PERSONALERETTENS KENDELSE (Første Afdeling)

29. juni 2010

Sag F-11/10

María Soledad Palou Martínez

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag — tjenestemænd — åbenbart afvisningsgrundlag — for sent anlagt — manglende overholdelse af den administrative procedure — procesreglementets artikel 35, stk. 1, litra e)«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorved María Soledad Palou Martínez har nedlagt påstand om, at Personaleretten skal »undersøge de faktiske forhold og omstændigheder, der vedrører hendes situation og derefter […] give hende medhold i sine påstande«, annullere »[Europa-]Kommissionens afgørelse«, tilpligte Kommissionen at »anerkende og garantere hendes stilling og lønklasse i Barcelona« (Spanien), og »på dette grundlag genindsætte hende i sin stilling, i samme lønklasse som tidligere og med fuld løn fra det tidspunkt, hvor hun erklæres arbejdsdygtig«.

Udfald: Sagen afvises. Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd — søgsmål — formål — påbud til administrationen — proceskrav — afvisning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)

2.      Tjenestemænd — søgsmål — annullationssøgsmål — ikke rettidigt anlagt annullationssøgsmål — erstatningssøgsmål til opnåelse af samme resultat — afvisning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

3.      Tjenestemænd — søgsmål — erstatningssøgsmål anlagt under henvisning til, at den administrative procedure ikke var i overensstemmelse med vedtægten — afvisning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

1.      Inden for rammerne af et søgsmål, der er anlagt i henhold til vedtægtens artikel 91, skal påstande, hvorved Personaleretten anmodes om at rette påbud til administrationen eller at anerkende, at visse af de anbringender, der er fremført til støtte for annullationspåstandene, åbenbart afvises. Det tilkommer ikke Unionens retsinstanser at rette påbud til institutionerne eller at afgive udtalelser om retstilstanden. Dette gør sig gældende for de påstande, hvorved Personaleretten anmodes om at fastlægge visse omstændigheder og rette påbud til administrationen om at vedtage foranstaltninger, som indebærer, at den berørte genindsættes i sine rettigheder.

(jf. præmis 29-31)

Henvisning til:

Domstolen: 21. november 1989, forenede sager C-41/88 og C-178/88, Becker og Starquit mod Parlamentet, Sml. s, 3807, summarisk offentliggørelse, præmis 2

Retten: 9. juni 1994, sag T-94/92, X mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 149, og II, s. 481, præmis 32; 15. december 1999, sag T-300/97, Latino mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 259, og II, s. 1263, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis; 25. oktober 2007, sag T-154/05, Lo Giudice mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 203, og II-A-2, s. 1309, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis

Personaleretten: 7. november 2007, sag F-57/06, Hinderyckx mod Rådet, Sml. Pers. I-A-1, s. 329, og II-A-1, s. 1831, præmis 65

2.      Det er udelukket, at en tjenestemand inden for rammerne af et erstatningssøgsmål kan anfægte en bebyrdende retsakt, såfremt tjenestenmanden ikke tidligere har anfægtet retsakten inden for de i vedtægten fastsatte frister.

(jf. præmis 43)

Henvisning til:

Personaleretten: 21. februar 2008, sag F-4/07, Skoulidi mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 47, og II-A-1, s. 229, præmis 69 og 70 og den deri nævnte retspraksis

3.      I henhold til vedtægtens artikel 90 og 91 skal der før anlæggelsen af et erstatningssøgsmål normalt først indleveres en ansøgning til administrationen og derefter en klage over afslaget på denne ansøgning. Såfremt denne procedure i to faser ikke er gennemført før sagens indbringelse for Personaleretten, skal søgsmålet afvises som åbenbart ugrundet.

(jf. præmis 44)

Henvisning til:

Retten: 6. juli 1995, sag T-36/93, Ojha mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 161, og II, s. 497, præmis 117; 6. november 1997, sag T-15/96, Liao mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 329, og II, s. 897, præmis 57

Personaleretten: 2. maj 2007, sag F-23/05, Giraudy mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 121, og II-A-1, s. 657, præmis 69; Skoulidi mod Kommissionen, præmis 56