Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Satversmes tiesa (Letland) den 30. juni 2020 – AS Latvijas Gāze mod Latvijas Republikas Saeima og Sabiedrisko pakalpojumu regulēšanas komisija

(Sag C-290/20)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Satversmes tiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: AS Latvijas Gāze

Sagsøgte: Latvijas Republikas Saeima og Sabiedrisko pakalpojumu regulēšanas komisija

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 23 og artikel 32, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF 1 fortolkes således, at medlemsstaterne skal vedtage en lovgivning, hvorefter enhver endelig kunde dels kan vælge, hvilken type system – transmissions- eller distributionssystemet – den pågældende tilslutter sig, og systemoperatøren dels er forpligtet til at tillade den pågældende at tilslutte sig det pågældende system?

Skal artikel 23 i direktiv 2009/73/EF fortolkes således, at medlemsstaterne er forpligtede til at vedtage en lovgivning, hvorefter kun en endelig erhvervskunde (dvs. kun en industriel kunde) tillades at tilslutte sig transmissionssystemet for naturgas?

Skal artikel 23 i direktiv 2009/73/EF, navnlig begrebet »nye [...] industrielle kunder«, fortolkes således, at denne artikel fastsætter en forpligtelse for medlemsstaterne til at vedtage en lovgivning, hvorefter kun en endelig erhvervskunde (dvs. kun en industriel kunde), som ikke tidligere har været tilsluttet distributionssystemet, tillades at tilslutte sig transmissionssystemet for naturgas?

Skal artikel 2, nr. 3), og artikel 23 i direktiv 2009/73 fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter transport af naturgas omfatter direkte transport af naturgas til den endelige kundes naturgasforsyningssystem?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13.7.2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT 2009, L 211, s. 94).