Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Saarbrücken (Tyskland) den 29. januar 2019 – JC mod Kreissparkasse Saarlouis

(Sag C-66/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Saarbrücken

Parter i hovedsagen

Sagsøger: JC

Sagsøgt: Kreissparkasse Saarlouis

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 10, stk. 2, litra p), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF 1 fortolkes således, at de nødvendige oplysninger om »fristen for udøvelse af en fortrydelsesret« eller »andre betingelser for udøvelsen« også omfatter betingelserne for fortrydelsesfristens begyndelse?

Såfremt spørgsmål 2a besvares bekræftende:

Er artikel 10, stk. 2, litra p), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF til hinder for en fortolkning, hvorefter en oplysning om fortrydelsesretten er »klar« og »koncis«, når den med hensyn til fortrydelsesfristens begyndelse ikke selv fuldstændigt angiver de obligatoriske oplysninger, som skal gives vedrørende fristens begyndelse, men i stedet henviser til en national bestemmelse – i den foreliggende sag § 492, stk. 2, i [Bürgerliches Gesetzbuch] (borgerlig lovbog) i den affattelse, der var gældende indtil den 12. juni 2014 – som igen henviser videre til yderligere nationale bestemmelser – i den foreliggende sag artikel 247, §§ 3-13, i [Einführungsgesetz zum Bürgerlichen Gesetzbuch] (lov om ikrafttrædelse af borgerlig lovbog) i den affattelse, der var gældende indtil den 12. juni 2014 – og forbrugeren derfor er nødt til at læse adskillige lovbestemmelser i forskellige love for at opnå klarhed over, hvilke obligatoriske oplysninger der skal være givet, for at fortrydelsesfristen for dennes kreditaftale begynder at løbe?

Såfremt spørgsmål 2b besvares benægtende (og der ikke er principielle betænkeligheder ved en henvisning til nationale bestemmelser):

Er artikel 10, stk. 2, litra p), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF til hinder for en fortolkning, hvorefter en oplysning om fortrydelsesretten er »klar« og »koncis«, når henvisningen til en national bestemmelse – i den foreliggende sag § 492, stk. 2, i [Bürgerliches Gesetzbuch] (borgerlig lovbog) i den affattelse, der var gældende fra den 30. juli 2010 til den 12. juni 2014 – og dennes videre henvisning – i den foreliggende sag artikel 247, §§ 3-13, i [Einführungsgesetz zum Bürgerlichen Gesetzbuch] (lov om ikrafttrædelse af borgerlig lovbog) i den affattelse, der var gældende fra den 4. august 2011 til den 12. juni 2014 – [org. s. 3] obligatorisk fører til, at forbrugeren ud over blot at læse bestemmelserne også skal foretage en retlig subsumption – f.eks. med hensyn til, om kreditten er ydet denne på sædvanlige betingelser for aftaler, der er sikret ved pant i fast ejendom, og mellemfinansiering af disse, eller om der foreligger tilknyttede aftaler – for at opnå klarhed over, hvilke obligatoriske oplysninger, der skal være givet, for at fortrydelsesretten for dennes kreditaftale begynder at løbe?

____________

1 EUT 2008, L 133, s. 66.