Language of document :

Appel iværksat den 20. december 2019 af Autostrada Wielkopolska S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 24. oktober 2019 i sag T-778/17, Autostrada Wielkopolska S.A. mod Kommissionen

(Sag C-933/19 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Autostrada Wielkopolska S.A. (ved Rechtsanwalt O. Geiss og dikigoros T. Siakka)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Republikken Polen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Kommissionens afgørelse (EU) 2018/556 af 25. august 2017 om statsstøtte SA.35356 (2013/C) (ex 2013/NN, ex 2012/N) gennemført af Polen til fordel for Autostrada Wielkopolska S.A. annulleres, eller subsidiært hjemvises sagen til Retten.

Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale appellantens omkostninger i appelsagen og i sagen for Retten i sag T-778/17.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for søgsmålet fremsat følgende fire anbringender:

Første anbringende: Retten begik en åbenbar retlig fejl, da den forkastede søgsmålets første anbringende, fordi den efter med rette at have fastslået, at Kommissionen burde have givet appellanten mulighed for at fremsætte bemærkninger igen under den administrative procedure (denne konstatering er ikke anfægtet i denne appelsag), anvendte et urigtigt retligt kriterium (ved at kræve, at der godtgøres en eventuel påvirkning af afgørelsen), fordrejede indholdet af den omtvistede afgørelse og undlod at give en tilstrækkelig begrundelse, da den fastslog, at det (ukorrekte) kriterium ikke var opfyldt.

Andet anbringende: Rettens åbenbare retlige fejl omfatter undladelse af at bedømme Kommissionens anvendelse af princippet om den markedsøkonomiske investor på grundlag af det korrekte retlige kriterium, hvilket er i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF, overskridelse af sin prøvelsesret ved at sætte sin begrundelse i stedet for den omtvistede afgørelses begrundelse, omvendelse af bevisbyrden, utilstrækkelig begrundelse, urigtig gengivelse af beviserne, manglende overholdelse af bevisreglerne (for så vidt angår Rettens egne konstateringer og dens forpligtelse til at bedømme Kommissionens vurdering på baggrund af den gældende retlige standard) og tilsidesættelse af det grundlæggende princip om EU-rettens forrang. Fejlene vedrører mere konkret konstateringen af, at Kommissionen ikke var forpligtet til at tage hensyn til og vurdere skiftet i inflations- og vekselkursrisikoen, Rettens henvisning til loven af 28. juli 2005 som en begrænsning af princippet om den markedsøkonomiske investor, konstateringen af, at Kommissionen ikke var forpligtet til at tage hensyn til og vurdere risikoen for ophævelse og søgsmål samt fejl i forbindelse med Rettens vurdering af det tredje forhold i 152. betragtning til den omtvistede afgørelse.

Tredje anbringende: Ved at forkaste det andet anbringendes andet led begik Retten en åbenbar retlig fejl, da den foretog en urigtig anvendelse af det gældende kriterium, uberettiget satte sin egen begrundelse i stedet for Kommissionens begrundelse, vendte bevisbyrden om, gav en utilstrækkelig begrundelse og undlod at overholde bevisreglerne.

Fjerde anbringende: Ved at forkaste det femte anbringendes første led begik Retten en retlig fejl, da den foretog en åbenbart urigtig gengivelse af den klare betydning af beviserne og gav en utilstrækkelig begrundelse.

____________