Language of document :

Appel iværksat den 20. september 2019 af Pilatus Bank plc til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 10. juli 2019 i sag T-687/18, Pilatus Bank mod Den Europæiske Centralbank (ECB)

(Sag C-701/19 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Pilatus Bank plc (ved Rechtsanwälte O.H. Behrends og M. Kirchner)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den anfægtede kendelse afsagt af Retten ophæves.

Det fastslås, at annullationssøgsmålet kan antages til realitetsbehandling.

Sagen hjemvises til Retten, for at denne kan træffe afgørelse i annullationssøgsmålet.

ECB tilpligtes at betale de af appellanten afholdte omkostninger samt omkostningerne for nærværende appel.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende om, at Retten gengav maltetisk ret urigtigt ved at antage, at alle appellantens og dens bestyrelses beføjelser var blevet overført til den kompetente person.

Andet anbringende om, at den appellerede kendelse tilsidesatte adgangen til effektive retsmidler, som er sikret ved EU-retten.

Tredje anbringende om, at Retten med urette antog, at den anfægtede afgørelse blot var en forberedende foranstaltning.

Fjerde anbringende om, at Retten gengav indholdet af den anfægtede afgørelse og mere generelt sagens faktiske omstændigheder urigtigt.

Femte anbringende om, at den appellerede kendelse ikke kan stadfæstes på grundlag af det subsidiære argument om, at en eventuel drøftelse mellem den kompetente person og bestyrelsens medlemmer var en mulighed.

Sjette anbringende om, at den appellerede kendelse ikke kan stadfæstes på grundlag af det subsidiære argument om, at en advokat var involveret i sagen.

Syvende anbringende om, at den appellerede kendelse ikke kan stadfæstes på grundlag af det subsidiære argument om, at den anfægtede afgørelse alene var indeholdt i en e-mail.

Ottende anbringende om, at sagen ikke er blevet uden genstand.

____________