Language of document :

Sag anlagt den 2. oktober 2006 - Sanchez Ferriz m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-115/06)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Carlos Sanchez Ferriz (Bruxelles, Belgien) m.fl. (ved avocat F. Frabetti)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

-    Annullation af listen over tjenestemænd forfremmet i forfremmelsesåret 2005, for så vidt som sagsøgerne ikke er opført herpå, samt følgelig af alle aktstykker, der danner grundlag for denne afgørelse.

-    Subsidiært: Annullation af tildelingen af forfremmelsespoints i ovennævnte forfremmelsesår, navnlig ifølge indstillingerne fra forfremmelsesudvalgene.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet påberåbt sig fem anbringender om:

-    for det første tilsidesættelse af vedtægtens artikel 45.

-    for det andet tilsidesættelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til nævnte artikel.

-    for det tredje tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling og anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn.

-    for det fjerde tilsidesættelse af artikel 6 og 10 i vedtægtens bilag XIII.

-    for det femte tilsidesættelse af principperne om forbud mod usaglig sagsbehandling og om forbud mod magtfordrejning samt tilsidesættelse af begrundelsespligten.

____________