RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

8. juli 2015

Sag F-34/14

DP

mod

Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)

»Personalesag – ansatte i ACER – kontraktansat – ikke forlængelse af en kontrakt – annullationssøgsmål – formaliteten – ulovlighedsindsigelse vedrørende artikel 6, stk. 2, i ACERS almindelige gennemførelsesbestemmelser, henset til artikel 85, stk. 1, i ansættelsesvilkårene – erstatningssøgsmål – varsel – ikke-økonomisk tab – godtgørelse«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, hvorunder DP har nedlagt påstand dels om annullation af afgørelsen af 20. december 2013, hvorved direktøren for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) afslog at forlænge hendes kontrakt, dels om, at ACER tilpligtes at betale hende et beløb på 10 000 EUR i erstatning for det ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.

Udfald:      Afgørelsen af 20. december 2013, hvorved direktøren for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder afslog at forlænge DP’s kontrakt, annulleres. Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder betaler DP 7 000 EUR. ACER bærer sine egne omkostninger og betaler de af DP afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – begreb – kvalifikation tilkommer Personaleretten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – kontraktansat til varetagelse af hjælpefunktioner – ansættelsens varighed – institutionens skønsbeføjelse – indskrænkning ved en intern afgørelse med generel rækkevidde – lovlighed – grænser

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 85, stk. 1)

3.      Tjenestemænd – vedtægt – almindelige gennemførelsesbestemmelser – institutionernes beføjelser – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 110)

1.      Den nøjagtige juridiske kvalifikation af en skrivelse eller en note tilkommer alene Personaleretten og er ikke undergivet parternes vilje. En skrivelse, hvorved en tjenestemand uden udtrykkeligt at anmode om en tilbagekaldelse af den pågældende afgørelse dog klart giver udtryk for, at han anfægter den for ham bebyrdende afgørelse, må anses for en klage i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i vedtægtens artikel 90, stk. 2. Aktens indhold går i denne henseende forud for dens form.

(jf. præmis 28 og 29)

Henvisning til:

Domstolen: dom Politi mod Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, C-154/99 P, EU:C:2000:354, præmis 16

Personaleretten: dom Mendes mod Kommissionen, F-125/11, EU:F:2013:35, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis

2.      Selv om ansættelsesvilkårenes artikel 85, stk. 1, fastsætter mulighed for en anden forlængelse af en kontrakt, er der ikke tale om en ret for den pågældende eller en garanti for en vis kontinuitet i beskæftigelsen, men om en mulighed, som er overladt til ansættelsesmyndighedens skøn. Institutionerne råder nemlig over vide skønsbeføjelser med hensyn til, hvorledes de ønsker at indrette deres tjenestegrene på grundlag af de opgaver, der påhviler dem, og med hensyn til placeringen af det personale, som de råder over med henblik på disse opgaver, hvorved det dog er en forudsætning, at placeringen sker i tjenestens interesse.

Imidlertid lader artikel 6, stk. 2, i afgørelsen truffet af bestyrelsen for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder om vedtagelse af almindelige gennemførelsesbestemmelser for de procedurer, der regulerer ansættelsen og beskæftigelsen af kontraktansatte i ACER, muligheden for at tildele en anden forlængelse af kontrakten for en tidsubegrænset periode afhænge af den betingelse, sine qua non, at den samlede varighed af den oprindelige kontrakt og af den første forlængelse af denne kontrakt er på mindst fem år. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, er enhver mulighed for forlængelse, efter anmodning eller endog ex officio, obligatorisk udelukket.

Når en institution eller et agentur imidlertid har beføjelse til at fastsætte almindelige gennemførelsesbestemmelser med henblik på at supplere eller gennemføre de trinhøjere og bindende bestemmelser i vedtægten eller ansættelsesvilkårene, kan den kompetente myndighed hverken handle contra legem, bl.a. ved at vedtage bestemmelser, hvis anvendelse strider mod vedtægtsbestemmelsernes formål eller tømmer dem for enhver effektiv virkning, eller frigøre sig fra at overholde de almindelige retsprincipper, såsom princippet om god forvaltningsskik, ligebehandlingsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Artikel 6, stk. 2, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser indskrænker således rækkevidden af ansættelsesvilkårenes artikel 85, stk. 1, for så vidt som den indfører en supplerende betingelse for forlængelsen af en kontrakt som kontraktansat som omhandlet i ansættelsesvilkårenes artikel 3a, som ikke er fastsat i de nævnte ansættelsesvilkår, og som forhindrer udøvelsen af den skønsbeføjelse, der er tillagt administrationen, uden at en tilsvarende begrænsning kan begrundes objektivt ved tjenestens interesse. En intern afgørelse med generel rækkevidde fra et agentur, såsom en afgørelse om almindelige gennemførelsesbestemmelser, kan imidlertid ikke, medmindre der er fastsat en udtrykkelig bemyndigelse hertil, lovligt indskrænke rækkevidden af en udtrykkelig regel, der er fastsat i vedtægten eller i ansættelsesvilkårene.

(jf. præmis 51-53 og 56)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: domme Kommissionen mod Petrilli, T-143/09 P, EU:T:2010:531, præmis 31 og 34-36 og den deri nævnte retspraksis, og Kommissionen mod Macchia, T-368/12 P, EU:T:2014:266, præmis 49 og 60

3.      I de almindelige gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget i henhold til vedtægtens artikel 110, stk. 1, kan der fastsættes kriterier, der tjener til vejledning for administrationen under udøvelsen af dens skønsbeføjelse eller til at præcisere rækkevidden af uklare vedtægtsbestemmelser. Disse almindelige gennemførelsesbestemmelser kan derimod ikke lovligt i form af en præcisering af et klart vedtægtsmæssigt begreb indskrænke vedtægtens eller ansættelsesvilkårenes anvendelsesområde eller fastsætte regler, som fraviger trinhøjere bestemmelser, såsom bestemmelserne i vedtægten eller i ansættelsesvilkårene eller de almindelige retsprincipper.

(jf. præmis 54)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: domme Brems mod Rådet, T-75/89, EU:T:1990:88, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis, og Ianniello mod Kommissionen, T-308/04, EU:T:2007:347, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis