Language of document :

Sag anlagt den 29. september 2006 - Spee mod Europol

(Sag F-121/06)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: David Spee (Rijswijk, Nederlandene) (ved avocat D.D. Coppens)

Sagsøgt: Den Europæiske Politienhed (Europol)

Sagsøgerens påstande

Annullation af Europols afgørelse af 5. juli 2006.

Europol tilpligtes at tildele sagsøgeren to løntrin pr. 1. november 2005.

Europol tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anfægtet afgørelsen om kun at tildele ham en lønforhøjelse svarende til et af de løntrin, der er anført i artikel 29 i vedtægten for Europols personale, idet han efter egen opfattelse var berettiget til en lønforhøjelse svarende til to løntrin.

Sagsøgeren har anført, at Europol har taget hensyn ikke blot til den bedømmelse, der er fastsat i artikel 29 i vedtægten for Europols personale, men også til den bedømmelse, der er fastsat i samme vedtægts artikel 28. Administrationen har herved anvendt dokumentet af 24. marts 2006 med titlen "Policy on the Determination of Salary Scale and Incremental Points of Europol Staff" med tilbagevirkende kraft, hvilket er i strid med retsprincippet.

Sagsøgeren har desuden anført, at den anvendte metode, selv om administrationen havde været berettiget til at tage hensyn til de to bedømmelser, er aritmetisk ukorrekt og ufordelagtig for arbejdstageren.

____________