KENDELSE AFSAGT AF PRÆSIDENTEN FOR RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER

19. april 2012

Sag F-16/12 R

Eugène Émile Marie Kimman

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – omplacering – særlige rettergangsformer – begæring om udsættelse af gennemførelse – uopsættelighed – foreligger ikke«

Angående: Sag anlagt i henhold til artikel 278 TEUF, artikel 157 TEA og artikel 279 TEUF, som i medfør af artikel 106a Euratom finder anvendelse på Euratom-traktaten, hvorved Eugène Kimman har nedlagt påstand om, at den afgørelse, som generaldirektøren for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) traf om at ændre hendes tjenestested fra den 1. februar 2012, udsættes.

Udfald: Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

1.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – »fumus boni juris« – uopsættelighed – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – rækkefølge for undersøgelse og metode til efterprøvelse – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)

2.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – alvorlig og uoprettelig skade – bevisbyrde

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – forflyttelse – omplacering – kriterium for sondringen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 4 og 29)

4.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – udsættelse af gennemførelsen af en afgørelse om forflyttelse – betingelser – alvorlig og uoprettelig skade – begreb

(Art. 278 TEUF)

1.      Det fremgår af artikel 102, stk. 2, i Personalerettens procesreglement, at en begæring om foreløbige forholdsregler bl.a. skal angive de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget.

Betingelserne om uopsættelighed og om, at begæringen umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris), er kumulative, således at en begæring om foreløbige forholdsregler ikke kan tages til følge, når en af disse ikke er opfyldt. Det påhviler ligeledes Unionens retsinstanser at foretage en afvejning af de omhandlede interesser.

I forbindelse med denne samlede vurdering råder Unionens retsinstanser i sager om foreløbige forholdsregler over et vidt skøn og kan frit under hensyn til sagens særegenheder afgøre, hvorledes disse forskellige betingelser skal efterprøves samt rækkefølgen for denne undersøgelse, når ingen bestemmelse pålægger dem at anvende et forud fastsat skema for vurderingen af nødvendigheden af at træffe foreløbig afgørelse.

(jf. præmis 14-16)

Henvisning til:

Personaleretten: 3. juli 2008, sag F-52/08 R, Plasa mod Kommissionen, præmis 21 og 22 og den deri nævnte retspraksis; 15. februar 2011, sag F-104/10 R, de Pretis Cagnodo og Trampuz de Pretis Cagnodo mod Kommissionen, præmis 16

2.      Formålet med en sag om foreløbige forholdsregler er ikke at sikre erstatning for et tab, men at sikre virkningen af dommen vedrørende sagens realitet. For at sidstnævnte målsætning kan opfyldes, skal de begærede forholdsregler være uopsættelige, dvs. at det for at undgå et alvorligt og uopretteligt tab for sagsøgeren er nødvendigt at foreskrive dem og tillægge dem retsvirkninger før afgørelsen i hovedsagen. Det påhviler den part, der har begæret foreløbige forholdsregler, at bevise, at den pågældende ikke kan afvente udfaldet i hovedsagen uden at lide en sådan skade.

(jf. præmis 18)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 19. december 2002, sag T-320/02 R, Esch-Leonhardt m.fl. mod ECB, præmis 27

3.      Det fremgår af vedtægtens opbygning, at der kun sker forflyttelse i udtrykkets egentlige forstand, når en tjenestemand overflyttes til en ledig stilling. I et sådant tilfælde er overflytningen underlagt de formkrav, som følger af vedtægtens artikel 4 og 29. Disse formkrav gælder derimod ikke i tilfælde, hvor en tjenestemand omplaceres, idet en sådan overflytning ikke medfører, at der opstår en ledig stilling.

(jf. præmis 20)

Henvisning til:

Retten: 7. februar 2007, sag T-339/03, Clotuche mod Kommissionen, præmis 31

4.      Henset til den vide skønsbeføjelse, som institutionerne råder over i forbindelse med organisationen af deres tjenestegrene, og ligeledes i forbindelse med placeringen af deres personale, udgør en afgørelse om forflyttelse, selv om en sådan afgørelse medfører ulemper for den berørte tjenestemand, ikke en usædvanlig og uforudseelig begivenhed i dennes karriere. Under disse omstændigheder kan udsættelsen af gennemførelsen af en sådan afgørelse kun begrundes, når der i undtagelsestilfælde foreligger særlige grunde, som kan påføre den berørte tjenestemand et alvorligt og uopretteligt tab.

(jf. præmis 23)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 12. juli 1996, sag T-93/96 R, Presle mod Cedefop, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis.