DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling)
25. februar 1999 (1)
»Sjette momsdirektiv - levering af en flerhed af tjenesteydelser - levering af en
enkelt tjenesteydelse - begreb - fritagelser - forsikringstransaktioner - assistance
- tjenesteydelser, som udføres af forsikringsformidlere - begrænsning af
fritagelsen for forsikringstransaktioner til kun at omfatte transaktioner, der
foretages af personer, der har tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed«
I sag C-349/96,
angående en anmodning, som House of Lords (Det Forenede Kongerige) i medfør
af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret
verserende sag,
Card Protection Plan Ltd (CPP)
mod
Commissioners of Customs & Excise,
at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 2, stk. 1, og
artikel 13, punkt B, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles
merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1),
har
DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, P.J.G. Kapteyn, og dommerne G. Hirsch
(refererende dommer), G.F. Mancini, H. Ragnemalm og R. Schintgen,
generaladvokat: N. Fennelly,
justitssekretær: ekspeditionssekretær H.A. Rühl,
efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:
- Card Protection Plan Ltd (CPP) ved Roderick Cordara, QC, og barrister
Perdita Cargill-Thompson, begge i henhold til fuldmagt fra solicitor Clare
Mainprice
- Det Forenede Kongeriges regering ved Assistant Treasury Solicitor John E.
Collins, som befuldmægtiget, bistået af barristers Stephen Richards og Mark
Hoskins
- den tyske regering ved afdelingschef Ernst Röder,
Forbundsøkonomiministeriet, som befuldmægtiget
- Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Richard Lyal og Enrico
Traversa, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede,
på grundlag af retsmøderapporten,
efter at der i retsmødet den 24. marts 1998 er afgivet mundtlige indlæg af Card
Protection Plan Ltd (CPP) ved Claire Mainprice og Roderick Cordara, Det
Forenede Kongeriges regering ved John E. Collins og Nicholas Paines, QC, og
Kommissionen ved Richard Lyal,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 11. juni 1998,
afsagt følgende
Dom
- 1.
- Ved kendelse afsagt den 15. oktober 1996, indgået til Domstolen den 21. oktober
1996, har House of Lords i medfør af EF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen
fire præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 2, stk. 1, og artikel
13, punkt B, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - det fælles
merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1, herefter
»sjette direktiv«).
- 2.
- Spørgsmålene er blevet rejst under en sag mellem Card Protection Plan Ltd
(herefter »CPP«) og Commissioners of Customs & Excise (herefter
»Commissioners«), der i Det Forenede Kongerige varetager opkrævning af moms,
vedrørende anvendelsen af en momsfritagelsesbestemmelse i section 17 og schedule
6, group 2, i Value Added Tax Act 1983 (momslov, herefter »VAT Act 1983«).
Nationale bestemmelser
- 3.
- Dengang de begivenheder, der har givet anledning til hovedsagen, udspillede sig,
var i henhold til section 17 og schedule 6, group 2, i VAT Act 1983 følgende
transaktioner fritaget for moms:
»1. Forsikrings- og genforsikringstransaktioner, som udføres af personer, der i
henhold til section 2 i Insurance Companies Act 1982 har tilladelse til at
udøve forsikringsvirksomhed.
2. ...
3. Formidling af forsikrings- og genforsikringstransaktioner som nævnt i nr. 1
og 2.
4. Behandling af forsikringskrav, som udføres af forsikringsmæglere og
-formidlere og personer, der har tilladelse til at udføre
forsikringsvirksomhed som omhandlet i nr. 1«.
Fællesskabsbestemmelser
- 4.
- Det bestemmes i sjette direktivs artikel 2:
»Merværdiafgift pålægges:
1. Levering af goder og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i
indlandet af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab.
...«.
Sjette direktivs artikel 13, der omhandler afgiftsfritagelser i indlandet, indeholder
følgende bestemmelser:
»...
B. Andre fritagelser
Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser fritager medlemsstaterne på
betingelser, som de fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af
nedennævnte fritagelser, og med henblik på at forhindre enhver mulig form for
svig, unddragelse og misbrug:
a) forsikrings- og genforsikringstransaktioner, herunder sådanne tjenesteydelser
i forbindelse med disse transaktioner, som udføres af forsikringsmæglere og
-formidlere
...«.
- 5.
- Bilaget til Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de
administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af
direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (EFT L 228, s. 3) som
affattet ved Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (EFT L 339, s. 21),
indeholder følgende bestemmelse:
»A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser
...
18. Assistance
Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller
under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted.«
- 6.
- Rådets direktiv 77/92/EØF af 13. december 1976 om foranstaltninger med henblik
på at lette den faktiske udøvelse af etableringsfriheden og den fri udveksling af
tjenesteydelser inden for virksomhed som forsikringsagent eller forsikringsmægler
(ex gruppe 630 CITI), herunder navnlig overgangsforanstaltninger for disse former
for virksomhed (EFT 1977 L 26, s. 14), fastlægger i artikel 2 de former for
virksomhed som forsikringsagent eller forsikringsmægler, som dette direktiv finder
anvendelse på.
Tvisten i hovedsagen
- 7.
- CPP tilbyder mod vederlag kreditkortkunder en ordning, der har til formål at
begrænse det økonomiske tab og de ulemper, som kunderne udsættes for, såfremt
deres kreditkort eller visse andre genstande, som f.eks. bilnøgler, pas eller
forsikringspolicer, stjæles eller bortkommer.
- 8.
- CPP har ved tegning af en forsikring hos et forsikringsselskab opnået en en bloc-dækning, for så vidt angår kortbeskyttelsesordningens regler om erstatning til
kortkunder, hvis kreditkort er blevet stjålet eller er bortkommet. Forsikringspolicen
er blevet udformet af en af CPP valgt forsikringsmægler. Dengang de begivenheder,
der har givet anledning til hovedsagen, udspillede sig, var forsikringen tegnet hos
Continental Assurance Company of London (herefter »Continental«). I
forsikringspolicen angives som forsikrede CPP's kunder. Når en kortindehaver
bliver kunde hos CPP, optages hans navn på listen over de forsikrede, som denne
police dækker. CPP betaler forskudsvis præmier til forsikringsselskabet i
begyndelsen af det år, for hvilket policen er tegnet. Alle nødvendige tilpasninger
sker ved årets udgang på grundlag af antallet af kunder, som har tilsluttet sig eller
forladt ordningen i denne periode.
- 9.
- De ydelser, som CPP tilbyder, og som svarer til forsikringsdækningen, der er
beskrevet i Continentals policetillæg, kan sammenfattes således:
- En ydelse i tilfælde af uretmæssig brug af kort (det forsikrede beløb
andrager i de første 24 timer, efter at bortkomsten eller tyveriet er opdaget,
750 GBP for hver forsikringsbegivenhed; dækningen er ubegrænset, efter at
bortkomsten eller tyveriet er meddelt til CPP).
- En ydelse til dækning af kortindehaverens udgifter ved at genfinde
bortkommet bagage, tasker eller ejendele, når disse er forsynet med de af
CPP udstedte mærkesedler (det forsikrede beløb andrager 25 GBP for hver
forsikringsbegivenhed).
- En ydelse til dækning af udgifter ved at opgøre forsikringskrav og ved at yde
politiet bistand vedrørende værdifulde ejendele og/eller vigtige dokumenter,
hvis løbenumre er registreret hos CPP (også her med en forsikringssum på
25 GBP for hver forsikringsbegivenhed).
- Ydelse gennem forsikringsselskabets repræsentanter af 24 timers telefonvagt
med rådgivning om lægebistand, herunder foranstaltning af lægebesøg i
udlandet.
- Ydelse af kontant forskud til dækning af akutte behov ved bortkomst af
kort, med maksimalt 25 GBP for hver forsikringsbegivenhed, hvilket beløb
skal tilbagebetales inden 14 dage.
- Ydelse til fremskaffelse af en flybillet fra et hvilket som helst sted i verden
til kortindehaverens hjemsted i tilfælde af bortkomst af kort (ydelsen er på
maximal 1 500 GBP for hver forsikringsbegivenhed, og dette beløb skal
tilbagebetales inden 14 dage).
- 10.
- Ordningen omfatter endvidere en række andre ydelser, herunder navnlig:
- CPP's føring af et edb-register over kundens kreditkort
- rådighed over telefonforbindelse i 24 timer med henblik på meddelelse af
tab af kort, således at det bliver muligt at foretage det fornødne for at
videregive oplysningerne til kreditkortudstederne og levering af
selvklæbende mærkater med angivelse af de hertil fornødne telefonnumre
- ydelse af bistand i tilfælde af bortkomst med henblik på fremskaffelse af
erstatningskort
- ydelse af bistand ved adresseændringer med henblik på underretning til de
kortudstedende selskaber
- levering af fortrykte etiketter til nøgler med henblik på identificering ved
bortkomst
- levering til kunden af årlig kontrolopgørelse
- levering af et sundhedskort med henblik på registrering af personlige
helbredsoplysninger
- angivelse af rabatter ved leje af biler.
- 11.
- Fra 1983 havde Commissioners anset CPP's ydelser for at være fritaget for moms,
men i 1990 opkrævede de med den almindelige momssats moms af en transaktion
vedrørende levering fra CPP til en kunde af selskabets tjenesteydelser i en tre-årig
periode mod et gebyr på 16 GBP. Som begrundelse for denne afgørelse anførtes
to hovedgrunde, nemlig dels at ordningen omfattede en »flerhed af
tjenesteydelser«, som alle var afgiftspligtige, hvori hovedelementerne var, at CPP
førte et register over kortnumre og gav meddelelse om bortkomst af kort med
henblik på, at kunderne undgik yderligere krav som følge af ubeføjet brug, dels at
der ikke var noget direkte kontraktforhold mellem forsikringsselskabet og CPP's
kunder, hvorved der skabtes et særligt retsforhold i forbindelse med
forsikringspolicen, således at der ikke blev tale om en forsikringsydelse til kunden.
- 12.
- CPP anfægtede denne afgørelse og gjorde gældende, at der var et sådant direkte
kontraktforhold, og at leveringen fuldt ud eller i det væsentlige skulle være fritaget
for moms. Selskabet anlagde derefter sag ved Vat and Duties Tribunal, London,
der imidlertid ikke tog dets påstande til følge. High Court tog senere delvis CPP's
påstande til følge i den af selskabet iværksatte ankesag, men den 23. november
1993 forkastede Court of Appeal fuldstændig CPP's påstande og fastslog, at
ordningen udgjorde en aftale om levering af »en kortregistreringsydelse«, og at
forsikringselementet kun var sekundært i forhold til denne kortregistreringsydelse.
CPP ankede sagen til House of Lords, der udsatte sagen og anmodede Domstolen
om en præjudiciel afgørelse af følgende fire spørgsmål:
»1) Hvad er efter bestemmelserne i sjette momsdirektiv, navnlig artikel 2, stk.
1, afgørende for, om en transaktion i forhold til momsreglerne består af en
enkelt sammensat levering eller af to eller flere uafhængige leveringer?
2) Udgør en virksomheds levering af en tjenesteydelse eller flere
tjenesteydelser af den type, Card Protection Plan Ltd (CPP) leverer i
henhold til selskabets kortbeskyttelsesordning, i forhold til momsreglerne en
enkelt sammensat levering eller to eller flere uafhængige leveringer? Er der
særlige omstændigheder i denne sag, f.eks. kundens betaling af en samlet
pris og Continental Assurance Company of Londons såvel som CPP's rolle,
som har betydning for besvarelsen af spørgsmålet?
3) Udgør en sådan levering eller sådanne leveringer eller omfatter de
‘forsikrings(transaktioner) ..., herunder sådanne tjenesteydelser i forbindelse
med disse transaktioner, som udføres af forsikrings(formidlere)‘ i den
betydning, hvori disse udtryk anvendes i sjette momsdirektivs artikel 13,
punkt B, litra a)? I forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål ønskes
nærmere bestemt oplyst,
a) om udtrykket ‘forsikring‘ i sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B,
litra a), omfatter de forsikringsklasser, navnlig ‘assistance‘, som er
anført i bilaget til Rådets direktiv 73/239/EØF (Rådets første direktiv
om anden forsikring end livsforsikring), som ændret ved Rådets
direktiv 84/641/EØF?
b) om udtrykket ‘tjenesteydelser i forbindelse med disse transaktioner,
som udføres af forsikrings(formidlere)‘ i sjette momsdirektivs artikel
13, punkt B, litra a), udgør eller omfatter de former for virksomhed,
som omhandles i artikel 2 i Rådets direktiv 77/92/EØF?
4) Er det foreneligt med sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra a), at
en medlemsstat begrænser omfanget af fritagelsen for
‘forsikrings(transaktioner)‘ til kun at omfatte leveringer foretaget af
personer, som i henhold til lovgivningen i den pågældende medlemsstat har
tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed?«
Det tredje spørgsmål
- 13.
- Med det tredje spørgsmål, som skal gennemgås først, spørger den nationale ret
nærmere bestemt, om sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra a), skal fortolkes
således, at tjenesteydelser af den art, som er beskrevet i den ordning, som CPP
tilbyder sine kunder, udgør forsikringstransaktioner eller tjenesteydelser i
forbindelse med disse transaktioner, som udføres af en forsikringsformidler.
- 14.
- CPP har gjort gældende, at den ydelse, som kunden modtager i henhold til
ordningen, i enhver henseende hører med til en forsikringstransaktion som
omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra a). Den tyske regering, Det
Forenede Kongeriges regering og Kommissionen har erkendt, at ordningen i alt
fald omfatter elementer, der har karakter af forsikringsydelser. Det Forenede
Kongeriges regering har anført, at det tilkommer den nationale ret at afgøre, om
CPP handler som forsikringsformidler. Ifølge Kommissionen er det imidlertid klart,
at selskabets sædvanlige virksomhed ikke har samme karakter som en
forsikringsformidlers virksomhed i snæver eller teknisk forstand.
- 15.
- Det bemærkes indledningsvis, at ifølge fast retspraksis er fritagelserne i henhold til
sjette direktivs artikel 13 selvstændige fællesskabsretlige begreber, hvormed det skal
undgås, at momsbestemmelserne anvendes forskelligt fra medlemsstat til
medlemsstat (jf. dom af 15.7.1989, sag 348/87, Stichting Uitvoering Financiële
Acties, Sml. s. 1737, præmis 11).
- 16.
- Sjette direktiv definerer hverken begrebet »forsikringstransaktioner« eller begrebet
»forsikringsformidlere«, som begge er anvendt i direktivets artikel 13, punkt B, litra
a).
- 17.
- Det bemærkes for det første vedrørende fortolkningen af begrebet
»forsikringstransaktioner«, at direktiv 73/239 heller ikke indeholder nogen
definition af begrebet forsikring. Som generaladvokaten har anført i punkt 34 i
forslaget til afgørelse, er en forsikringstransaktion efter almindelig opfattelse
kendetegnet ved, at forsikringsgiveren påtager sig mod betaling af en præmie og
i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden til den forsikrede at betale den
ydelse, der er blevet aftalt ved kontraktens indgåelse.
- 18.
- Det er ikke nødvendigt, at den ydelse, som forsikringsgiveren har påtaget sig at
præstere i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden, består i betaling af et
pengebeløb, idet der også kan være tale om assistancevirksomhed enten i form af
penge- eller naturalydelser som dem, der er nævnt i bilaget til direktiv 73/239, som
affattet ved direktiv 84/641. Der er nemlig intet, der kan begrunde, at udtrykket
»forsikring« fortolkes forskelligt, alt efter om det er indeholdt i direktivet om
forsikring eller i sjette direktiv.
- 19.
- Det er endvidere ubestridt, at udtrykket »forsikringstransaktioner« i artikel 13,
punkt B, litra a), i alt fald omfatter den situation, hvor transaktionen gennemføres
netop af den forsikringsgiver, som har påtaget sig at dække den forsikrede risiko.
Som Det Forenede Kongeriges regering med føje har anført, tilkommer det den
nationale ret at afgøre, om CPP selv har påtaget sig forpligtelser som
forsikringsgiver.
- 20.
- Det må imidlertid fastslås, at CPP anerkender, at selskabet blot har lovet kunderne
at foretage sig det nødvendige for, at de skulle opnå forsikring hos en tredjemand,
og ikke selv har forpligtet sig til at præstere forsikringsdækningen. Kommissionen
har i denne forbindelse anført, at CPP er i besiddelse af en kollektiv police, der
omfatter selskabets kunder.
- 21.
- Herefter må det fastslås, at CPP har tegnet en kollektiv forsikring med sine kunder
som forsikrede. Dem yder det formedelst vederlag på egne vegne og for egen
regning og fuldt ud, for så vidt som der er tale om de i Continentals police
omhandlede tjenesteydelser, forsikringsdækning gennem en forsikringsgiver. Hvad
angår momsen, præsteres de gensidige ydelser således dels mellem Continental og
CPP, dels mellem CPP og dette selskabs kunder, idet den omstændighed, at
Continental efter den med CPP indgåede aftale direkte giver CPP's kunder
forsikringsdækning er uden betydning i denne henseende.
- 22.
- Det bemærkes, at en sådan tjenesteydelse fra CPP's side udgør en
forsikringstransaktion som omhandlet i artikel 13, punkt B, litra a). De fritagelser,
som er fastsat i sjette direktivs artikel 13, skal ganske vist fortolkes indskrænkende
(jf. Stichting Uitvoering Financiële Acties-dommen, a.st., præmis 13). Udtrykket
»forsikringstransaktioner« er imidlertid principielt vidt nok til at omfatte præstering
af forsikringsdækning gennem en momspligtig person, der ikke selv er
forsikringsgiver, men som i forbindelse med en kollektiv forsikring til sine kunder
præsterer en sådan dækning ved at benytte ydelser fra en forsikringsgiver, som har
påtaget sig at dække den forsikrede risiko.
- 23.
- Denne fortolkning støttes af formålet med sjette direktiv, hvorefter
forsikringstransaktioner er momsfritaget, mens medlemsstaterne ifølge direktivets
artikel 33 kan opretholde eller indføre en afgift på forsikringskontrakter. Såfremt
udtrykket »forsikringstransaktioner« kun gælder transaktioner, der udføres af
forsikringsgiverne selv, kan den endelige forbruger komme til at betale ikke blot
sidstnævnte afgift, men, for så vidt som der er tale om en kollektiv forsikring, også
moms. Dette ville være i strid med formålet med fritagelsen ifølge artikel 13, punkt
B, litra a).
- 24.
- På baggrund af det anførte er det ufornødent at undersøge spørgsmålet, om CPP
har udøvet virksomhed som forsikringsformidler som omhandlet i sjette direktivs
artikel 13, punkt B, litra a).
- 25.
- Det tredje spørgsmål skal derfor besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt
B, litra a), skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person, som ikke er
forsikringsgiver, og som i forbindelse med en kollektiv forsikring med ham som
forsikringstager til sine kunder som forsikrede tilvejebringer en forsikringsdækning
ved at benytte en forsikringsgiver, som påtager sig den dækkede risiko, udfører en
forsikringstransaktion som omhandlet i denne bestemmelse. Udtrykket »forsikring«
i denne bestemmelse omfatter assistancevirksomhed af den art, der er omhandlet
i bilaget til direktiv 73/239, som affattet ved direktiv 84/641.
Det første og det andet spørgsmål
- 26.
- Med de to første spørgsmål, som skal behandles under ét, spørger den nationale
ret nærmere bestemt om, hvad der, for så vidt angår en ordning som den CPP
tilbyder sine kunder, er afgørende for, om en transaktion, der består af flere
ydelser, skal anses for en enkelt levering eller for to eller flere uafhængige
leveringer, der må vurderes hver for sig.
- 27.
- Det bemærkes indledningsvis, at spørgsmålet vedrørende en transaktions omfang
for så vidt angår momsen har en særlig betydning, såvel når det gælder
bestemmelsen af det sted, hvor tjenesteydelser præsteres, som ved afgørelsen af,
hvilken momssats der skal anvendes, eller, som det her er tilfældet, når det gælder
sjette direktivs bestemmelser om fritagelse. Det skal desuden nævnes, at det som
følge af de kommercielle transaktioners forskellighed er umuligt at give et
udtømmende svar på, hvorledes problemet skal løses i hvert enkelt tilfælde.
- 28.
- Når en transaktion - som fastslået af Domstolen i dom af 2. maj 1996, (sag C-231/94, Fåborg-Gelting Linien, Sml. I, s. 2395, præmis 12-14) i forbindelse med
bestemmelsen af restaurationsvirksomhed - består af en gruppe omstændigheder
og handlinger, skal der først og fremmest tages hensyn til samtlige omstændigheder
ved den pågældende transaktion.
- 29.
- Når henses til de to omstændigheder, dels at det følger af sjette direktivs artikel 2,
stk. 1, at hver levering af tjenesteydelser sædvanligvis skal anses for en uafhængig
og selvstændig levering, dels at leveringen af en ydelse, der i økonomisk henseende
er en enkelt ydelse ikke kunstigt må opdeles for ikke at ændre momssystemets
sammenhæng, må det undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende
transaktion, og herigennem afgøres, om den afgiftspligtige person til forbrugeren,
forstået som en gennemsnitsforbruger, leverer flere uafhængige hovedydelser eller
en enkelt ydelse.
- 30.
- Det bemærkes, at der er tale om en enkelt ydelse, navnlig i den foreliggende sag,
hvor et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedleveringen, mens
omvendt et eller nogle elementer skal anses for sekundære ydelser, der er
afgiftsmæssigt stillet som hovedydelsen. En ydelse skal anses for sekundær i forhold
til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel
til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser (dom af
22.10.1998, forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin, endnu ikke
trykt i Samling af Afgørelser, præmis 24).
- 31.
- Under disse omstændigheder har det ikke afgørende betydning, at der kun
faktureres en enkelt pris. Ganske vist kan en tjenesteyders levering til en samlet
pris til kunderne af en ydelse, der består af flere elementer, tale for, at der
foreligger en enkelt ydelse. Men såfremt omstændigheder som de i præmis 7-10 i
denne dom beskrevne viste, at kunderne - uagtet enhedsprisen - ønskede at
erhverve to særskilte ydelser, nemlig en forsikringsydelse og en
kortregistreringsydelse, måtte den del af enhedsprisen, der var prisen for
forsikringsydelsen, der under alle omstændigheder var momsfritaget, udskilles. I
denne forbindelse skal den enkleste beregnings- eller ansættelsesmetode vælges (jf.
i denne retning Madgett og Baldwin-dommen, præmis 45 og 46).
- 32.
- De to første spørgsmål skal derfor besvares med, at det tilkommer den
forelæggende ret på baggrund af de anførte fortolkningsoplysninger at afgøre, om
transaktioner som dem, CPP har udført, efter momsreglerne skal anses for at
udgøre to selvstændige ydelser, nemlig en forsikringsydelse, der er momsfritaget,
samt en afgiftspligtig kortregistreringsydelse, eller om den ene af disse to ydelser
udgør en hovedydelse, i forhold til hvilken den anden er sekundær, således at den
afgiftsmæssigt ligestilles med hovedydelsen.
Det fjerde spørgsmål
- 33.
- Såfremt den nationale ret skulle nå til det resultat, at CPP må antages at have
virket som forsikringsgiver og påtaget sig at dække den forsikrede risiko og således
drevet virksomhed, der efter national ret er ulovlig, bemærkes det, at sjette direktiv
bygger på princippet om afgiftsneutralitet. På momsområdet er dette princip, som
Domstolen tidligere har fastslået - når bortset fra tilfælde, der ikke her har
relevans - til hinder for en forskellig behandling af lovlige og ulovlige transaktioner
(jf. dom af 11.6.1998, sag C-283/95, Sml. I, s. 3369, præmis 22).
- 34.
- Det Forenede Kongeriges regering har imidlertid gjort gældende, at begrænsningen
af fritagelsen til kun at gælde transaktioner, der udføres af godkendte
forsikringsgivere, var begrundet på baggrund af første afsnit i artikel 13, punkt B,
i sjette direktiv.
- 35.
- Det bemærkes, at denne bestemmelse i overensstemmelse med princippet om
afgiftsneutralitet ikke, når det gælder fritagelse af de deri omhandlede
forsikringstransaktioner, sondrer mellem lovlige transaktioner og transaktioner, der
ifølge national ret anses for ulovlige. Disse to slags transaktioner skal derfor
behandles på samme måde.
- 36.
- Det fjerde spørgsmål skal derfor besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt
B, litra a), skal fortolkes således, at en medlemsstat ikke kan begrænse omfanget
af fritagelsen af forsikringstransaktioner således, at den kun finder anvendelse på
ydelser, der leveres af personer, der i henhold til national ret har tilladelse til at
virke som forsikringsgivere.
Sagens omkostninger
- 37.
- De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og af den tyske
regering samt af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, som har afgivet
indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til
hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret,
tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
kender
DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)
vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af House of Lords ved kendelse af 15.
oktober 1996, for ret:
1) Artikel 13, punkt B, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj
1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet
beregningsgrundlag skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person, som
ikke er forsikringsgiver, og som i forbindelse med en kollektiv forsikring
med ham som forsikringstager til sine kunder som forsikrede tilvejebringer
en forsikringsdækning ved at benytte en forsikringsgiver, som påtager sig
den dækkede risiko, udfører en forsikringstransaktion som omhandlet i
denne bestemmelse. Udtrykket »forsikring« i denne bestemmelse omfatter
også assistancevirksomhed af den art, der er omhandlet i bilaget til Rådets
direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt
eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte
forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, som affattet ved Rådets
direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984.
2) Det tilkommer den forelæggende ret på baggrund af de anførte
fortolkningsoplysninger at afgøre, om transaktioner som dem, der er
beskrevet ovenfor i punkt 1, efter momsreglerne skal anses for at udgøre to
selvstændige ydelser, nemlig en forsikringsydelse, der er momsfritaget, samt
en afgiftspligtig kortregistreringsydelse, eller om den ene af disse to ydelser
udgør en hovedydelse, i forhold til hvilken den anden er sekundær, således
at den afgiftsmæssigt ligestilles med hovedydelsen.
3) Artikel 13, punkt B, litra a), i sjette direktiv 77/388 skal fortolkes således,
at en medlemsstat ikke kan begrænse omfanget af fritagelsen af
forsikringstransaktioner således, at den kun finder anvendelse på ydelser,
der leveres af personer, der i henhold til national ret har tilladelse til at
virke som forsikringsgivere.
|
Kapteyn Hirsch
Mancini
Ragnemalm Schintgen
|
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 25. februar 1999.
R. Grass
P.J.G. Kapteyn
Justitssekretær
Formand for Sjette Afdeling