Language of document :

Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. december 2020 – europæiske arrestordrer udstedt mod L (sag C‑354/20 PPU) og P (sag C‑412/20 PPU) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam – Nederlandene)

(Forenede sager C-354/20 PPU og C-412/20 PPU) 1

(Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel hasteprocedure – politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager – europæisk arrestordre – rammeafgørelse 2002/584/RIA – artikel 1, stk. 3 – artikel 6, stk. 1 – procedurer for overgivelse mellem medlemsstaterne – betingelser for fuldbyrdelse – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 47, stk. 2 – ret til adgang til en uafhængig og upartisk domstol – systemiske eller generelle mangler – begrebet »den udstedende judicielle myndighed« – hensyntagen til den udvikling, der har fundet sted efter udstedelsen af den omhandlede europæiske arrestordre – den fuldbyrdende judicielle myndigheds pligt til at foretage en konkret og præcis prøvelse af, om der er alvorlige og godtgjorte grunde til at antage, at den berørte person i tilfælde af overgivelse løber en reel risiko for tilsidesættelse af sin grundlæggende ret til en retfærdig rettergang)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Parter i hovedsagen

L (sag C‑354/20 PPU) og P (sag C‑412/20 PPU)

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, og artikel 1, stk. 3, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at når den fuldbyrdende judicielle myndighed, der skal træffe afgørelse om overgivelsen af en person, som er genstand for en europæisk arrestordre, råder over oplysninger, der for så vidt angår uafhængigheden af den dømmende magt i den medlemsstat, som har udstedt denne arrestordre, vidner om systemiske eller generelle mangler, der forelå på tidspunktet for udstedelsen af arrestordren, eller som er indtrådt efter denne udstedelse, kan denne myndighed hverken nægte at anse den retsinstans, der har udstedt den nævnte arrestordre, for »udstedende judicielle myndighed« eller lægge til grund, at der er alvorlige og godtgjorte grunde til at antage, at denne person i tilfælde af overgivelse til sidstnævnte medlemsstat løber en reel risiko for tilsidesættelse af sin grundlæggende ret til en retfærdig rettergang, som er sikret ved artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, uden at foretage en konkret og præcis vurdering, i forbindelse med hvilken der bl.a. tages hensyn til den pågældende persons personlige situation, beskaffenheden af den pågældende lovovertrædelse og de faktiske omstændigheder, under hvilke den nævnte udstedelse har fundet sted, såsom erklæringer fra offentlige myndigheder, der kan gribe ind i den individuelle behandling, som en konkret sag skal undergives.

____________

1 EUT C 320 af 28.9.2020 og EUT C 378 af 9.11.2020.