Sag anlagt den 31. juli 2007 - Labate mod Kommissionen

(Sag F-77/07)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kay Labate (Tarquinia, Italien) (ved I.S. Forrester, Queen's Counsel)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelser af henholdsvis 6. oktober 2006 og 18. oktober 2004 annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren de beløb, der er omhandlet i artikel 73 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter, "vedtægten"), og i artikel 9 i den fælles ordning vedrørende dækning af risikoen for ulykker og erhvervssygdomme hos tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber (herefter "dækningsordningen").

-    Der anordnes andre eller yderligere ydelser, som Personaleretten måtte finde rimelige.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, Kay Labate, der er enke efter Mario Labate, der tidligere var tjenestemand ved Europa-kommissionen, bestrider på egne vegne og på vegne af hendes mands dødsbo Kommissionens afslag på at anerkende hendes mands lungekræft som en erhvervssygdom.

Mario Labate var tjenestemand ved Kommissionen i 29 år, og han var ifølge sagsøgeren i denne periode i massivt omfang udsat for andres tobaksrøg. Han blev erklæret vedvarende invalid, efter at man opdagede den lungekræft, der førte til hans død. Han indgav en anmodning om, at sygdommen blev anerkendt som erhvervssygdom. Selv om lægeudvalget erkendte, at han havde været udsat for andres tobaksrøg, og det ikke kunne påvise nogen anden årsag til hans lungekræft, udtalte udvalget ikke desto mindre, at det ikke med sikkerhed kunne påvise en årsagsforbindelse til hans erhvervsmæssige aktiviteter. Kommissionen afslog herefter anmodningen under henvisning til, at lægeudvalget ikke fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at der forelå en forbindelse mellem Mario Labates sygdom og hans tjenstlige arbejde.

Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl, da den konkluderede, at Mario Labates kræftsygdom ikke er omfattet af vedtægtens artikel 73. Hun har herved anført, at lægeudvalgets krav til "sikkerhed" er urimeligt strengt og i strid med gældende retspraksis.

Sagsøgeren gør ligeledes gældende, at lægeudvalget ikke tog hensyn til muligheden for, at den passive tobaksrygning, Mario Labate var udsat for, kunne have forværret hans kræftsygdom som omhandlet i artikel 3 i dækningsordningen. Kommissionen undlod endvidere at tage hensyn til den omstændighed, at selv om passiv tobaksrygning ikke som sådan er omfattet af denne bestemmelse, er flere specifikke kræftfremkaldende stoffer i passiv tobaksrøg opført på listen og derfor omfattet af vedtægtens artikel 73. Sagsøgeren har anført, at lægeudvalget overskred sin kompetence ved uretmæssigt at forsøgte at afveje de foreliggende beviser og indicier, i stedet for blot af fastslå de lægelige fakta.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at Kommissionens afgørelse indeholder en irrelevant argumentation, og at Kommissionen var uforholdsmæssig lang tid om at træffe en afgørelse, hvilket er i strid med god forvaltningsskik. Hvis afgørelsen var blevet truffet, før Mario Labates død, og hans sygdom var blevet anerkendt som en erhvervssygdom, ville han have modtaget et beløb svarende til otte måneders løn.

____________