RETTENS DOM (Ottende Afdeling)
6. juni 2019 (*)
»EF-design – ugyldighedssag – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – registreret EF-design, der gengiver køretøjet VW Caddy – tidligere EF-design – ugyldighedsgrund – individuel karakter – informeret bruger – andet helhedsindtryk – artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 – bevisbyrde, der påhviler indgiveren af en ugyldighedsbegæring – krav til gengivelsen af det tidligere design«
I sag T-192/18,
Rietze GmbH & Co. KG, Altdorf (Tyskland), ved advokat M. Krogmann,
sagsøger,
mod
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved S. Hanne, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten:
Volkswagen AG, Wolfsburg (Tyskland), ved advokat C. Klawitter,
angående et søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 11. januar 2018 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1244/2016-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Rietze og Volkswagen,
har
RETTEN (Ottende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, A.M. Collins (refererende dommer), og dommerne M. Kancheva og G. De Baere,
justitssekretær: fuldmægtig R. Ūkelytė,
under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 16. marts 2018,
under henvisning EUIPO’s svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 31. maj 2018,
under henvisning til intervenientens svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 29. maj 2018,
efter retsmødet den 24. januar 2019,
afsagt følgende
Dom
Tvistens baggrund
1 Intervenienten, Volkswagen AG, er indehaver af en international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af et design, som blev ansøgt registreret den 1. februar 2010 og registreret samme dag under nr. DM/073118-3 ved Det Internationale Bureau under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) og offentliggjort i Det Internationale Bureaus Bulletin den 31. oktober 2010 (herefter »det anfægtede design«).
2 De produkter, hvorpå det anfægtede design skal anvendes, henhører under klasse 12-08 i Locarnoarrangementet af 8. oktober 1968 vedrørende oprettelse af en international klassifikation af industrielle design, med senere ændringer, og svarer til følgende beskrivelse: »motorkøretøjer«. Det anfægtede design er gengivet som følger:
|
|
|
Billede 1 | Billede 2 | Billede 3 |
|
|
|
Billede 4 | Billede 5 | Billede 6 |
|
|
|
Billede 7 | Billede 8 | Billede 9 |
|
Billede 10 |
3 Den 5. januar 2015 indgav sagsøgeren, Rietze GmbH & Co. KG, som sælger miniaturebiler, en begæring om ugyldiggørelse af virkningerne af det anfægtede design i Den Europæiske Union til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) på grundlag af artikel 106f i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT 2002, L 3, s. 1), sammenholdt med samme forordnings artikel 25, stk. 1, litra b), med den begrundelse, at det anfægtede design ikke var nyt som omhandlet i forordningens artikel 5 og ikke havde individuel karakter som omhandlet i artikel 6.
4 Til støtte for ugyldighedsbegæringen anførte sagsøgeren, at det anfægtede design er et design, som viser mpv’en VW Caddy, som intervenienten bragte på markedet i 2011. Med henblik på at godtgøre offentliggørelsen af et tidligere design henviste sagsøgeren til en tidligere model af dette køretøj, nemlig modellen VW Caddy (2K) Life, som intervenienten bragte på markedet i 2004. Sagsøgeren støttede bl.a. begæringen på EF-design nr. 49895-0002, hvis registrering, som intervenienten havde ansøgt om den 7. juli 2003, blev offentliggjort den 9. december 2003 (herefter »det tidligere design«).
5 Ved afgørelse af 20. juni 2016 erklærede annullationsafdelingen ved EUIPO det anfægtede design ugyldigt med den begrundelse, at det ikke havde individuel karakter som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 6/2002.
6 Den 7. juli 2016 påklagede intervenienten annullationsafdelingens afgørelse i henhold til artikel 55-60 i forordning nr. 6/2002.
7 Ved afgørelse af 11. januar 2018 (sag R 1244/2016-3) (herefter »den anfægtede afgørelse«) gav Tredje Appelkammer ved EUIPO medhold i klagen, idet det annullerede annullationsafdelingens afgørelse og afslog begæringen om, at det anfægtede design blev erklæret ugyldigt. Appelkammeret fandt, at det anfægtede design var nyt som omhandlet i artikel 5 i forordning nr. 6/2002 og havde individuel karakter som omhandlet i denne forordnings artikel 6.
Parternes påstande
8 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Det anfægtede design erklæres ugyldigt.
– EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
9 EUIPO og intervenienten har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Retlige bemærkninger
10 Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort et enkelt anbringende gældende vedrørende tilsidesættelse af artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002, sammenholdt med samme forordnings artikel 4, stk. 1, og artikel 6. Sagsøgeren har i det væsentlige foreholdt appelkammeret at have fundet, at det anfægtede design har individuel karakter med den begrundelse, at det helhedsindtryk, som det giver den informerede bruger, adskiller sig fra det helhedsindtryk, som det tidligere design giver en sådan bruger.
11 Dette eneste anbringende er opdelt i fire led. For det første har appelkammeret fejlagtigt begrænset sig til blot at opregne de angivelige forskelle mellem de omtvistede design uden at foretage en vægtning af disse og uden at sondre mellem de æstetiske og de tekniske karakteristika. For det andet har appelkammeret tillagt den informerede bruger en alt for høj opmærksomhedsgrad, og det har følgelig tillagt forskellene mellem de omtvistede design for stor betydning. For det tredje har appelkammeret begået fejl vedrørende vurderingen af designerens frihed. For det fjerde og sidste har det undladt at tage visse beviser i betragtning.
12 EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.
13 Indledningsvis skal det bemærkes, at der ved Rådets forordning (EF) nr. 1891/2006 af 18. december 2006 om ændring af forordning nr. 6/2002 og (EF) nr. 40/94 med henblik på Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af Genèveaftalen om Haagarrangementet vedrørende international registrering af industrielle design (EUT 2006, L 386, s. 14) er indført et afsnit XIa i forordning nr. 6/2002, som indeholder artikel 106a-106f.
14 I henhold til artikel 106a i forordning nr. 6/2002 har enhver indførelse i det internationale register, der føres af Det Internationale Bureau under WIPO, af en international registrering, hvori den Europæiske Union er designeret, samme virkning, som hvis der var tale om en indførelse i EUIPO’s register over EF-design, og enhver offentliggørelse af en international registrering, hvori Den Europæiske Union er designeret, i Det Internationale Bureaus Bulletin har samme virkning, som hvis den var offentliggjort i Registreringstidende for EF-design.
15 Artikel 106f i forordning nr. 6/2002 bestemmer, at virkningerne af en international registrering i EU kan erklæres helt eller delvist ugyldige af EUIPO efter proceduren i afsnit VI og VII i forordning nr. 6/2002.
16 Artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 bestemmer, at et EF-design skal erklæres ugyldigt, hvis det ikke opfylder betingelserne i forordningens artikel 4-9.
17 I henhold til artikel 4 i forordning nr. 6/2002 beskyttes et design af et EF-design, hvis designet er nyt og har individuel karakter.
18 Ifølge artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 skal den individuelle karakter for så vidt angår et registreret EF-design vurderes med hensyn til den informerede brugers helhedsindtryk, der skal adskille sig fra det helhedsindtryk, som gives af alle andre design, der er offentliggjort inden den dato, hvor ansøgningen om registrering er indgivet, eller, hvis der begæres prioritet, inden prioritetsdagen. Artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 præciserer, at der ved denne vurdering skal tages hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet.
19 Et designs individuelle karakter følger således af et helhedsindtryk af forskellen i forhold til – eller fraværet af – noget, der »allerede er set«, ud fra en informeret brugers synspunkt i forhold til alle design, der hidtil er blevet anvendt, uden hensyn til forskelle, der ikke er tilstrækkeligt markante til at påvirke det nævnte helhedsindtryk, selv om det går ud over ubetydelige detaljer, men under hensyntagen til forskelle, der er tilstrækkeligt markante til at skabe forskellige indtryk (jf. dom af 7.11.2013, Budziewska mod KHIM – Puma (Springende kattedyr), T-666/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:584, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).
20 Ved vurderingen af et designs individuelle karakter i forhold til alle design, der hidtil er blevet anvendt, skal der tages hensyn til arten af det produkt, som designet finder anvendelse på eller indgår i, og navnlig hvilken industrigren produktet tilhører, den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet, en eventuelt mættet kunstform, som kan være af en karakter, der indebærer, at den informerede bruger bliver mere sensibel over for forskellene mellem de sammenlignede design, samt måden, hvorpå det omhandlede produkt anvendes, navnlig for så vidt angår de former for håndtering, som det normalt gøres til genstand for i den forbindelse (jf. dom af 7.11.2013, Budziewska mod KHIM – Puma (Springende kattedyr), T-666/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:584, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).
21 Endelig skal det bemærkes, at lovligheden af appelkamrenes afgørelser udelukkende skal bedømmes på grundlag af forordning nr. 6/2002, således som den er fortolket af Unionens retsinstanser, og ikke på grundlag af en national retspraksis, selv om den er støttet på bestemmelser, der er analoge i forhold til forordningens bestemmelser (jf. dom af 4.7.2017, Murphy mod EUIPO – Nike Innovate (Elektronisk armbånd), T-90/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:464, præmis 72 og den deri nævnte retspraksis).
22 Det er i lyset af disse betragtninger, at sagsøgerens argumenter skal undersøges.
23 Der skal tages stilling til det eneste anbringendes andet led vedrørende den informerede brugers opmærksomhedsgrad, inden det første led vedrørende vurderingen af det helhedsindtryk, fra denne brugers synsvinkel, som de omtvistede design giver, undersøges, hvorefter undersøgelsen af det eneste anbringende fortsættes med dets tredje og fjerde led.
Det eneste anbringendes andet led om den informerede brugers opmærksomhedsgrad
24 Ifølge sagsøgeren har appelkammeret tillagt den informerede bruger en alt for høj opmærksomhedsgrad og følgelig tillagt forskellene mellem de omtvistede design for stor betydning.
25 Sagsøgeren har først og fremmest anført, at den informerede bruger ikke er i stand til at adskille de aspekter af produktets udseende, der er bestemt af dets tekniske funktion, fra de vilkårlige aspekter, ud over hvad der følger af den erfaring, som denne bruger har indhøstet gennem anvendelsen af det produkt, hvori det anfægtede design indgår. De forskelle mellem de omtvistede design, som appelkammeret nævner, vedrører tekniske detaljer, som en person, der er i besiddelse af et vist kendskab til de bestanddele, som motorkøretøjer normalt består af, ikke kan opfatte. Det gælder bl.a. kofangerne, lygterne, blinklysene og bagsmækkene.
26 Sagsøgeren har herefter gjort gældende, at den informerede bruger tillægger forskellene mellem bilmodeller fra samme fabrikant, som følger lige efter hinanden, mindre betydning end forskellene mellem bilmodeller fra forskellige fabrikanter. Med hensyn til bilmodeller fra samme fabrikant vil den informerede bruger være mindre opmærksom på designet end på de tekniske nyheder og udviklingen hvad angår sikkerhed, ydelse og kørekomfort. Desuden baserer en køber for det første ikke sin beslutning om at købe en VW Caddy på en sammenligning med de foregående serier, men på en sammenligning med andre fabrikanters biler. Til støtte for dette argument har sagsøgeren henvist til en afgørelse truffet af annullationsafdelingen den 13. september 2016 i den ugyldighedssag, der har referencenr. ICD 9742. For det andet hviler VW Caddy’ens succes ikke på bilens udseende, men på dens driftssikkerhed.
27 Endelig har sagsøgeren støttet sig til en artikel i den tyske automobilpresse, hvori det understreges, at der ikke er forskel på de omtvistede design. Sagsøgeren har foreholdt appelkammeret, at det ikke har taget hensyn til indholdet af denne artikel, og har herved anført, at den indeholder konkrete indicier vedrørende den informerede brugers opfattelse.
28 Det bemærkes, at ifølge retspraksis indebærer det at have egenskab af »bruger«, at den pågældende person benytter sig af det produkt, som designet indgår i, i overensstemmelse med formålet med produktet. Benævnelsen »informerede« angiver desuden, at brugeren, uden at være designer eller teknisk ekspert, er bekendt med forskellige design i den omhandlede sektor, er i besiddelse af et vist kendskab til de bestanddele, som disse design normalt består af, og udviser en vis grad af opmærksomhed, når han anvender produkterne, som følge af sin interesse for de omhandlede produkter (jf. dom af 20.10.2011, PepsiCo mod Grupo Promer Mon Graphic, C-281/10 P, EU:C:2011:679, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis, og af 22.6.2010, Shenzhen Taiden mod KHIM – Bosch Security Systems (Kommunikationsudstyr), T-153/08, EU:T:2010:248, præmis 46 og 47).
29 Begrebet den informerede bruger må forstås som et begreb, som ligger mellem den gennemsnitlige forbruger, der finder anvendelse på varemærkeområdet, hvor der ikke kræves nogen særlig viden, og hvor der som regel ikke foretages en direkte sammenligning af de omhandlede varemærker, og en fagmand, som er en ekspert med detaljeret sagkundskab. Begrebet den informerede bruger kan således opfattes som en bruger, der ikke er gennemsnitligt opmærksom, men som er særligt opmærksom, hvad enten det er på grund af personlige erfaringer eller omfattende kendskab til den omhandlede sektor (dom af 20.10.2011, PepsiCo mod Grupo Promer Mon Graphic, C-281/10 P, EU:C:2011:679, præmis 53).
30 Endelig har Domstolen fastslået, at den informerede bruger er af en sådan art, at denne, hvor det er muligt, vil foretage en direkte sammenligning mellem det tidligere design og det anfægtede design (jf. i denne retning dom af 18.10.2012, Neuman og Galdeano del Sel mod Baena Grup, C-101/11 P og C-102/11 P, EU:C:2012:641, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis).
31 I den foreliggende sag har appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 18 og 20 beskrevet den informerede bruger som en person, som uden at være designer eller teknisk ekspert er bekendt med forskellige design i motorkøretøjssektoren, er i besiddelse af et vist kendskab til de karakteristika, som disse motorkøretøjer normalt har, og udviser en vis grad af opmærksomhed, når den pågældende anvender produkterne, som følge af sin interesse for de omhandlede produkter. Den informerede bruger af motorkøretøjer er en person, som er interesseret i disse køretøjer, som kører og anvender dem, og som på grundlag af læsning af relevante tidsskrifter samt besøg på udstillinger og hos bilforhandlere kender de modeller, som er på markedet. Den pågældende er opmærksom på, at fabrikanterne jævnligt moderniserer de modeller, som er veletablerede på markedet, både hvad angår det tekniske og deres udseende. Den pågældende ved ligeledes, at denne »vedligeholdelse af modellerne« tjener til at implementere visse tendenser i moden, dog uden helt at gå væk fra karakteristikaene ved den pågældende bilmodels udseende. Ifølge appelkammeret vil ingen af de forskelle, som er angivet nedenfor i præmis 40-42, forbigå den således beskrevne informerede brugers opmærksomhed.
32 Det må fastslås, at sagsøgerens argumenter ikke rejser tvivl om appelkammerets vurdering af den informerede brugers grad af opmærksomhed som angivet ovenfor.
33 Først og fremmest må sagsøgerens argument om, at den informerede bruger ikke er i stand til at opfatte de forskelle, som appelkammeret har identificeret med hensyn til kofangerne, lygterne, blinklysene og bagsmækkene, fordi de vedrører tekniske detaljer, forkastes. For det første har appelkammeret ikke taget hensyn til forskelle med hensyn til de omtvistede designs blinklys. For det andet fremgår det af den anfægtede afgørelse, at de forskelle, som appelkammeret har identificeret med hensyn til kofangerne, lygterne og bagsmækkene, vedrører deres udseende og ikke de tekniske detaljer. Den informerede bruger er derfor i stand til at opfatte dem. Det er i denne forbindelse uden betydning, at den ændring, som er tilføjet visse af disse bildele, ligeledes kan have en teknisk effekt.
34 Sagsøgerens argument om, at den informerede bruger tillægger forskelle mellem bilmodeller fra samme fabrikant, som følger lige efter hinanden, mindre betydning end forskelle mellem bilmodeller fra forskellige fabrikanter, kan herefter ikke tiltrædes. Sagsøgeren har nemlig ikke fremlagt hverken faktiske eller retlige omstændigheder til støtte for dette argument, som kan rejse tvivl om appelkammerets vurdering vedrørende den informerede brugers grad af opmærksomhed i forbindelse med sammenligningen af de omtvistede design. Den del af annullationsafdelingens afgørelse af 13. september 2016, som sagsøgeren har påberåbt sig til støtte for dette argument, er ikke relevant i denne forbindelse, eftersom den ikke vedrører den grad af opmærksomhed, som den informerede bruger har med hensyn til successive modeller fra samme fabrikant i forhold til modeller fra andre fabrikanter. Henset til den retspraksis, som er nævnt i præmis 28 og 29 ovenfor, må det desuden fastslås, at sagsøgerens argumenter vedrørende motiverne bag købsbeslutninger og det forhold, at VW Caddy’ens succes ikke hviler på bilens udseende, men på dens driftssikkerhed, ikke er relevante.
35 Endelig skal argumentet om, at appelkammeret burde have taget hensyn til det synspunkt, som er kommet til udtryk i den tyske automobilpresse, forkastes. Det kan ikke udelukkes, at der kan tages hensyn til artikler i pressen, men appelkammeret har ikke pligt til at gøre dette, når det som i den foreliggende sag vurderer, at det synspunkt, som er kommet til udtryk, ikke er relevant, idet det ikke afspejler den informerede brugers helhedsindtryk.
36 Heraf følger, at det eneste anbringendes andet led skal forkastes som ugrundet.
Det eneste anbringendes første led om den informerede brugers helhedsindtryk
37 Sagsøgeren har anført, at det fremgår af retspraksis, at EUIPO skal foretage en vægtning af de omtvistede designs karakteristika, for så vidt som de forskellige karakteristika kan have en større eller mindre betydning for designenes udseende. Appelkammeret burde således for det første have analyseret lighederne mellem de omtvistede design. En sådan analyse ville have fået det til at konkludere, at de omtvistede design er næsten identiske hvad angår grundformen af karosseriet, omridset, vinduernes form og placering, forruden og motorhjelmen, kølergitret og lygterne. Appelkammeret burde for det andet have sondret mellem de æstetiske og de tekniske karakteristika, eftersom den informerede bruger i betragtning af lygternes overvejende tekniske funktion og de forskelle, som udelukkende vedrører kofangernes og kølergitrenes farver, kun vil tillægge disse en beskeden betydning i det samlede billede. Derimod gør en simpel opregning af de angivelige forskelle mellem de omtvistede design som den, appelkammeret har foretaget i den anfægtede afgørelses punkt 24 og punkt 33 ff., det ikke muligt for appelkammeret at bedømme, om helhedsindtrykket vil være forskelligt hos den informerede bruger.
38 Det bemærkes, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 23-31 har vurderet det anfægtede designs individuelle karakter i forhold til det tidligere design. Som grundlag for vurderingen har den anvendt følgende billeder af de omtvistede design:
Det anfægtede design | Det tidligere design |
|
2/5 
1/5 
3/5 
5/5 
4/5
|
39 Appelkammeret konkluderede i den anfægtede afgørelses punkt 24-29, at der er klare forskelle mellem de omtvistede design.
40 Appelkammeret fastslog for det første på grundlag af helheden af afbildningerne set fra siden, forfra og bagfra, at motorhjelmen på det anfægtede design er kortere, og at helhedsindtrykket af køretøjet er, at det er større og mere massivt, hvorimod det køretøj, som svarer til det tidligere design, synes smallere og kasseformet.
41 Appelkammeret fastslog for det andet på grundlag af afbildningerne set forfra, at der er forskelle hvad angår lygternes og forkofangerens form og placering. På det anfægtede design fortsætter det smalle og mørke kølergitter harmonisk ind i lygterne, som hæver sig udad og derved minder om katteøjne. Den øvre del af forkofangeren har samme farve som bilen, mens den nedre del er mørk med to små, runde supplerende lygter, som ikke findes på det tidligere design. Forlygterne på det tidligere design har en næsten rektangulær form og er klart adskilte fra det mørke kølergitter, som har samme højde, og som sammen med den ligeledes mørke kofanger danner en kompakt enhed, der ved sine farver står i kontrast til resten af karosseriet (billede 1/5). På grund af lygternes lette skråstilling minder det anfægtede design set forfra om et stiliseret ansigt på et kattedyr – et indtryk, som det tidligere design ikke giver. Dernæst har sidespejlene på det anfægtede design samme farve som bilen, de kan foldes ind og har overordnet en buet form, hvorimod sidespejlene på det tidligere design er flade og mørke og således kontrasterer med bilens farve.
42 Appelkammeret fastslog for det tredje på grundlag af afbildningerne set bagfra, at det anfægtede design har en bagsmæk i ét stykke og en kofanger i samme farve som bilen. Bagsmækken på det tidligere design er placeret over nummerpladen, og den mørke kofanger adskiller sig visuelt fra farven på bilen. Fordi kofangeren er visuelt integreret i karosseriet, er det anfægtede design set bagfra overordnet mere »muskuløst« end det tidligere design set bagfra. Når det anfægtede design ses fra siden (billede 3.3 og 3.7), fremtræder farvningen af for- og bagkofangerne samt forlygterne tydeligt. Derimod adskiller de mørke kofangere på det tidligere design set fra siden sig klart fra bilens farve, og forlygterne er næsten usynlige.
43 Appelkammeret konkluderede, at ingen af de forskelle, som er nævnt i præmis 40-42 ovenfor, vil forbigå den informerede brugers opmærksomhed. De giver et helhedsindtryk af det køretøj, som svarer til det anfægtede design, som adskiller sig fra det, som det køretøj, der svarer til det tidligere design, giver. Appelkammeret fastslog bl.a., at forlygternes anderledes form og placering giver køretøjet en anden fremtræden, som har indvirkning på helhedsindtrykket.
44 Det må fastslås, at sagsøgerens argumenter ikke rejser tvivl om den vurdering, som appelkammeret har angivet i den anfægtede afgørelses punkt 24-31, og som er gengivet i præmis 40-43 ovenfor.
45 Først og fremmest skal det bemærkes, at i modsætning til, hvad sagsøgeren har anført, har appelkammeret ikke begrænset sig til blot at opregne forskellene mellem de omtvistede design. For det første fremgår det af den anfægtede afgørelses punkt 24, at appelkammeret har taget hensyn til overensstemmelsen mellem de omtvistede design ved det kasseformede karosseri og ved antallet og placeringen af vinduerne, dørene, lygterne, baglysene og sidespejlene. For det andet fremgår det af den anfægtede afgørelses punkt 25-31, at appelkammeret har vurderet det helhedsindtryk, som de omtvistede design giver, ved at analysere dem ud fra billederne af dem set forfra, fra siden og bagfra, hver for sig og samlet.
46 Sagsøgeren har til støtte for sit argument om, at appelkammeret burde have analyseret lighederne mellem de omtvistede design, henvist til, at Retten i præmis 73 i dom af 22. juni 2010, Shenzhen Taiden mod KHIM – Bosch Security Systems (Kommunikationsudstyr) (T-153/08, EU:T:2010:248), fastslog, at en stiliseret udsmykning, der indgik i det design, som var omtvistet i sagen, ikke var nok til at opveje de konstaterede ligheder, og at den følgelig ikke var tilstrækkelig til at give designet en individuel karakter. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at den pågældende betragtning udgør en faktisk konstatering, som vedrører den pågældende sag, og ikke et lovmæssigt krav vedrørende måden, hvorpå et designs individuelle karakter skal bedømmes.
47 Herefter skal det fastslås, at det ikke ifølge den faste praksis fra Domstolen, der er henvist til i præmis 19 og 20 ovenfor, kræves, at der foretages en vægtning af karakteristikaene med henblik på at afgøre, om det anfægtede design giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk end det, som det tidligere design giver. I en situation som den foreliggende, hvor vurderingen af de tilstrækkeligt markante forskelle mellem de omtvistede design tilstrækkeligt klart viser, at det anfægtede design giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk end det, som det tidligere design giver, kan det ikke kræves af EUIPO, at dette foretager en vægtning af hvert enkelt af disse karakteristika ved de omtvistede design.
48 Endelig kan argumentet om, at appelkammeret burde have sondret mellem de æstetiske og de tekniske karakteristika, ikke tiltrædes. For det første må det fastslås, at sagsøgeren ikke har fremlagt hverken faktiske eller retlige omstændigheder til støtte for argumentet om, at den informerede bruger kun tillægger lygterne – på grund af deres overvejende tekniske funktion – og forskellene hvad angår kofangernes og kølergitrenes farver en beskeden betydning i det samlede billede. For det andet er disse karakteristika, selv om de har en teknisk funktion, ikke rent funktionelle, og deres udseende kan ændres, således at eventuelle forskelle i deres form og placering kan få betydning for helhedsindtrykket af det produkt, hvori de indgår (jf. i denne retning dom af 4.7.2017, Murphy mod EUIPO – Nike Innovate (Elektronisk armbånd), T-90/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:464, præmis 61).
49 Det følger heraf, at det eneste anbringendes første led må forkastes som ugrundet.
Det eneste anbringendes tredje led om designerens frihed
50 Appelkammeret har i den anfægtede afgørelses punkt 17 beskrevet den frihed, som en designer af personbiler har. Appelkammeret fastslår, at denne frihed er begrænset af den tekniske funktion af motorkøretøjer, som tjener til transport af personer og last. Der findes desuden lovmæssige krav, særligt på færdselssikkerhedsområdet. Omvendt er designerens frihed ikke undergivet begrænsninger hvad angår designet af de tekniske og lovmæssige karakteristika. Markedets eventuelle forventninger eller bestemte tendenser inden for design udgør ikke relevante begrænsninger for designerens frihed.
51 Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at de argumenter, som er fremført i forbindelse med det eneste anbringendes første to led, gælder så meget desto mere, som designeren har en stor frihed. For det andet har sagsøgeren anført, at eventuelle begrænsninger for designeren som følge af markedet ikke skal tages i betragtning ved vurderingen af det anfægtede designs individuelle karakter.
52 EUIPO har heroverfor anført, at sagsøgeren ikke har gjort det mindste klagepunkt gældende, og at sagsøgeren derfor ikke kan fremsætte bemærkninger om dette.
53 Det bemærkes, at i henhold til artikel 21, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, der i medfør af samme statuts artikel 53, stk. 1, finder anvendelse på rettergangsmåden ved Retten, og artikel 177, stk. 1, litra d), i Rettens procesreglement skal en stævning bl.a. angive en kortfattet fremstilling af anbringenderne. Denne angivelse skal være tilstrækkeligt klar og præcis til, at sagsøgte kan tilrettelægge sit forsvar, og Retten kan træffe afgørelse i sagen. Det samme gælder med hensyn til påstande, som skal ledsages af anbringender og argumenter, således at sagsøgte og Retten kan vurdere påstanden. De væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som et søgsmål støttes på, skal således – i det mindste kortfattet – fremgå på en sammenhængende og forståelig måde af selve stævningen. Der stilles tilsvarende krav, når et klagepunkt eller et argument fremføres til støtte for et anbringende (jf. dom af 13.3.2013, Biodes mod KHIM – Manasul Internacional (FARMASUL), T-553/10, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:126, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis).
54 Det bemærkes, at sagsøgeren ikke har bestridt appelkammerets konstatering af, at designerens frihed er begrænset dels af den tekniske funktion af et motorkøretøj, som tjener til transport af personer og last, dels af lovmæssige krav, særligt på færdselssikkerhedsområdet. I øvrigt har både EUIPO og sagsøgeren medgivet, at markedets eventuelle forventninger eller bestemte tendenser inden for design ikke udgør relevante begrænsninger for designerens frihed (jf. i denne retning dom af 4.2.2014, Sachi Premium-Outdoor Furniture mod KHIM – Gandia Blasco (Lænestol), T-357/12, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:55, præmis 23 og 24 og den deri nævnte retspraksis).
55 Det skal desuden bemærkes, at sagsøgeren ikke har fremlagt hverken faktiske eller retlige omstændigheder til støtte for dette led af det eneste anbringende. Sagsøgeren har ikke forklaret, på hvilken måde appelkammeret skulle have begået en fejl ved vurderingen af designerens grad af frihed.
56 Heraf følger, at det eneste anbringendes tredje led skal afvises.
Det eneste anbringendes fjerde led om, at appelkammeret burde have taget visse beviser i betragtning
57 Sagsøgeren har gjort gældende, at appelkammeret burde have taget hensyn til dels en illustration med titlen »VW Caddy Life (2004-2010)« fra en artikel i onlineencyklopædien Wikipedia, dels en illustration i et brugtbilstilbud, som var vedlagt som bilag til ugyldighedsbegæringen. Det var vigtigt, at disse illustrationer blev taget i betragtning, idet den bil, som er gengivet heri, har en kofanger af samme farve som resten af bilen. Kofangerens forskellige farve, som er fremhævet flere gange i den anfægtede afgørelse, har derfor ingen betydning.
58 Sagsøgeren har ligeledes foreholdt appelkammeret, at det ikke tog hensyn til en onlineartikel, fordi den ikke var vedlagt. Ifølge sagsøgeren var denne artikel vedlagt det skriftlige indlæg af 13. januar 2017 indgivet til appelkammeret.
59 Det må fastslås, at det var med rette, at appelkammeret ikke medtog illustrationen fra en artikel i onlineencyklopædien Wikipedia i sin analyse. Det bemærkes, at for at vurdere et dokuments bevisværdi må sandsynligheden og ægtheden af dets indhold efterprøves. Der skal bl.a. tages hensyn til dokumentets oprindelse, omstændighederne ved dets udarbejdelse, modtageren af dokumentet og til spørgsmålet, om dokumentet efter sit indhold forekommer fornuftigt og troværdigt (jf. dom af 9.3.2012, Coverpla mod KHIM – Heinz-Glas (Flakon), T-450/08, ikke trykt i Sml., EU:T:2012:117, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis). I den foreliggende sag må det – henset til, at Wikipedia er en onlineencyklopædi, som til hver en tid kan ændres af enhver internetbruger – lægges til grund, at nævnte illustration har en ekstremt begrænset bevisværdi (jf. i denne retning dom af 10.2.2010, O2 (Germany) mod KHIM (Homezone), T-344/07, EU:T:2010:35, præmis 46).
60 Med hensyn til klagepunktet om, at appelkammeret ikke har taget illustrationen i brugtbilstilbuddet i betragtning, skal det bemærkes, at det er afgørende, at EUIPO’s instanser råder over en afbildning af det tidligere design, der gør det muligt at fastlægge udseendet af det produkt, som designet indgår i, og præcist og med sikkerhed at identificere det tidligere design for i henhold til artikel 5-7 i forordning nr. 6/2002 at kunne foretage en vurdering af, om det anfægtede design er nyt og har individuel karakter, og den sammenligning, som indgår i denne vurdering, af de omhandlede design. For at undersøge, om det omtvistede design faktisk savner nyhed eller individuel karakter, er det nemlig nødvendigt at have adgang til et præcist og bestemt tidligere design (dom af 21.9.2017, Easy Sanitary Solutions og EUIPO mod Group Nivelles, C-361/15 P og C-405/15 P, EU:C:2017:720, præmis 64).
61 Det påhviler den part, der har indgivet ugyldighedsbegæringen, for EUIPO at fremlægge de nødvendige oplysninger og navnlig identifikationen og den præcise og fulde gengivelse af det design, der påstås at ligge først i tid, med henblik på at godtgøre, at det omtvistede design ikke gyldigt kan registreres (dom af 21.9.2017, Easy Sanitary Solutions og EUIPO mod Group Nivelles, C-361/15 P og C-405/15 P, EU:C:2017:720, præmis 65).
62 Det kan ikke kræves af EUIPO, at dette bl.a. inden for rammerne af vurderingen af, om det omtvistede design er nyt, skal foretage en sammensætning af de forskellige dele af det tidligere design, idet det påhviler indgiveren af ugyldighedsbegæringen at fremlægge en fuldstændig gengivelse af det tidligere design. I øvrigt ville enhver sammensætning indeholde nogle unøjagtigheder, for så vidt som den nødvendigvis ville hvile på vurderinger (dom af 21.9.2017, Easy Sanitary Solutions og EUIPO mod Group Nivelles, C-361/15 P og C-405/15 P, EU:C:2017:720, præmis 69). Det samme gælder med hensyn til vurderingen af det anfægtede designs individuelle karakter. For at et design kan anses for at have individuel karakter, skal det helhedsindtryk, som dette design giver en informeret bruger, nemlig adskille sig fra det helhedsindtryk, som en sådan bruger får ikke af en kombination af enkelte bestanddele taget fra flere tidligere design, men af et eller flere tidligere design individuelt set (dom af 19.6.2014, Karen Millen Fashions, C-345/13, EU:C:2014:2013, præmis 35).
63 I den foreliggende sag forventer sagsøgeren ikke alene af EUIPO, at det kombinerer forskellige gengivelser af det produkt, som det tidligere design indgår i, men også, at det erstatter en bestanddel, som ses i de fleste gengivelser, nemlig en kofanger med en anden farve end bilens farve, med en bestanddel, som kun ses i en enkelt gengivelse, nemlig en kofanger af samme farve som bilens farve. Sagsøgeren har følgelig ikke fremlagt den præcise og fulde identifikation og gengivelse af det design, der påstås at ligge først i tid i forbindelse med dette anbringende. Det følger heraf, at appelkammeret ikke har begået en fejl ved ikke at tage hensyn til det forhold, at det produkt, hvori det tidligere design indgår, og som ses i brugtbilstilbuddet, har en kofanger af samme farve som bilens farve.
64 Med hensyn til den onlineartikel, som appelkammeret lod ude af betragtning, bemærkes det, at appelkammeret ikke havde pligt til at tage hensyn til denne, eftersom den ikke var relevant, idet den, som det fremgår af den anfægtede afgørelses punkt 34, ikke indeholdt oplysninger om den informerede brugers helhedsindtryk. I øvrigt er bemærkningen i samme punkt 34 i den anfægtede afgørelse om, at den pågældende artikel reelt ikke var vedlagt sagsøgerens indlæg, fremsat for fuldstændighedens skyld, og sagsøgerens klagepunkt om, at appelkammeret burde have taget hensyn til den, fordi den faktisk var vedlagt, er således ikke relevant.
65 Det følger af det ovenstående, at det eneste anbringendes fjerde led må forkastes, og at EUIPO derfor må frifindes i det hele, uden at det er fornødent at træffe afgørelse om formaliteten vedrørende den anden påstand om, at Retten erklærer det anfægtede design ugyldigt.
Sagsomkostninger
66 I henhold til procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har tabt sagen og bør derfor pålægges at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med EUIPO’s og intervenientens påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Ottende Afdeling):
1) Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.
2) Rietze GmbH & Co. KG betaler sagsomkostningerne.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 6. juni 2019.
Underskrifter