RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

11. december 2013

Sag F-113/12

Vilija Balionyte-Merle

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AD/204/10 – ikke opførelse på reservelisten – bedømmelse af ansøgernes generelle kompetencer – evaluering på grundlag af ansøgernes præstationer i forbindelse med prøverne i assesmentcentret – sammenhæng mellem karakteren og de kommentarer, der fremgår af kompetencepasset«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Vilija Balionyte-Merle har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/204/10 (herefter »udvælgelseskomitéen«) om ikke at opføre hende på reservelisten for nævnte udvælgelsesprøve.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Vilija Balionyte-Merle bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Institutionernes retsakter – gyldighedsformodning – eksistensen af indicier, der kan rejse tvivl om retsaktens lovlighed – bevisbyrde

(Art. 256 TEUF)

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – vurdering af ansøgernes egnethed – udvælgelseskomitéens skønsbeføjelser – hensyntagen til andre forhold end ansøgernes præstationer – udelukket

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 5)

3.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – vurdering af ansøgernes egnethed – udvælgelseskomitéens skønsbeføjelser – overensstemmelse mellem karakteren og udvælgelseskomitéens skriftlige bedømmelser – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 5)

4.      Tjenestemænd – afgørelse, der indeholder et klagepunkt – begrundelsespligt – rækkevidde – utilstrækkelig begrundelse – lovliggørelse under retssagen – betingelser

(Art. 296 TEUF)

1.      Der gælder en formodning for, at en administrativ retsakt er lovlig. I øvrigt påhviler bevisbyrden i princippet den, som anfægter lovligheden, således at det påhviler en sagsøger i det mindste at fremlægge tilstrækkeligt præcise, objektive og samstemmende indicier, der kan godtgøre, at de af sagsøgeren påberåbte omstændigheder er sandfærdige eller sandsynlige.

(jf. præmis 31)

Henvisning til:

Personaleretten: 4. februar 2010, sag F-15/08, Wiame mod Kommissionen, præmis 21; 24. april 2013, sag F-88/11, BX mod Kommissionen, præmis 33, der verserer som appelsag for Den Europæiske Unions Ret, sag T-352/13 P

2.      En udvælgelseskomité skal ved dens bedømmelse af ansøgernes faglige erfaring samt ved bedømmelsen af deres egnethed og motivation udelukkende og uafhængigt basere sig alene på ansøgernes præstationer i overensstemmelse med bestemmelserne i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

I tilfælde af, at ansøgerne bestrider de karakterer, de har opnået ved den mundtlige prøve, kan en ansøgers overbevisning om, at han har svaret rigtigt på de stillede spørgsmål, den omstændighed, at udførelse af arbejdet forud for udvælgelsesprøven har været genstand for spørgsmål under den mundtlige prøve, eller den omstændighed, at en ansøgers overordnede forud for dennes indgivelse af sin ansøgning har været tilfredse med ham, ikke i denne henseende udgøre et uigendriveligt bevis for, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn.

(jf. præmis 35 og 47)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 14. juli 2000, sag T-146/99, Teixeira Neves mod Domstolen, præmis 41

Personaleretten: 11. december 2012, sag F-65/10, Mata Blanco mod Kommissionen, præmis 97; 23. januar 2013, sag F-24/11, Katrakasas mod Kommissionen, præmis 185

3.      Overensstemmelsen mellem karakteren og udvælgelseskomitéens skriftlige bedømmelse, som sikrer ligebehandling af ansøgerne, kan af Personaleretten gøres til genstand for en efterprøvelse, der er uafhængig af den kontrol af ansøgernes præstationer, som foretages af udvælgelseskomitéen, forudsat at kontrollen med, om der foreligger overensstemmelse, begrænser sig til at efterprøve, at der ikke foreligger en åbenbar uoverensstemmelse.

(jf. præmis 52)

Henvisning til:

Personaleretten: 11. september 2008, sag F-127/07, Coto Moreno mod Kommissionen, præmis 34; 13. december 2012, sag F-101/11, Mileva mod Kommissionen, præmis 42

4.      Det er muligt for det første at afhjælpe en utilstrækkelig – men ikke en fuldstændig mangel på – begrundelse af en afgørelse truffet af en udvælgelseskomité, selv under sagens behandling, når den pågældende før sagens anlæggelse allerede rådede over oplysninger, der udgør begyndelsen af en begrundelse, og for det andet at anse en afgørelse for at være tilstrækkeligt begrundet, når den er truffet i en sammenhæng, som den pågældende tjenestemand har kendskab til, og som giver ham mulighed for at forstå dens rækkevidde.

(jf. præmis 62)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: 2. marts 2010, sag T-248/08 P, Doktor mod Rådet, præmis 93 og den deri nævnte retspraksis