Language of document :

Sag anlagt den 3. maj 2018 – Bernis m.fl. mod ECB

(Sag T-283/18)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ernests Bernis (Jurmala, Letland), Oļegs Fiļs (Jurmala), OF Holding SIA (Riga, Letland) og Cassandra Holding Company SIA (Jurmala) (ved advokaterne O. Behrends, M. Kirchner og L. Feddern)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Sagsøgernes påstande

Afgørelser truffet af Den Europæiske Centralbank (ECB) af 23. februar 2018 om at ABLV Bank, AS og ABLV Bank Luxembourg, SA er nødlidende eller forventeligt nødlidende annulleres.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført ti anbringender.

Første anbringende om, at ECB’s vurdering af kriteriet om »nødlidende eller forventeligt nødlidende« i forhold til ABLV Bank, AS og dennes datterselskab ABLV Bank Luxembourg, SA i flere henseender var fejlagtig og mangelfuld.

Andet anbringende om, at ECB tilsidesatte sagsøgernes ret til at blive hørt og andre processuelle rettigheder.

Tredje anbringende om, at ECB tilsidesatte sagsøgernes ret til en behørigt begrundet afgørelse.

Fjerde anbringende om, at ECB ikke omhyggeligt og upartisk undersøgte alle relevante forhold i den konkrete sag.

Femte anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Sjette anbringende om, at ECB tilsidesatte ligebehandlingsprincippet.

Syvende anbringende om, at ECB tilsidesatte ejendomsretten og friheden til at oprette og drive egen virksomhed.

Ottende anbringende om, at ECB tilsidesatte princippet om nemo auditor.

Niende anbringende om, at ECB begik magtfordrejning.

Tiende anbringende om, at ECB tilsidesatte ABLV Banks ret i henhold til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet den ikke har sikret behandlingen af ABLV Banks sager ved de relevante EU-institutioner og -organer.

____________