Language of document : ECLI:EU:F:2008:141

PERSONALERETTENS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

12. november 2008

Sag F-88/07

Juan Luís Domínguez González

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – teknisk assistent – indsigelse om inkompetence – formalitetsindsigelse – Rettens manglende kompetence«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Juan Luís Domínguez González har nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale ham 20 310,68 EUR som erstatning for den skade, han blev forvoldt ved ophævelsen af hans arbejdskontrakt efter den deri fastsatte lægeundersøgelse.

Udfald: Retten er ikke kompetent til at påkende sagen. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – søgsmålsret – personer, der kræver status som tjenestemænd eller status som andet end lokalt ansatte

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – vedtægt – ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte i Fællesskaberne – anvendelsesområde

(Art. 238 EF og 282 EF; vedtægten for øvrige ansatte, art. 1, 2, 3 og 5)

1.      Ikke blot personer, der har status som tjenestemænd eller som andet end lokalt ansatte, men også de, der hævder at have en sådan status, kan anfægte en afgørelse, der indeholder et klagepunkt, for Fællesskabets retsinstanser, således at denne retsinstans i det mindste har kompetence til i første omgang at undersøge, om de faktisk har kompetence til at afgøre, om sagen kan antages til realitetsbehandling, og om den er begrundet.

(jf. præmis 64 og 65)

Henvisning til:

Domstolen: 11. marts 1975, sag 65/74, Porrini m.fl., Sml. s. 319, præmis 13; 5. april 1979, sag 116/78, Bellintani m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 1585, præmis 6; 20. juni 1985, sag 123/84, Klein mod Kommissionen, Sml. s. 1907, præmis 10.

Retten i Første Instans: 19. juli 1999, sag T-74/98, Mammarella mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 151, og II, s. 797, præmis 16.

2.      Vedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte er ikke en udtømmende ordning, der forbyder ansættelse af personer uden for de herved indførte bestemmelser. Den retsevne, der er indrømmet Fællesskabet ved artikel 282 EF og 238 EF med henblik på at afslutte kontrakter efter en medlemsstats lovgivning, omfatter også indgåelse af ansættelseskontrakter eller kontrakter om tjenesteydelser. Under disse omstændigheder kan ansættelsen af en person ved en kontrakt, der udtrykkeligt henholder sig til en national lov, kun anses for ulovlig, hvis den sagsøgte institution ikke har defineret den berørte parts ansættelsesvilkår i henhold til tjenestens behov, men for at undgå anvendelsen af vedtægtens bestemmelser eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, hvorved den har begået procedurefordrejning.

Ved efterprøvelsen af, om institutionen begår procedurefordrejning, er det ikke tilstrækkeligt at fastslå, at denne med rette kan antage, at de forskellige former for kontrakter i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som er underlagt Fællesskabets retsinstansers kompetence, ikke kan anvendes på medarbejdere, som den ønsker at betro visse opgaver med humanitær bistand, idet det ligeledes for det andet må efterprøves, om de arbejdsvilkår, som disse tilbydes, svarer til de sociale minimumskrav, der findes i enhver retsstat.

(jf. præmis 70 og 87)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: Mammarella mod Kommissionen, præmis 39 og 40 og den deri nævnte retspraksis.