ERMK, skal der vedrørende de vedtægtsbestemmelser, der udvider retten til husstandstillæg til at omfatte tjenestemænd, som lever i et registreret fast ægteskabslignende forhold, herunder med en partner af samme køn, anlægges en fortolkning, der sikrer, at førnævnte bestemmelser bliver mere effektive, således at rettigheden ikke bliver teoretisk eller illusorisk, men derimod konkret og effektiv.

Retten til husstandstillæg som fastsat i artikel 1, stk. 2, litra c), nr. iv), i bilag VII til vedtægten ville imidlertid for de tjenestemænd, der lever i et registreret fast ægteskabslignende forhold, herunder med en partner af samme køn, blive teoretisk og illusorisk, hvis begrebet »mulighed for at indgå ægteskab i en medlemsstat«, hvis fravær er en af betingelserne for, at en tjenestemand kan få tilkendt husstandstillæg, alene blev udvidet i formel henseende ved at gøre anvendelsen af nævnte bestemmelse afhængig af spørgsmålet om, hvorvidt parret opfylder de retlige betingelser, der er fastsat i de gældende nationale bestemmelser, uden at det undersøges, om muligheden for at indgå ægteskab er konkret og effektiv i den forstand, hvori udtrykket anvendes i praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det følger heraf, at når administrationen undersøger, om et par af samme køn har adgang til at indgå ægteskab i henhold til en medlemsstats lovgivning, kan den ikke se bort fra bestemmelser i en anden stats lovgivning, med hvilken den omhandlede situation er nært forbundet som følge af den pågældendes nationalitet, når denne lovgivning, som netop ikke finder anvendelse på spørgsmål, der vedrører indgåelse af ægteskab, risikerer at gøre adgangen til at indgå ægteskab og dermed også muligheden for at få tilkendt husstandstillæg teoretisk og illusorisk. Dette gælder navnlig, når en national lov kriminaliserer homoseksuelle handlinger uden at tage hensyn til det sted, hvor den homoseksuelle handling blev udført.

(jf. præmis 42-45)