RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(enedommer)

18. juni 2013

Sag F-115/10

Jacques Biwer

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – løn – familietillæg – uddannelsestillæg – betingelser for tildeling – fradrag af tillæg af samme art fra anden side – åbenbart ugrundet søgsmål«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Jacques Biwer og de øvrige fem sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, har nedlagt påstand dels om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse, som ikke er meddelt sagsøgerne, om at anse visse former for økonomisk støtte fra en medlemsstat til studerende på videregående uddannelser for tillæg af samme art som vedtægtsbestemte familietillæg og om at fratrække denne økonomiske støtte i det vedtægtsbestemte uddannelsestillæg, der udbetales til tjenestemænd, som er forældre til disse studerende, dels om annullation af de lønsedler, som er udfærdiget i henhold til denne afgørelse, fra januar 2010.

Udfald:      Søgsmålet, anlagt af Jacques Biwer og de øvrige fem sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, afvises som åbenbart ugrundet. Jacques Biwer og de øvrige fem sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Europa-Kommissionen.

Sammendrag

Tjenestemænd – løn – familietillæg – uddannelsestillæg – betingelser for anvendelse af antikumulationsreglen i vedtægtens artikel 67, stk. 2, i tilfælde af udbetaling fra anden side af tillæg af samme art – anvendelse på den luxembourgske økonomiske støtte til studerende – lovlig

[Tjenestemandsvedtægten, art. 67, stk. 1, litra c), og art. 2]

Kun tillæg, som er sammenlignelige og har samme formål, udgør »tillæg af samme art« i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i antikumulationsreglen i vedtægtens artikel 67, stk. 2, vedrørende familietillæg. Det afgørende kriterium for, om et tillæg er af samme art, er det formål, der forfølges med de pågældende tillæg.

I denne forbindelse har det uddannelsestillæg, der er fastsat i vedtægtens artikel 67, stk. 1, litra c), og den luxembourgske økonomiske støtte, der ydes i form af stipendier og lån, som har til formål at give de studerende en økonomisk støtte med henblik på at gøre det muligt for dem at betale deres studieudgifter og deres underhold i forbindelse med gennemførelsen af deres studier, samme formål, idet de tilsigter at bidrage til skoleudgifterne for det barn, som tjenestemanden har forsørgerpligt over for.

Denne konklusion kan ikke afkræftes af den omstændighed, at modtagerne af de to ydelser ikke er de samme. Den omstændighed, at det vedtægtsbestemte tillæg tildeles tjenestemanden, og at den nationale ydelse oppebæres af barnet eller formelt tildeles dette, er nemlig ikke afgørende med henblik på at vurdere, om disse ydelser er af samme art som omhandlet i vedtægtens artikel 67, stk. 2.

(jf. præmis 42 og 43)

Henvisning til:

Domstolen: 13. oktober 1977, sag 106/76, Gelders-Deboeck mod Kommissionen, præmis 16; 13. oktober 1977, sag 14/77, Emer-van den Branden mod Kommissionen, præmis 15; 18. december 2007, sag C-135/06 P, Weiβenfels mod Parlamentet, præmis 89

Retten i Første Instans: 10. maj 1990, T-117/89, Sens mod Kommissionen, præmis 14; 11. juni 1996, sag T-147/95, Pavan mod Parlamentet, præmis 41

Personaleretten: 13. februar 2007, sag F-62/06, Guarneri mod Kommissionen, præmis 39 og 42; 5. juni 2012, sag F-83/10, Giannakouris mod Kommissionen, præmis 37; 5. juni 2012, sag F-84/10, Chatzidoukakis mod Kommissionen, præmis 37