Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Düsseldorf (Tyskland) den 20. marts 2020 – AD, BE og CF mod Corendon Airlines

(Sag C-146/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: AD, BE og CF

Sagsøgt: Corendon Airlines

Præjudicielle spørgsmål

Foreligger der en aflysning af en flyvning som omhandlet i artikel 2, litra l), og artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 261/2004 1 , når det transporterende luftfartsselskab fremrykker en flyvning, der er booket som del af en pakkerejse og har planmæssig afgang kl. 10:20 (LT), til kl. 08:40 (LT) samme dag?

Udgør meddelelsen ti dage før rejsens begyndelse om fremrykning af en flyvning fra kl. 10:20 (LT) til kl. 08:40 (LT) samme dag et tilbud om omlægning af rejsen som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i nævnte forordning?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46 af 17.2.2004, s. 1)