Language of document :

Appel iværksat den 20. september 2019 af Silver Plastics GmbH & Co. KG og Johannes Reifenhäuser Holding GmbH & Co. KG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 11. juli 2019 i sag T-582/15, Silver Plastics GmbH & Co. KG og Johannes Reifenhäuser Holding GmbH & Co. KG mod Europa-Kommissionen

(Sag C-702/19 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: Silver Plastics GmbH & Co. KG (ved Rechtsanwälte M. Wirtz og S. Möller) og Johannes Reifenhäuser Holding GmbH & Co. KG (ved Rechtsanwalt C. Karbaum)

Den anden part: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves, og sagen hjemvises til fornyet forhandling ved Retten.

Subsidiært ophæves den appellerede dom, og den omtvistede afgørelse annulleres for så vidt angår den anden appellant, og den bøde, der er pålagt den første appellant, nedsættes.

Mere subsidiært ophæves den appellerede dom, og den bøde, som appellanterne er pålagt in solidum, nedsættes.

Europa-Kommissionen pålægges at betale appellanternes sagsomkostninger i forbindelse med appelsagen og sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har med det første appelanbringende gjort gældende, at Retten har tilsidesat artikel 6, stk. 3, TEU, artikel 6, stk. 1, i EMRK og artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i forbindelse med princippet om umiddelbarhed.

Retten har i modstrid med flere anmodninger fra appellanterne og i strid med de processuelle regler undladt at indkalde W., som er den vigtigste kilde for konkurrenten L, hvis ansøgning om bødefritagelse er anvendt mod appellanterne, som vidne og personligt udspørge den pågældende. Retten har desuden generelt anset de af appellanterne fremlagte forklaringer fra W., der er i modstrid med anmodningen om bødefritagelsen, for utroværdige uden at udspørge W. herom. Efter princippet om umiddelbar bevisoptagelse burde Retten have indkaldt W. og (umiddelbart) udspurgt den pågældende personligt herom.

Appellanterne har med det andet appelanbringende gjort gældende, at Retten har tilsidesat den i artikel 6, stk. 1 (sammenholdt med artikel 3, litra d)) i EMRK fastsatte ret til konfrontation

Retten har, til trods for gentagne anmodninger, nægtet appellanten en konfrontativ udspørgen af W. i dennes egenskab af vigtig kilde til den ansøgning om bødefritagelse, der er anvendt mod appellanterne. Retten har i strid med de processuelle regler foretaget en bedømmelse af troværdigheden af W’s forklaringer i ansøgningen om bødefritagelse uden at tillade en mulighed for konfrontation og har i betydeligt omfanget begrundet dommen over appellanterne på grundlag af disse forklaringer, uden at der foreligger legitime grunde, der begrunder en indskrænkning af retten til konfrontation.

Appellanterne har med det tredje appelanbringende gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om processuel ligestilling i henhold til artikel 6, stk. 3, litra d), i EMRK

Retten har i modstrid med flere anmodninger fra appellanterne og i strid med de processuelle regler undladt at indkalde W., i dennes egenskab af vidne til støtte for appellanterne, selv om Kommissionen under den forudgående bødesag havde truffet W. i dennes egenskab af vigtig kilde til ansøgningen om bødefritagelse, uden at appellanterne var bekendt hermed eller til stede og uden at udfærdige en protokol Afvisningen af personlig udspørgen af yderligere vidner til støtte for appellanterne, hvilke vidner appellanterne har nævnt, er ligeledes i strid med appellanternes ret til processuel ligestilling.

Appellanterne har med det fjerde appelanbringende påberåbt sig en tilsidesættelse af begrundelsespligten i henhold til artikel 36 i Domstolens statut, sammenholdt med samme statuts artikel 53, stk. 1, idet det ikke er klart for appellanterne (i) hvoraf Retten (positivt) har udledt en deltagelse i angiveligt konkurrencebegrænsende kontakter, (ii) hvorfor de (skriftlige) forklaringer fra W., der er til gavn for appellanterne, er blevet anses for utroværdige og (iii) af hvilke specifikke grunde Retten har afvist at indrømme ret til konfrontation.

Det femte appelanbringende omhandler en angivelig tilsidesættelse af artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1/2003 1 , idet Retten i for vidt omfang har lagt til grund, at der foreligger en samlet og vedvarende overtrædelse

Ifølge Rettens konstateringer deltog appellanterne ikke i hele den til grundlagte overtrædelsesperiode i konkurrencebegrænsende adfærd vedrørende samtlige vareområder. Den af Retten tiltrådte bødeberegning var dog baseret på omsætningerne fra samtlige vareområder for hele den til grundlagte overtrædelsesperiode.

Appellanterne har med det sjette appelanbringende gjort en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, første og andet punktum, i forordning nr. 1/2003 gældende

Retten har retligt ukorrekt lagt til grund, at der består en økonomisk enhed mellem appellanterne, og derfor retligt ukorrekt inddraget omsætningen for den første appellant i bødeberegningen, selv om appellanterne har redegjort for, hvorfor den anden appellant ikke har afgørende indflydelse på den anden appellant og dermed har afkræftet Rettens formodning om, at der består en økonomisk enhed.

Appellanterne har med det sjette appelanbringende anført, at der foreligger en urigtig bødeberegning i henhold til artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003, idet Retten ved beregningen af bøden med urette inddrog omsætningen for et tidligere datterselskab til den anden appellant. Derved overstiger bøden den lovmæssigt fastsatte øvre grænse på 10% af omsætningen for den virksomhed, der pålægges bøden.

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003, L 1,s. 1).