Language of document :

Appel iværksat den 14. november 2019 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 4. september 2019 i sag T-308/18, Hamas mod Rådet

(Sag C-833/9 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og S. Van Overmeire, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Hamas

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom i sag T-308/18 ophæves.

Domstolen træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål, som er genstand for denne appel.

Sagsøgeren i sag T-308/18 tilpligtes at betale de omkostninger, som Rådet for Den Europæiske Union har afholdt i første instans og i forbindelse med den foreliggende appelsag.

Anbringender og væsentligste argumenter

Rådet er for det første af den opfattelse, at Retten i forbindelse med sin bedømmelse af det ottende annullationsanbringende vedrørende »manglende stadfæstelse af begrundelserne« begik en retlig fejl ved at fastslå, at begrundelserne vedrørende de omtvistede foranstaltninger skulle have været forsynet med underskrifter.

Rådet har for det andet foreholdt Retten, at denne begik en fejl ved ikke at fastslå, at de amerikanske myndigheders afgørelser udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for at opføre Hamas på den liste, der blev vedlagt som bilag til de omtvistede foranstaltninger.

____________