Sag anlagt den 13. december 2005 - Gesner mod KHIM

(Sag F-119/05)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Charlotte Gesner (Kildedalsvej, Danmark) (ved abogados J. Vazquez Vazquez og C. Amo Quiñones)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked

Sagsøgerens påstande

Annullation af Harmoniseringskontorets afgørelse af 2. september 2005, hvorved kontoret afviste sagsøgerens klage af 10. maj 2005 over dets afgørelse af 21. april 2005 om afslag på at nedsætte et invaliditetsudvalg.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, der var midlertidigt ansat ved Harmoniseringskontoret (KHIM) indtil den 15. april 2005, har siden 2003 lidt af en diskusprolaps og forskellige sygdomme i rygsøjlen. Selv om hun blev opereret og modtog diverse medicinske og fysioterapeutiske behandlinger, hørte hendes stærke rygsmerter ikke op, og den omstændighed, at hun sad ned i længere perioder, forværrede hendes situation, hvorfor hun var sygemeldt i flere måneder.

Den 11. marts 2005 anmodede sagsøgeren KHIM om, at der blev nedsat et invaliditetsudvalg med henblik på dels at få fastslået, at hun var ude af stand til at gøre tjeneste ved kontoret, og dels at få tilkendt invalidepension.

KHIM afviste dette af to grunde. For det første er KHIM af den opfattelse, at tjenestemandsvedtægtens artikel 59 skal fortolkes således, at afgørelsen om, hvorvidt der skal nedsættes et invaliditetsudvalg, tilkommer ansættelsesmyndigheden. For det andet finder KHIM ikke, at hendes sygeorlov opfylder den krævede periode i tjenestemandsvedtægtens artikel 59, stk. 4, da hun kun har været sygemeldt i 294 dage inden for de sidste tre år.

Sagsøgeren har i det væsentlige fremført fire anbringender: Det første går ud på, at ansættelsesmyndigheden ikke kan tiltage sig en enekompetence til at nedsætte et invaliditetsudvalg. Derved afgør ansættelsesmyndighen på forhånd, enerådigt og vilkårligt, om den midlertidigt ansatte eller tjenestemanden er syg nok til, at de skal indkaldes og fremstilles for udvalget.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en fejlagtig begrundelse. Anvendelsen af de tidsmæssige krav, der er fastsat i vedtægtens artikel 59, stk. 4, hindrer adgangen til og opnåelsen af en invalidepension for tjenestemænd og midlertidigt ansatte, der ikke har opfyldt de nævnte krav, men som desuagtet kan være uarbejdsdygtige som følge af ulykker eller sygdomme, der fremviser et hurtigere forløb.

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at de bestemmelser, der finder anvendelse på nedsættelsen af et invaliditetsudvalg, ikke kan afgrænses til vedtægtens artikel 59, idet de efter sagsøgerens opfattelse ligger inden for den retlige ramme, der regulerer adgangen til invalidepension, dvs. artikel 31-33 i ordningen for øvrige ansatte samt artikel 9 i vedtægten og bilag VIII til denne.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet. KHIM hindrer sine ansatte i at indkalde invaliditetsudvalget, uanset at denne mulighed står åben for resten af Fællesskabets ansatte. Desuden er det vanskeligt for ansatte i KHIM, der har ansættelseskontrakter på under tre år, at opnå invalidepension, idet de - uanset hvor syge de end måtte være - aldrig når den grænse, der er fastsat i vedtægtens artikel 59, stk. 4.

____________