Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia de Albacete (Spanien) den 2. oktober 2018 – Los prestatarios mod Globalcaja S.A.
(Sag C-617/18)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de Primera Instancia de Albacete
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Los prestatarios
Sagsøgt: Globalcaja S.A.
Præjudicielle spørgsmål
Udelukker virkningen af udtrykket »ikke binder« i artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 1 muligheden for, at den erhvervsdrivende og forbrugeren gennem en privat aftale kan tilpasse et kontraktvilkår, som ikke opfylder kravet i artikel 4, stk. 2, om en klar og forståelig affattelse, enten ved at nedsætte beløbet i det pågældende kontraktvilkår eller ved at erstatte det med et andet kontraktvilkår, som er mindre ufordelagtigt for forbrugeren?
Vil besvarelsen af dette spørgsmål være anderledes, hvis tilpasningen indsættes i en aftale indgået mellem forbruger og erhvervsdrivende, som netop har til formål at opnå udenretlig bilæggelse af tvisten vedrørende den mulige mangel på gennemsigtighed af et kontraktvilkår, der ikke har været genstand for individuel forhandling, og som er indeholdt i en tidligere aftale indgået mellem de to parter?
Skal artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 fortolkes således, at udtrykkene »aftalens hovedgenstand« og »overensstemmelsen mellem pris og varer [og] mellem tjenesteydelser og betalingen herfor« omfatter to kontraktvilkår, der er indeholdt i en aftale mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, som ikke har været genstand for individuel forhandling, hvorved et kontraktvilkår i en tidligere indgået aftale mellem parterne tilpasses – ved at erstatte det med et andet kontraktvilkår, som er mindre ufordelagtigt for forbrugeren – og hvorved forbrugeren giver afkald på sin ret til via en retslig procedure eller udenretligt at påberåbe sig det pågældende kontraktvilkårs mulige mangel på gennemsigtighed og de virkninger, der følger af denne manglende gennemsigtighed.
Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 4 i direktiv 93/13 da fortolkes således, at »[den] type varer eller tjenesteydelser aftalen omfatter«, når der »på tidspunktet for aftalens indgåelse [tages] hensyn til alle omstændighederne i forbindelse med dens indgåelse«, alene kan tages i betragtning ved en vurdering af urimeligheden af kontraktvilkår, som ikke omfatter definitionen af aftalens hovedgenstand? Eller kan disse kriterier derimod godt tages i betragtning ved en bedømmelse af gennemsigtigheden af kontraktvilkår, som omfatter hovedgenstanden [for aftalen som omhandlet i] artikel 4, stk. 2?
Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, er det da foreneligt med direktivets artikel 4, stk. 2 – nærmere bestemt med de krav om en klar og forståelig affattelse og om gennemsigtighed, som er indeholdt heri – at en national retspraksis, hvorefter det i forbindelse med en aftale, som ikke har været genstand for individuel forhandling mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, og som tilpasser anvendelsen af et kontraktvilkår i en tidligere indgået aftale mellem de to parter, ikke anses for nødvendigt, at den erhvervsdrivende oplyser forbrugeren om det pågældende kontraktvilkårs mulige mangel på gennemsigtighed, eftersom de kriterier, der ligger til grund for den manglende gennemsigtighed, er velkendte i henhold til den pågældende nationale retspraksis?
Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal direktivets artikel 4, stk. 2, da fortolkes således, at forbrugerens afkald på at fremsætte krav i en retslig procedure eller udenretligt vedrørende den mulige mangel på gennemsigtighed af et kontraktvilkår, som ikke har været genstand for individuel forhandling, alene kan opfylde kravet om en »klar og forståelig affattelse«, hvis den erhvervsdrivende forud herfor har informeret forbrugeren om de konkrete rettigheder, som denne giver afkald på, og navnlig det konkrete beløb, som vedkommende giver afkald på at fremsætte krav om?
____________
1 Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).