Language of document : ECLI:EU:F:2012:186

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

12. december 2012

Sag F-70/11

Giorgio Lebedef

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – bedømmelsesåret 2008 – tjenestefrihed på halv tid med henblik på faglig repræsentation – bedømmelsesrapport, som dækker det udførte arbejde i den tjenestegren, tjenestemanden er tilknyttet – høring af ad hoc-gruppen – vedtægtsbestemt udpegelse – faglig udpegelse – søgsmål, der er åbenbart ugrundet«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af dennes artikel 106a, hvorved Giorgio Lebedef har nedlagt påstand om annullation af den bedømmelsesrapport, som dækker det udførte arbejde i hans tjenestegren for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2008.

Udfald: Europa-Kommissionen frifindes. Giorgio Lebedef bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – repræsentation – tjenestefrihed på halv tid med henblik på faglig repræsentation – faglig udpegelse for halvdelen af den resterende tid – lovlig – betingelser

2.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – bedømmernes skønsbeføjelse – domstolskontrol – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

3.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – udfærdigelse – tilsidesættelse af procedurereglerne – anfægtelse af bedømmelsesrapportens gyldighed – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

1.      En tjenestemand, som er fritaget fra tjenesten på halv tid med henblik på faglig repræsentation eller repræsentation af personalet, kan i forbindelse med udøvelsen af funktionerne i den resterende arbejdstid være fagligt udpeget, der giver ham mulighed for at deltage i fagforeningsaktiviteter. Det er dog nødvendigt, at udpegelsen fra en fagforening eller en repræsentativ erhvervsorganisation er klart fastsat.

En sådan faglig eller vedtægtsbestemt udpegelse må i øvrigt hverken have til formål eller følge at omdanne en tjenestefrihed med henblik på fagforeningsarbejde eller repræsentation af personalet, der er indrømmet for halvdelen af arbejdstiden, til reelt at omfatte hele arbejdstiden. En accept af, at en tjenestemand, der ikke er blevet fritaget fra udøvelsen af sine funktioner med henblik på at repræsentere personalet, til udførelsen af denne repræsentation anvender stort set hele eller hele sin arbejdstid, og dermed kun anvender lidt eller ingen tid i den tjenestegren, han er tilknyttet, vil medføre en omgåelse af den ordning, der er indført ved de forskellige aftaler mellem Kommissionen og fagforeningerne og de repræsentative erhvervsorganisationer, og kan efter omstændighederne i det konkrete tilfælde udgøre misbrug af rettigheder.

(jf. præmis 41 og 51)

Henvisning til:

Personaleretten: 7. maj 2008, sag F-36/07, Lebedef mod Kommissionen; 7. juli 2009, sag F-39/08, Lebedef mod Kommissionen, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis

2.      Den retslige prøvelse, som Unionens retsinstanser foretager af bedømmelsesrapportens indhold, er begrænset til en prøvelse af, at fremgangsmåden er forskriftsmæssig, at de faktiske omstændigheder er materielt rigtige, samt at der ikke foreligger et åbenbart urigtigt skøn eller magtfordrejning. Det tilkommer således ikke Personaleretten at kontrollere rigtigheden af den vurdering, som administrationen har foretaget af en tjenestemands faglige kvalifikationer, når denne bedømmelse indebærer komplekse subjektive vurderinger, som ifølge selve deres beskaffenhed ikke kan kontrolleres objektivt.

(jf. præmis 58)

Henvisning til:

Personaleretten: 29. september 2011, sag F-80/10, AJ mod Kommissionen, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis

3.       For at tilsidesættelsen af procedurereglerne kan udgøre en væsentlig mangel, der kan skabe tvivl om gyldigheden af en anfægtet bedømmelsesrapport, kræves det, at bedømmelsesrapporten uden denne mangel kunne have fået et andet indhold.

(jf. præmis 63)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 9. marts 1999, sag T-212/97, Hubert mod Kommissionen, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis