Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wiesbaden (Tyskland) den 19. maj 2020 – JV mod Bundesrepublik Tyskland

(Sag C-215/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Wiesbaden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: JV

Sagsøgt: Bundesrepublik Tyskland

Præjudicielle spørgsmål

Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 1 ; (herefter betegnet som PNR-direktivet), hvorefter luftfartsselskaber uden undtagelse skal videregive omfattende oplysninger om alle passagerer til de passageroplysningsenheder, som er oprettet af medlemsstaterne, og hvorefter oplysningerne her uden anledning kan anvendes med henblik på automatisk sammenholdelse med databaser og mønstre og herefter lagres i fem år, henset til PNR-direktivets formål og kravet om præcision og proportionalitet foreneligt med Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, navnlig chartrets artikel 7, 8 og 52?

Navnlig:

a)    Er PNR-direktivets artikel 3, nr. 9), sammenholdt med bilag II til PNR-direktivet, for så vidt som det heri bestemmes, at begrebet »grov kriminalitet« i den forstand, hvori udtrykket anvendes i PNR-direktivet, betegner overtrædelser, der er opført på listen i bilag II til PNR-direktivet, og som kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år i henhold til en medlemsstats nationale ret, ud fra hensynet til den tilstrækkelige præcision og henset til kravet om proportionalitet forenelig med chartrets artikel 7 og 8?

b)    Er de passagerlisteoplysninger (herefter »PNR-oplysninger«), som skal videregives, for så vidt som det kræves, at navne [PNR-direktivets artikel 8, stk. 1, første punktum, sammenholdt med bilag I, nr. 4), til PNR-direktivet], oplysninger om bonusprogrammer [PNR-direktivets artikel 8, stk. 1, første punktum, sammenholdt med bilag I, nr. 8), til PNR-direktivet] og oplysningerne i et fritekstfelt med generelle bemærkninger [PNR-direktivets artikel 8, stk. 1, første punktum, sammenholdt med bilag I, nr. 12), til PNR-direktivet] videregives, tilstrækkeligt præcist angivet til at kunne begrunde et indgreb i chartrets artikel 7 og 8?

c)    Er det foreneligt med chartrets artikel 7 og 8 og PNR-direktivets formål, at der ud over oplysninger om passagerer også indsamles oplysninger om tredjeparter såsom rejsebureau/rejseagent [bilag I, nr. 9), til PNR-direktivet], personer, som er ansvarlige for mindreårige [bilag I, nr. 12), til PNR-direktivet], og medrejsende [bilag I, nr. 17), til PNR-direktivet]?

d)    Er PNR-direktivet, for så vidt som PNR-oplysninger om mindreårige flyrejsende i henhold til direktivet kan videregives, behandles og opbevares, foreneligt med chartrets artikel 7, 8 og 24?

e)    Er PNR-direktivets artikel 8, stk. 2, sammenholdt med bilag I, nr. 18), til PNR-direktivet, hvorefter API-oplysninger, også såfremt de er identiske med PNR-oplysningerne, videregives af luftfartsselskaberne til passageroplysningsenhederne i medlemsstaterne, henset til princippet om dataminimering forenelig med chartrets artikel 8 og 52?

f)    Er PNR-direktivets artikel 6, stk. 4, som retsgrundlag for fastlæggelsen af de kriterier, hvormed oplysningerne behandles (såkaldte mønstre), i tilstrækkelig grad et berettiget ved lov fastsat grundlag som omhandlet i chartrets artikel 8, stk. 2, og artikel 52 samt artikel 16, stk. 2, TEUF?

g)    Begrænser PNR-direktivets artikel 12 stadig indgrebet i chartrets artikel 7 og 8 til det strengt nødvendige, hvis de videregivne oplysninger opbevares ved passageroplysningsenhederne i medlemsstaterne i fem år?

h)    Medfører anonymiseringen som omhandlet i PNR-direktivets artikel 12, stk. 2, en reducering af personoplysningerne i det omfang, der er nødvendigt i henhold til chartrets artikel 8 og 52, hvis der kun er tale om en pseudonymisering, som til enhver tid kan omgøres?

i)    Skal chartrets artikel 7, 8 og 47 fortolkes således, at de kræver, at passagerer, hvis oplysninger af-anonymiseres i forbindelse med behandlingen af passageroplysningerne (PNR-direktivets artikel 12, stk. 3), underrettes herom og således har mulighed for domstolsprøvelse?

Er PNR-direktivets artikel 11, for så vidt som den tillader videregivelse af PNR-oplysninger til tredjelande uden et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, forenelig med chartrets artikel 7 og 8?

Yder PNR-direktivets artikel 6, stk. 4, fjerde punktum, tilstrækkelig beskyttelse mod behandling af særlige kategorier af personoplysninger som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 2 og artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 3 , hvis der gennem fritekstfeltet »generelle bemærkninger« [bilag I, nr. 12), til PNR-direktivet] f.eks. kan videregives oplysninger om ønsker til forplejning, hvoraf der kan drages slutninger om sådanne særlige kategorier af personoplysninger?

Er det foreneligt med artikel 13 i den generelle forordning om databeskyttelse, hvis luftfartsselskaberne på deres websted over for passagererne kun henviser til den nationale gennemførelseslov (her Gesetz über die Verarbeitung von Fluggastdaten zur Umsetzung der Richtlinie (EU) 2016/681 (lov om behandling af passageroplysninger til gennemførelse af direktiv (EU) 2016/281) af 6.6.2017, BGBl. I, s. 1484, herefter »lov om passageroplysninger«)?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27.4.2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (EUT 2016, L 119, s. 132).

2     Europa-Parlamentets og Rådets fororedning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT 2016, L 119, s. 1).

3     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT 2016, L 119, s. 89).