Language of document : ECLI:EU:F:2007:123

PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

5. juli 2007

Sag F-26/06

Marli Bertolete m.fl.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – kontraktansatte – indplacering og aflønning – Kontoret for Infrastruktur og Logistik i Bruxelles (OIB) – ansatte i vuggestuer og børnehaver – tidligere arbejdstagere efter belgisk ret – ændret ansættelsesordning – ligebehandling«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og artikel 152 EA, hvorunder Marli Bertolete og otte andre af Kommissionens kontraktansatte har nedlagt påstand om, at ansættelsesmyndighedens afgørelser, hvorved deres indplacering og aflønning blev fastsat i henhold til kontrakter som kontraktansatte, der blev indgået i april 2005, og som fik virkning pr. 1. maj 2005, annulleres, samt om at samme myndigheds afgørelser af 21. november 2005, hvorved de klager, de havde indgivet over førstnævnte afgørelser, blev afslået, annulleres.

Udfald: De afgørelser, hvorved Kommissionen fastsatte sagsøgernes aflønning i henhold til de kontrakter om ansættelse som kontraktansatte, der var indgået i april 2005, annulleres. I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af sagsøgernes omkostninger. Sagsøgerne bærer halvdelen af deres egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – kontraktansatte – indplacering

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 80, stk. 2, og art. 82, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – kontraktansatte – løn

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, bilag, art. 2, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – kontraktansatte – løn

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, bilag, art. 2, stk. 2)

1.      Det fremgår af artikel 82, stk. 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, at de minimumskrav til uddannelse og erhvervserfaring, der skal være opfyldt for at opnå ansættelse som kontraktansat i ansættelsesgruppe II og III er identiske: Den pågældende skal være i besiddelse af et eksamensbevis for en videregående uddannelse eller bevis for en uddannelse på gymnasialt niveau, der giver adgang til en videregående uddannelse, samt i sidstnævnte tilfælde mindst tre års relevant erhvervserfaring, eller en erhvervsuddannelse eller erhvervserfaring på tilsvarende niveau, hvis det er påkrævet i tjenestens interesse.

De præciseringer, der tilføres hertil ved artikel 2, stk.1, litra b) og c), i de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende de procedurer, der regulerer ansættelse og beskæftigelse af kontraktansatte i Kommissionen, kan ikke ændre denne konstatering, navnlig for så vidt angår kravet om en uddannelse på gymnasialt niveau, der er afsluttet med et eksamensbevis, der giver adgang til en videregående uddannelse. Dette sidstnævnte bevis giver nemlig, hvis indehaveren har en relevant erhvervserfaring på tre år, adgang til såvel en stilling, der henhører under ansættelsesgruppe II, som til én, der henhører under ansættelsesgruppe III.

Under disse omstændigheder kan det forhold, at de berørte ansatte har et eksamensbevis, der giver adgang til en videregående uddannelse, ikke i sig selv begrunde, at de ansættes i ansættelsesgruppe III frem for i ansættelsesgruppe II.

Kommissionen har desuden vedtaget almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende de gennemførelsesforanstaltninger, der finder anvendelse på personale, der er ansat i vuggestuer og børnehaver af Kontoret for Infrastruktur i Bruxelles med henblik på at opstille rammer for dens skønsbeføjelse under anvendelse af artikel 80, stk. 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, hvilken bestemmelse definerer de arbejdsopgaver, der henhører under de forskellige ansættelsesgrupper. Det fremgår klart af de almindelige gennemførelsesbestemmelsers artikel 1, stk. 2, litra b) og litra c), at personer, der ansættes som barneplejersker, henhører under ansættelsesgruppe II, medmindre de har status som »administrativ personalekoordinator efter belgisk ret«, i hvilket tilfælde de henhører under ansættelsesgruppe III.

(jf. præmis 38-41)

2.      Det fremgår klart af artikel 2, stk. 2, i bilaget til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, at udbetalingen af et supplerende beløb, såfremt en arbejdstager, der tidligere var tilknyttet institutionen i kraft af en ansættelseskontrakt efter national ret, oplever en lønnedgang efter ansættelse som kontraktansat i forhold til, hvad han tjente i henhold til denne kontrakt, har karakter af en simpel mulighed for institutionen. Ved artikel 2, stk. 2, indrømmes institutionen endvidere et vidt skøn ved fastsættelsen af det supplerende beløb, for så vidt som den pålægges at tage hensyn til de forskelle, der er mellem skatte-, socialsikrings- og pensionslovgivningen i ansættelsesmedlemsstaten og de relevante bestemmelser, som gælder for den kontraktansatte.

Kommissionen har gennemført artikel 2, stk. 2, i bilaget til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ved at vedtage artikel 7 og 8 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende de gennemførelsesforanstaltninger, der finder anvendelse på personale, der er ansat i vuggestuer og børnehaver af Kontoret for Infrastruktur i Bruxelles, samt bilag I-III til disse bestemmelser. I medfør af disse sidstnævnte bestemmelser har Kommissionen rent faktisk forpligtet sig til at betale et supplerende beløb til visse kategorier af kontraktansatte efter de nærmere regler, der er fastsat i disse bestemmelser. Disse nærmere regler for anvendelse af artikel 2, stk. 2, i bilaget til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte kan imidlertid ikke gælde over for trinhøjere offentligretlige retsregler.

(jf. præmis 80, 81 og 83)

3.      For at afgøre, om integrationen af familietillæggene i definitionen af nettovederlagene dels som kontraktansat, dels som arbejdstager efter national ret kan diskriminere de kontraktansatte, der på de tidspunkter, der er fastsat i artikel 7 og 8 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende de gennemførelsesforanstaltninger, der finder anvendelse på personale, der er ansat i vuggestuer og børnehaver af Kontoret for Infrastruktur i Bruxelles, havde forsørgelsesberettigede børn, i forhold til dem, der på samme tidspunkt var barnløse, må det først fastslås, at disse to kategorier af kontraktansatte befinder sig i sammenlignelige situationer med hensyn til formålet med artikel 2, stk. 2, i bilaget til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, hvilken bestemmelse tilsigter at kompensere for en eventuel lønnedgang som følge af de berørtes overgang til status som kontraktansat.

Integrationen af familietillæggene i definitionen af nettovederlagene dels som kontraktansat, dels som arbejdstager efter national ret har for det andet en direkte indvirkning på fastsættelsen af det supplerende beløb, der følger af den sammenligning af nettovederlagene, der udføres efter de nærmere regler i bilag I til de almindelige gennemførelsesbestemmelser. Såfremt familietillæggene fra Fællesskaberne, der er integreret i første led af sammenligningen, er højere end de ydelser, der oppebæres i medfør af lovgivningen i den medlemsstat, hvori tjenesten udføres, og som er integreret i andet led af sammenligningen, reduceres det supplement, der udbetales personer, der allerede har ét eller flere forsørgelsesberettigede børn på tidspunktet for deres overgang til kontraktansatte.

Det følger heraf, at integrationen af familietillæggene i definitionen af vederlagene kan medføre lønforskelle afhængigt at, om den berørte kontraktansatte på de tidspunkter, der er fastsat i artikel 7 og 8 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser, havde eller ikke havde forsørgelsesberettigede børn på bekostning af den ansatte, der havde ét eller flere forsørgelsesberettigede børn på disse datoer. I denne forbindelse kan den omstændighed, at familietillæggene udgør en del af det vederlag, som Fællesskaberne skal udbetale til deres tjenestemænd og øvrige ansatte, imidlertid ikke berettige lønforskelle mellem kontraktansatte, når der udelukkende er tale om at tildele dem et løntillæg, der har til formål at kompensere for en lønnedgang som følge af overgangen fra en ordning efter national ret til en fællesskabsretlig ordning.

I mangel af enhver objektiv begrundelse er bilag I, punkt A og B, til de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende de gennemførelsesforanstaltninger, der finder anvendelse på personale, der er ansat i vuggestuer og børnehaver af Kontoret for Infrastruktur i Bruxelles, som artikel 7 i de samme almindelige gennemførelsesbestemmelser henviser til, følgelig i strid med det almindelige ligebehandlingsprincip.

(jf. præmis 84-89)