Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Dyscyplinarny Izby Adwokackiej w Warszawie (Polen) den 31. januar 2020 – Ministerstwo Sprawiedliwości mod R.G.
(Sag C-55/20)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Dyscyplinarny Izby Adwokackiej w Warszawie
Parter i hovedsagen
Appellant: Ministerstwo Sprawiedliwości
Appelindstævnt: R.G.
Præjudicielle spørgsmål
Finder bestemmelserne i kapitel III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december om tjenesteydelser i det indre marked 1 (herefter: »tjenesteydelsesdirektivet«), herunder artikel 10, stk. 6, anvendelse på undersøgelser af disciplinæransvaret for adwokaci (advokater) og udenlandske advokater, som er optaget i advokatsamfundet, hvorunder advokater kan idømmes bøde, få suspenderet deres erhvervsvirksomhed eller blive ekskluderet fra advokatsamfundet, og hvor udenlandske advokater særligt kan idømmes bøde, blive suspenderet fra at yde juridisk bistand i Republikken Polen eller få et forbud mod at yde juridisk bistand i Republikken Polen? Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, finder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter: »chartret«), herunder artikel 47, da anvendelse på sådanne sager, som føres ved advokatnævnet, hvis afgørelser ikke kan appelleres til de nationale domstole eller hvor sådanne afgørelser kun undtagelsesvis kan appelleres, hvilket vil være i form en kassationsanke til Sąd Najwyższy (den øverste domstol), herunder i tilfælde, hvor samtlige relevante forhold vedrører en enkelt medlemsstat?
I sager som den, der er nævnt i det første spørgsmål, hvor det organ, der i henhold til national ret har kompetence til at tage stilling til en kassationsanke iværksat til prøvelse af afgørelser eller kendelser truffet af advokatnævnet eller appel til prøvelse afslag på iværksættelse af en sådan kassationsanke, ikke er en uafhængig og upartisk domstol, som omhandlet i chartrets artikel 47, som følge af Sąd Najwyższys (øverste domstol) afgørelse af 5. december 2019, sagsnummer III PO 7/18, er det da nødvendigt at se bort fra de nationale bestemmelser, der fastlægger kompetencen for et sådant organ, og har advokatnævnet pligt til at henvise en sådan kassationsanke vedrørende et retsspørgsmål til den retsinstans, som ville være kompetent, hvis de førnævnte bestemmelser ikke forhindrede det?
I sager som den, der er nævnt i det første spørgsmål, hvor der ifølge advokatnævnets praksis hverken kan iværksættes kassationsanke til prøvelse af dette nævns afgørelser eller kendelser af Prokuratorowi Generalnemu (generalstatsadvokat) eller af Rzecznikowi Praw Obywatelskich (ombudsmand) er denne praksis da:
a) i modstrid med Izba Dyscyplinarna Sądu Najwyższegos (afdelingen for disciplinærsager ved den øverste domstol) retspraksis, som følger af afgørelse af 27. november 2019, der blev afsagt af syv dommere, sagsnummer II DSI 67/18, dvs. det organ, som i overensstemmelse med gældende national ret er kompetent til at behandle appeller til prøvelse af afslag på at iværksætte kassationsanke, men som af advokatnævnet, og i overensstemmelse med afgørelse truffet af Sąd Najwyższy (øverste domstol) den 5. december 2019, sagsnummer III PO 7/18, ikke kan anses for at være en uafhængig og upartisk domstol, som omhandlet i chartrets artikel 47,
b) i overensstemmelse med den retspraksis, som tidligere er kommet til udtryk af Izba Karna Sądu Najwyższego (afdelingen for straffesager ved den øverste domstol), dvs. et domstolsorgan, som ville være kompetent til at behandle en sådan appel, hvis ikke de førnævnte bestemmelser var til hinder herfor,
kan (eller bør) advokatnævnet da se bort fra den retspraksis, som Izba Dyscyplinarna Sądu Najwyższego (afdelingen for disciplinærsager ved den øverste domstol) har givet udtryk for?
Hvis der i en sag, som den, der er omtalt i det tredje spørgsmål, er indgivet en appel til et af advokatnævnet af justitsministeren, og:
a) en af de faktorer, som Sąd Najwyższy (øverste domstol) udtalte sig om i afgørelse af 5. december 2019, sagsnummer III PO 7/18, og som også er advokatnævnets vurdering, som begrunder antagelsen om, at Izba Dyscyplinarna Sądu Najwyższego (afdelingen for disciplinærsager ved den øverste domstol), dvs. det organ, der er nævnt i spørgsmål 3a, ikke er en uafhængig og upartisk domstol, som omhandlet i chartrets artikel 47, foreligger, nemlig den udøvende magts indflydelse, herunder justitsministerens, på afdelingens sammensætning,
b) Prokuratora Generalnego (generalstatsadvokaten), som – i overensstemmelse med Izba Dyscyplinarna Sądu Najwyższegos (afdelingen for disciplinærsager ved den øverste domstol) retspraksis, dvs. det organ, der er nævnt i spørgsmål 3a – skulle have ret til at iværksætte kassationsanke vedrørende et retsspørgsmål til prøvelse af en kendelse afsagt efter appel, mens det efter Izba Karna Sądu Najwyższegos (afdelingen for straffesager ved den øverste domstol) stillingstagen, dvs. den retsinstans, der er nævnt i spørgsmål 3b, og i overensstemmelse med advokatnævnets praksis, ikke har kompetence til at iværksætte en sådan kassationsanke, idet denne kompetence i henhold til loven er tillagt justitsministeren,
bør advokatnævnet da udsætte sagen uden at træffe afgørelse, hvis dette er den eneste måde, hvorpå man kan efterleve chartrets artikel 47, og i særdeleshed undgå indblanding fra et organ, som ikke er uafhængigt og upartisk, som omhandlet i denne artikel?
____________
1 EUT 2006, L 376, s. 36.