Language of document :

Appel iværksat den 13. september 2018 af thyssenkrupp Electrical Steel GmbH og thyssenkrupp Electrical Steel Ugo til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 2. juli 2018 i sag T-577/17, thyssenkrupp Electrical Steel GmbH og thyssenkrupp Electrical Steel Ugo mod Europa-Kommissionen

(Sag C-572/18 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: thyssenkrupp Electrical Steel GmbH og thyssenkrupp Electrical Steel Ugo (ved Rechtsanwälte M. Günes og L.C. Heinisch)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Rettens kendelse af 2. juli 2018 i sag T-577/17 – thyssenkrupp Electrical Steel GmbH og thyssenkrupp Electrical Steel Ugo med Kommissionen ophæves.

Det bestemmes, at annullationssøgsmålet kan antages til realitetsbehandling.

Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling af sagens realitet.

Kommissionen tilpligtes at betale appelsagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne anfægter den anfægtede kendelse på det grundlag, at den er baseret på væsentlige retlige fejl. Appellanterne har anført fem argumenter vedrørende retlige fejl:

For det første begik Retten en fejl, da den fastslog, at UCC ( 1 ) og beslægtede delegerede forordninger og gennemførelsesforordninger ikke tillægger Kommissionen beføjelser til at træffe afgørelser, der er bindende for de nationale toldmyndigheder i undersøgelsen af de økonomiske forudsætninger.

For det andet begik Retten en fejl, da den fastslog, at Kommissionens rolle under undersøgelsen af de økonomiske forudsætninger er af ren proceduremæssig karakter.

For det tredje begik Retten en fejl, da den anså dom af 11. maj 2006 i sag Friesland Coberco Dairy Foods (C-11/05) for at danne bindende retlig præcedens for fortolkningen af artikel 259, stk. 5, i UCC IA ( 2 ).

For det fjerde begik Retten en fejl ved ikke at tage hensyn til de administrative forholdsregler af september 2016 vedrørende anvendelsen af artikel 211, stk. 6, i UCC og artikel 259 i UCC IA som dokumentation for den bindende karakter af Kommissionens konklusioner om de økonomiske forudsætninger.

For det femte begik Retten en retlig fejl ved ikke at tage hensyn til, at appellanterne var direkte og individuelt berørt af Kommissionens konklusioner om de økonomiske forudsætninger.

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9.10.2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1).

2     Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24.11.2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2015, L 343, s. 558).