PERSONALERETTENS KENDELSE

(Første Afdeling)

12. juli 2007

Sag F-143/06

Donato Continolo

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – pensioner – overførsel af pensionsrettigheder – åbenbart afvisningsgrundlag«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og artikel 152 EA, hvorved Donato Continolo har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 3. januar 2006 om opgørelse og udbetaling af hans pensionsrettigheder, for så vidt som Kommissionen kun godskriver den periode fra den 11. juni 1981 til den 1. marts 1983, han har haft tjenestefrihed af personlige årsager, med pensionsgivende tjenesteår på i alt 1 år, 5 måneder og 6 dage, i stedet for med pensionsgivende tjenesteår på i alt 1 år, 8 måneder og 20 dage, samt af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 5. september 2006, hvorved han fik afslag på sin klage over førstnævnte afgørelse.

Udfald: Sagen afvises. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – identitet mellem genstand og årsag

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

I medfør af vedtægtens artikel 91, stk. 2, kan tjenestemænds søgsmål kun antages til påkendelse, når der for ansættelsesmyndigheden i forvejen er indbragt en klage efter vedtægtens artikel 90, stk. 2, over den retsakt, der indeholder et klagepunkt, inden for den frist på tre måneder, der er fastsat i bestemmelsen.

Et søgsmål, der er anlagt af en tjenestemand til prøvelse af en afgørelse, administrationen har truffet om fastsættelse af vedkommendes pensionsrettigheder, men kun den forudgående klage var rettet mod en senere afgørelse, hvorved administrationen afslog hans ansøgning om indbetaling af bidrag til fællesskabernes pensionsordning med tilbagevirkende kraft, kan ikke antages til realitetsbehandling. For så vidt søgsmålet er rettet mod den første afgørelse, foreligger der nemlig ikke en forudgående administrativ klage, der har samme genstand, og betingelsen i vedtægtens artikel 91, stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Selv om det lægges til grund, at klagen, i det omfang den vedrører administrationens beregning af sagsøgerens pensionsrettigheder, kan anses for ligeledes at anfægte gyldigheden af den første afgørelse, og den følgelig betragtes som indirekte rettet mod denne afgørelse, skulle klagen desuden have været indbragt inden for den vedtægtsmæssige frist.

(jf. præmis 18 og 22-24)