Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial de Alicante (Spanien) den 18. september 2019 – Banco Santander, S.A. mod VF og WD

(Sag C-691/19)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Alicante

Parter i hovedsagen

Appellant: Banco Santander, S.A.

Indstævnte: VF og WD

Præjudicielle spørgsmål

Er en retlig fortolkning (hvorefter tilbagebetaling af beløb, der er betalt uretmæssigt i henhold til en omkostningsklausul, der optræder i en aftale om lån mod pant i fast ejendom, som er indgået med en forbruger, ikke er en virkning af ugyldighedserklæringen, men derimod et selvstændigt søgsmål, som er underlagt en forældelsesfrist), som tillader, at forbrugeren i sidste ende er bundet af omkostningsklausulen, idet den pågældende ikke kan opnå tilbagebetaling, hvis dette søgsmål er forældet, forenelig med princippet om, at urimelige kontraktvilkår ikke binder forbrugeren, i direktivets 1 artikel 6, stk. 1?

Er retsinstituttet forældelse af søgsmålet om tilbagebetaling af det beløb, der er betalt uretmæssigt i henhold til den klausul, der er erklæret urimelig, foreneligt med ovennævnte princip, for så vidt som det kan indebære fortabelse af retten til tilbagebetaling, selv om klausulen er erklæret ugyldig?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, skal begrebet »rimelig forældelsesfrist«, som Domstolen har henvist til, da fortolkes på grundlag af nationale kriterier, eller skal rimeligheden derimod være underlagt en form for krav med henblik på at sikre en minimumsbeskyttelse af låntagere/forbrugere i hele Den Europæiske Union og ikke berøre indholdet af retten til ikke at være bundet af en klausul, der er erklæret urimelig?

Såfremt det fastslås, at rimeligheden af forældelsesfristen skal være underlagt mindstekrav, kan rimeligheden da afhænge af det tidspunkt, hvor et søgsmål i henhold til en national lovgivning kan anlægges? Er det rimeligt, at beregningen af forældelsesfristen begynder på datoen for aftalens indgåelse, eller kræver princippet om, at urimelige kontraktvilkår ikke binder forbrugeren, derimod en forudgående eller samtidig erklæring af, at omkostningsklausulen er ugyldig, således at låntageren har en rimelig frist til at søge tilbagebetaling af det uretmæssigt betalte beløb?

____________

1     Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).