Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 25. september 2019 – Von Aschenbach & Voss GmbH mod Hauptzollamt Duisburg

(Sag C-708/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Von Aschenbach & Voss GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Duisburg

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 1, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 1 af 16. februar 2017 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse let ændrede typer folie af aluminium – gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 – ugyldig, idet den strider mod artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 2 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union – forordning (EU) 2016/1036 – i og med at bestemmelsen udvider den antidumpingtold, der ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 3 af 17. december 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om afslutning af proceduren vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Brasilien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 – gennemførelsesforordning (EF) 2015/2384 – blev indført på husholdningsfolie af aluminium, således at antidumpingtolden også omfatter omformningsfolie af aluminium, og omformningsfolie af aluminium kun kan fritages for antidumpingtolden, såfremt betingelserne i artikel 1, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 er opfyldt?

Er artikel 1, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 ugyldig, idet Kommission ved vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EF) 2017/271 foretog en åbenbart urigtig bedømmelse, fordi dens antagelse om, at 80% af de undersøgte varer udgjorde let ændrede varer, ikke er tilstrækkeligt begrundet?

Er artikel 1, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 ugyldig, idet Kommission ved vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EF) 2017/271 foretog en åbenbart urigtig bedømmelse, fordi den ikke undersøgte det endelige anvendelsesformål i EU for den importerede aluminiumsfolie?

____________

1     EUT 2017, L 40, s. 51.

2     EUT 2016, L 176, s. 21.

3     EUT 2015, L 332, s. 63.