Language of document :

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 15. januar 2015 – Air Berlin plc & Co. Luftverkehrs KG mod Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände - Verbraucherzentrale Bundesverband eV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof – Tyskland)

(Sag C-573/13) 1

(Præjudiciel forelæggelse – forordning (EF) nr. 1008/2008 – lufttrafiktjenester – artikel 23, stk. 1, andet punktum – prisgennemsigtighed – elektronisk reservationssystem – flybilletpriser – den endelige pris skal altid angives)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Air Berlin plc & Co. Luftverkehrs KG

Sagsøgt: Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände - Verbraucherzentrale Bundesverband eV

Konklusion

Artikel 23, stk. 1, andet punktum i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet skal fortolkes således, at i forbindelse med et elektronisk reservationssystem som det i hovedsagen omhandlede skal den endelige pris, der skal betales, angives ved enhver angivelse af priser for trafikflyvninger, herunder når de angives første gang.

Artikel 23, stk. 1, andet punktum, i forordning nr. 1008/2008 skal fortolkes således, at i forbindelse med et elektronisk reservationssystem som det i hovedsagen omhandlede skal den endelige pris, der skal betales, ikke kun angives for den trafikflyvning, som kunden har valgt, men også for enhver trafikflyvning, hvor prisen er vist.

____________

____________

1 EUT C 71 af 8.3.2014.