Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Düsseldorf (Tyskland) den 19. august 2020 – EP og GM mod Corendon Airlines Turistik Hava Tasimacilik A.S.

(Sag C-395/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: EP og GM

Sagsøgt: Corendon Airlines Turistik Hava Tasimacilik A.S.

Præjudicielle spørgsmål

Foreligger der en aflysning af en flyvning som omhandlet i artikel 2, litra l), og artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 261/2004 1 , når det transporterende luftfartsselskab flytter en flyvning, der er booket som del af en pakkerejse og har planmæssig afgang kl. 13:20 (LT), til kl. 16:10 (LT) samme dag?

Udgør meddelelsen ni dage før rejsens begyndelse om flytning af en flyvning fra kl. 13:20 (LT) til kl. 16:10 (LT) samme dag et tilbud om omlægning af rejsen som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c), nr. ii) i forordning nr. 261/2004, og i bekræftende fald, skal dette tilbud opfylde betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, i nævnte forordning.

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46 af 17.2.2004, s. 1).