Language of document :

Sag anlagt den 17. december 2008 - Petrilli mod Kommissionen

(Sag F-100/08)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Alessandro Petrilli (Grottammare, Italien) (ved avocats J.-L. Lodomez og J. Lodomez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse vedrørende fastsættelsen af stedet for sagsøgerens faste bopæl.

Sagsøgerens påstande

Afgørelse af 16. september 2008, hvorved ansættelsesmyndigheden afslog at fastsætte sagsøgerens faste bopæl til at være i Italien, annulleres.

Om fornødent annulleres en eventuel afgørelse, som Kommissionen måtte foranlediges til at træffe med hensyn til den klage, der er indgivet af sagsøgeren som følge af fremlæggelsen af nye beviser.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale renter fra den 1. juli 2007 af det beløb, der skyldes som følge af, at justeringskoefficienten for Italien anvendes med tilbagevirkende kraft på sagsøgerens pension, med den sats, som ECB har fastsat for primære refinansieringstransaktioner, og som finder anvendelse i den pågældende periode, med tillæg af to procentpoint.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________