PERSONALERETTENS KENDELSE
(Første Afdeling)
26. april 2010
Sag F7/08 DEP
Peter Schönberger
mod
Europa-Parlamentet
»Retspleje — fastsættelse af sagsomkostninger«
Angående: Begæring om fastsættelse af de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet i henhold til procesreglementets artikel 92.
Udfald: Det beløb, som sagsøgeren kan kræve erstattet i sagsomkostninger, fastsættes til 12 750 EUR.
Sammendrag
1. Retspleje — sagsomkostninger — opgørelse — udgifter, der kan kræves erstattet — begreb — nødvendige udgifter, som parterne har afholdt
[Personalerettens procesreglement, art. 91, litra b)]
2. Retspleje — sagsomkostninger — opgørelse — omstændigheder, der tages i betragtning
[Personalerettens procesreglement, art. 91, litra b)]
3. Retspleje — udgifter, der kan kræves erstattet — sagsomkostninger afholdt i forbindelse med en sag om fastsættelse af sagsomkostninger
(Personalerettens procesreglement, art. 86 og 92)
1. De udgifter, der kan kræves erstattet, er begrænset dels til de udgifter, der er afholdt med henblik på sagens behandling for Personaleretten, dels til de udgifter, som var nødvendige i denne forbindelse. Det påhviler endvidere sagsøgeren at godtgøre eksistensen af de udgifter, som kræves erstattet.
(jf. præmis 23)
Henvisning til:
Retten: 8. juli 2004, forenede sager T7/98 DEP, T208/98 DEP og T 109/99 DEP, De Nicola mod EIB, Sml. Pers. IA, s. 219, og II, s. 973, præmis 42
Personaleretten: 10. november 2009, sag F14/08 DEP, X mod Parlamentet, Sml. Pers. IA1, s. 425, og IIA1, s. 2303, præmis 21
2. Unionens retsinstanser er ikke kompetente til at fastsætte de beløb, som parterne skal udrede i salær til deres egne advokater, men de kan fastsætte den del af disse beløb, der kan søges erstattet hos den part, som pålægges at betale sagens omkostninger. Unionens retsinstanser skal, idet de tager stilling til fastsættelsen af sagsomkostningerne, hverken tage hensyn til en national tarif for advokaters salærer eller til en eventuel aftale herom, indgået mellem den berørte part og dennes repræsentanter eller rådgivere. Da der ikke i EU-retten findes bestemmelser om fastsættelse af sådanne honorarer, er Unionens retsinstanser frit stillet ved vurderingen af de foreliggende oplysninger, idet de dog skal tage hensyn til sagens genstand og karakter, dens betydning efter EU-retten og dens sværhedsgrad såvel som til den arbejdsbyrde, som de pågældende befuldmægtigede og rådgivere har båret i forbindelse med sagen, samt til parternes økonomiske interesse i sagen.
Hvad angår advokaters rejseudgifter er det i endvidere i princippet kun de udgifter, som advokaterne har afholdt i forbindelse med rejsen fra deres kontor og til retsmødet ved Personaleretten i Luxembourg, der kan tages i betragtning.
Det er imidlertid ikke udelukket, at den berørte advokat på det tidspunkt, hvor Personaleretten fastsætter datoen for retsmødet, allerede har påtaget sig en arbejdsforpligtelse i en anden by end den, hvor hans kontor er beliggende. Advokater er omfattet af retten til fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen. De rejseudgifter, som advokaten må afholde for at begive sig til retsmødet i Luxembourg fra den by, hvor han udfører den ovennævnte arbejdsopgave, skal derfor også anses for nødvendige udgifter. Det påhviler imidlertid i et sådant tilfælde advokaten at godtgøre, at han har varetaget en arbejdsforpligtelse i en anden by end den, hvor hans kontor er beliggende, samt at han reelt har afholdt rejseudgifter i forbindelse med rejsen til Luxembourg.
(jf. præmis 24, 25, 36 og 37)
Henvisning til:
Personaleretten: X mod Parlamentet, præmis 22 og 23.
3. Artikel 92 i Personalerettens procesreglementet, der omhandler proceduren ved tvister om sagsomkostninger, bestemmer til forskel fra samme reglements artikel 86 ikke, at der træffes afgørelse om sagens omkostninger i den dom eller kendelse, hvorved sagens behandling afsluttes. Hvis Unionens retsinstanser, når de træffer afgørelse inden for rammerne af et søgsmål, der er støttet på procesreglementets artikel 92, vedrørende en tvist om sagsomkostninger i en hovedsag, traf afgørelse om de omkostninger, der er genstand for tvisten, og særskilt afgørelse om de nye omkostninger, der er afholdt inden for rammerne af tvisten om sagsomkostninger, kunne de i givet fald senere blive forelagt en ny tvist om de nye omkostninger. Det følger heraf, at der derfor ikke skal træffes særskilt afgørelse om de udgifter og honorarer, der er afholdt som led i en procedure om fastsættelse af sagsomkostninger ved Personaleretten. Det påhviler ikke desto mindre Unionens retsinstanser, når de fastsætter de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet, at tage hensyn til alle sagens omstændigheder indtil det tidspunkt, hvor kendelsen om fastsættelse af sagsomkostningerne afsiges.
(jf. præmis 45-47)
Henvisning til:
Personaleretten: X mod Parlamentet, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis.